Godt på vej 1. Skrivebog er en kombineret bogstav- og skrivebog. Bogen er først og fremmest en skrivebog, som skal give eleverne en sikker fornemmelse for bogstavernes form, skrivevej og størrelsesforhold. Samtidig kan bogen bruges, når der skal arbejdes med bogstavernes navn, form og ikke mindst lyd og artikulation.