GEVINST! Den altid fuldstændig skøre og helt geniale Tom Gates er klar med sin sjette bog på det danske marked. Og der er EKSTRA fede ting i vente – Besse Davies’ hjemmestrikkede sweatre og hjemmelavede mad; Delias sure ansigt; de nye naboer, som netop er flyttet ind. Og så et genialt snevejr, naturligvis.
Det er megakoldt udenfor, og Tom venter bare på, at det skal begynde at sne, så Derek og han kan få startet en ordentlig sneboldkamp. Ovre i skolen har fjolset Marcus Meldrew fået Mr Fullermans Stjerneelev-badge, angiveligt fordi han har lavet alle sine lektier til tiden og været meget aktiv i timerne, så nu vil Tom også gøre en ekstra indsats! Men da et heftigt snevejr lukker skolen, må Tom blive hjemme sammen med sin sure søster Delia, og da onkel Kevin foreslår, at hele familien skal få taget et fællesportræt i anledning af Fossilernes guldbryllup, kan det ikke blive meget værre. I hvert fald ikke før Tom opdager, hvem de nye naboer er …
Pressen skriver:
»Tom Gates holder stilen hele vejen igennem og bog nr. 6 er lige så sprudlende, underholdende og let læst som de første. De mange illustrationer der skal forestille at være Toms doodlerier gør læsningen let og sjov og er en vigtig del af historien.«
- Julie Arndrup, Lektør
»Tom Gates - Ekstra fede ting (not) er 6. bog i serien om Tom Gates. Selvom det er 6. bog, er der ingen skuffelse. Som altid er der underholdning til mange timer og så er det let-læseligt. De mange tegninger bogen er fyldt op med, hjælper til forståelsen af historien og læsningen, og så hjælper det også på underholdningen. Som altid, kan jeg varmt anbefale Tom Gates til alle drenge og piger der er i sine første læseår, de lidt ældre der ønsker at læse en sjov bog eller forældre der vil læse højt for deres børn.«
7/10 - Bookeater