LØFT kan forudbestilles – kontakt Kundeservice på tlf. 33 75 55 60 eller skriv til information@gyldendal.dk
LØFT 3. Vejledning er et undervisningsforløb på 8 uger med fortsat læsetræning på små hold samt anvisninger til det videre LØFT i læseundervisningen efter endt undervisningsforløb. Materialet retter sig mod elever i indskolingen, der har vanskeligt ved at knække læsekoden. Eleverne arbejder med lydøvelser, ordaktiviteter og analyse-syntese-arbejde som fundament for at bruge en gradvis mere kompleks lydstrategi i læsning af historier.
Vejledningen giver læsevejlederen en grundig indføring i, hvordan materialet anvendes til undervisning af små hold på 4 elever, ligesom der er anvisninger til, hvordan klassens dansklærer støtter op om brobygningen til læseundervisningen i klassen.
LØFT 3 tager afsæt i elevernes arbejde med funktionelt bogstavkendskab og lydrette ord.
LØFT består af LØFT 1, LØFT 2 og LØFT 3.
Materialet er udviklet med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om
undervisning af elever med afkodningsvanskeligheder og er anvendt i et
forskningsprojekt om tidlig forebyggelse af ordblindhed.
LØFT støtter den tidlige læseindlæring.
LØFT - En særlig indsats til elever i risiko for ordblindhed
Kig i materialet, og læs mere på gu.dk/loeft