Matematik for lærere 1B i-bog, Undersøge, konstruere og argumentere
Matematisk praksis er at "undersøge, at konstruere og at argumentere". Enhver, der vil lære matematik, må gøre det. Det kan være svært at få hjælp til det i en færdig matematikbog, hvor undersøgelserne er udført, hypoteser og indhold er konstrueret, og argumenterne er skrevet ud til færdige beviser.
Dette er en i-bog, der giver læseren mulighed for "at undersøge, at konstruere og at argumentere" på egen hånd. Det centrale er altså, at læseren skaffer sig matematiske kompetencer ikke blot ved at læse om matematik, men ved aktivt at arbejde med matematikholdige situationer og problemstillinger. I-bogen tænkes brugt sammen med "Kultur, kundskab og kompetence - 1B" i serien "Matematik for lærere". Her kan læseren hente noget af den grundviden, der skal bruges i arbejdet.
"Undersøge, konstruere og argumentere 1A og 1B" udgør sammen med de tilhørende grundbøger "Kultur, kundskab og kompetence 1A og 1B" systemets materiale til fællesdelen af matematiklæreruddannelsen på professionshøjskolerne.