Kom i mål med skrivning - FED

Karen Christensen Porse(red.)

Beskrivelse

Fakta

Udgivelsen indeholder klare og stilladserende skriveøvelser, der gør kursisterne parate til eksamen i skriftlig fremstilling på D-niveau, men man kan med fordel allerede starte arbejdet med alle bogens genrer på F- og E-niveau.

Udgivelsen består af to hoveddele:

  • Opgaver og teoristof
  • Tekstsamling, der danner udgangspunkt for opgaver i bogens første del

I bogens første del er der i separate kapitler sat fokus på fire forskellige genrer:

  • Kommentar
  • Klumme
  • Anmeldelse
  • Informerende artikel

Kursisten møder alle fire mest gængse genrer til eksamen i skriftlig fremstilling på D-niveau, og formålet med bogens opgaver er at give redskaber til at kunne skrive inden for alle fire genrer, men redskaberne kan også anvendes i andre genrer.

Et separat kapitel giver forslag til, hvordan kursisten kan arbejde med det teksthæfte, der udleveres 24 timer før prøven i skriftlig fremstilling.

Sidst i hvert kapitel finder man en skrivemodel for kapitlets genre. Modellen viser, i hvilken rækkefølge de enkelte elementer skal på banen, når der skrives i genren. Fx viser skrivemodellen for anmeldelse, hvornår resuméet skal sættes ind i en anmeldelse. Skrivemodellen hjælper kursisten med at få opgaven bygget rigtigt op, og den er samtidig en huskeliste, så kursisten får alle de vigtige elementer med.

I hvert kapitel finder man desuden en eksemplarisk opgavebesvarelse. At opgavebesvarelsen er eksemplarisk betyder, at den lever op til alle de krav, der stilles til en god besvarelse på D-niveau. Ved at læse eksemplariske opgavebesvarelser kan kursisten få idéer til, hvordan vedkommende selv kan udarbejde sine besvarelser.

Samme serie

Ingen produkter