Lix-ta: 11
Tia giver signal til Ziko. Straks stiger den opad. Eller prøver på det. Men noget er galt. Tia når lige at se vandet komme imod dem. Så styrter de i havet.
Tia fløj ud for at skaffe medicin til sit land. Og hun fandt den. Tarik vil gerne sælge.
Men kan hun stole på ham?
Tia og dragekrigen er en ny og spændende fantasy-trilogi skrevet af den etablerede børne- og ungdomsforfatter, Sara Ejersbo, der formår at tryllebinde sine læsere. Tia og dragekrigen er en selvstændig parallel til den populære trilogi, Kampen om dragerne, hvor vi fulgte Tias storebror, Sami i hans kamp for at få sin egen drage. Her følger vi lillesøster Tia i hendes kamp for at gøre en forskel nu, hvor den røde pest hærger og der ikke er mere medicin i landet. Folket dør, hvis ikke det lykkedes at få fat i medicin, men vil hun bytte med det mest dyrebare de har – deres drager? Og vil det mon være prisen værd?
Serien er suverænt illustreret af tidligere vinder af Kulturministeriets illustratorpris, Kristian Eskild Jensen og de tre bøger kan læses uafhængig af hinanden.
Kapløb med tiden er anden bog i serien og kan læses uafhængigt af de andre. Hele trilogien er udgivet på én gang.
Find gratis læseforståelsesopgaver under fanen ”Ekstramaterialer” nedenfor.