Den klamme liste og andre historier
Kan man dø af en måned uden skærm, når man er besat af computerspil og tænker på det nat og dag?
Tænk, hvis man pludselig fandt nogle fotos af en død mand og kvinde i sin fars skrivebordsskuffe … Hvem er de? Hvorfor døde de?
Og hvordan får man stoppet en usynlig tyv, der stjæler fra ens bedste venner og gemmer sine tyvekoster i ens egen seng?
Den klamme liste indeholder fire Morten Ramsland-historier om børnene Sigurd, Lauge, Hugo og Agnes, som alle forsøger at takle hverdagens udfordringer på overraskende, skæve og fantasifulde måder.
Pressen skriver:
"Morten Ramsland har skrevet både børne- og voksenbøger og er rigtig god til at fortælle om de ting, der optager både store og små mennesker. Cato Thau-Jensens illustrationer er medfortællende og humoristiske. [...] En fin bog til højtlæsning for børn fra ca. 9 år."
- Litteratursiden
"Morten Ramslands nye novellesamling “Den klamme liste” er en samling af forrygende noveller til mellemtrinnet. [...] med denne samling ved hånden er der mere godt og nyt at byde på. [...] Fuld af dilemmaer og tomme pladser - og selvfølgelig en dejlig åben slutning."
- Instagramprofilen @bogoplevelsen
"Morten Ramsland ser noget i børn, som vi andre ikke ser. Det viser han i fire nye noveller i samlingen ' Den klamme liste', der er forrygende og meddigtende illustreret af Cato Thau-Jensen."
- 4 hjerter i Politiken
"Morten Ramsland har leveret fire forrygende fine fortællinger, som på hver deres måde vil være en gave til dansklæreren, han rammer præcist med et knivskarpt sprog i højden, og der er stof til eftertanke. [...] Årets højtlæsningsbog, intet mindre!"
- Børn & Bøger