100 ideer til fællesfaglige fokusområder
- undersøgelser, forsøg og aktiviteter
100 ideer til de fællesfaglige fokusområder er en kopimappe, der indeholder forsøg, undersøgelser og andre aktiviteter til den fællesfaglige prøve.
Hver aktivitet fylder to kopisider. På den første er der en beskrivelse af, hvad eleverne skal gøre, formål, materialer, arbejdstegninger osv. På den anden side er der skemaer til opsamling af data, arbejdsspørgsmål og evt. supplerende tegninger.
Aktiviteterne er inddelt i følgende fællesfaglige fokusområder:
· Om at arbejde naturvidenskabeligt
· Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
· Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
· Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
· Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
· Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
· Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
· Jorden og livets udvikling
· Klimaforandringer
· På rejse i rummet
100 ideer til de fællesfaglige fokusområder er udarbejdet af tre erfarne undervisere og lærebogsforfattere inden for fysik/kemi, biologi og geografi.