Gyldendal overtager snart bøger til EUD fra søsterforlaget, Munksgaard.

Munksgaard er specialister i udgivelser til sundhedsuddannelserne på alle niveauer, - og hermed også de erhvervsfaglige uddannelser som SOSU og PAU. Vi vil gerne fokusere mere bredt på udgivelser til erhvervsuddannelserne og har derfor valgt at oprette en ny redaktion med udgivelser til erhvervs- og voksenuddannelser under Gyldendal Uddannelse. Vi har samlet gode kræfter fra såvel Munksgaard som Gyldendal Uddannelse i den nye redaktion med mig som redaktionschef. 

For dig vil ændringerne nok ikke føles særligt store. Vores bøger og menneskene bag er de samme. Den eneste forskel kommer til at være, når du ikke længere skal købe eller logge ind på dine SOSU-bøger på munksgaard.dk, men i stedet på gyldendal-uddannelse.dk. Indtil videre er vi dog ikke så langt, og vi skal nok fortælle dig, når ændringerne sker.

Indtil da fortsætter vi det gode samarbejde, og glæder os til at kunne vise dig vores nye materialer til EUD.