Digitale ressourcer til de fysiske bøger
factfinder.gyldendal.dk er et website, der knytter sig til fag- og frilæsningsserien Fact Finder. Serien er målrettet elever i 5.-7. klasse og består pt. af 16 titler, der kan købes i bogform.
På factfinder.gyldendal.dk findes indtalinger og selvrettende læseforståelsesopgaver til alle titler. Ressourcerne støtter eleverne i deres selvstændige arbejde med faglig læsning på engelsk.
Bøgerne er inddelt i kapitler og til hvert kapitel hører en indtaling og en række opgaver. Bag indtalingerne er modersmålstalende englændere, amerikanere, newzealændere, m.fl.
Når eleverne har læst et kapitel i bogen, kan de arbejde med en række digitale opgaver, der primært går på læseforståelse, men også inddrager ordforrådsopgaver og opgaver med grammatisk fokus.