En bog til medarbejdere på bl.a. det pædagogiske område og sundhedsområdet. Bogens omdrejningspunkt er kommunikationen mellem medarbejdere på alle niveauer, og bogen kan derfor bidrage til et bedre arbejdsmiljø.
Bogen er praksisrettet, den er let tilgængelig og indeholder en lang række modeller, der kan hjælpe til at forstå, hvad der sker i forskellige situationer, hvor der kommunikeres. Desuden indeholder den konkrete redskaber, der kan hjælpe den enkelte til en klarere og mere målrettet kommunikation.
Bogen omhandler bl.a. samarbejde, aktiv lytning, at kunne sige nej, feedback, konflikter og den vanskelige samtale.