Spring til hovedindhold
Fandango Sprog 1

Fandango Sprog 1

Trine May og Susanne Arne-Hansen

Fandango Sprog er sprog- og grammatikundervisning, der bygger på den australske genrepædagogik. Her er der fokus på sprogets funktion.

Med Fandango Sprog  lærer eleverne sprog og grammatik på en sjov og meningsfuld måde. Her ses sproget altid i kontekst, og der er fokus på, hvordan sproget fungerer. Der tages udgangspunkt i autentiske eksempler, og eleverne udfordres til at tænke over deres egen og andres brug af sproget.

De mange øvelser og øvrige aktiviteter i Fandango Sprog hviler på principperne i Cooperative Learning, så undervisningen er sikret variation, højt aktivitetsniveau, konstruktiv læring, evaluering og repetition. I Fandango 1 lærer eleverne de fire vigtigste grammatiske kategorier at kende, og i Fandango sprog 2 udbygges og uddybes denne viden, så eleverne tilegner sig den grammatiske grundviden, som kræves på mellemtrinnet.

Fandango Sprog 1 og Fandango Sprog 2 er til mellemtrinnets elever. Bog 1 kan bruges i 3.-4. klasse og følges op med bog 2 i 5.-6. klasse. Man kan også bruge begge bøger på sidste del af mellemtrinnet. Sidst i bøgerne er der vejledning til læreren om principperne bag bøgerne og om undervisningen med dem.

Fandango Sprog kan bruges helt uafhængigt af Fandangos grundbøger. Men arbejder man med Fandango-systemet, er Fandango Sprog den oplagte mulighed for at dækker den del af danskfagets sproglige dimension, som ikke er i fokus i Fandangos grundbøger.

 

Ingen produkter