Talking Grammar iBog® præsenterer engelsk grammatik på en enkel og funktionel måde.
Talking Grammar gennemgår ordklasser, ordstilling, kommatering og staveregler. Reglerne kan efterprøves og trænes grundigt igennem i de mange niveaudelte, interaktive opgaver. En del af de grammatiske regler præsenteres desuden i flere korte, pædagogiske videoer, som brugerne kan se og høre så ofte, de har behov for. Præsentationerne tager udgangspunkt i oversigtsplancher med farveopdelte ordklasser og illustrerede eksempler.
IBogsmediet gør det nemt for læreren at variere, differentiere og evt. flippe undervisningen, fordi eleverne kan arbejde med netop de grammatiske problemer, som de har mest brug for, såvel individuelt som sammen med andre. Dette kan de gøre uanset hvornår, hvor og hvor tit, de har brug for det – altså teaching just in time. Det er muligt, fordi de ud over de allerede nævnte tavlecasts bliver stilladseret og støttet på forskellig vis via fx:
- Feedback ved interaktive opgaver
- Overskuelige illustrationer
- Masser af tavlecasts
Udgivelsen henvender sig til niveauerne G, F, E og D på avu, udskolingen i folkeskolen og EUD/EUX.