Læs matematiklæreren Nikolajs bedste råd til et godt forløb med portfolioen. Han slår bl.a. fast, hvor vigtigt det er, at læreren indgår i et tæt samarbejde med eleverne om udviklingen af deres portfolioer.
Der er ingen tvivl om, at Nikolaj Peter Weile er stærkt engageret i sit arbejde som matematiklærer på FGU Fyn. Han fortæller ivrigt om det interessante i det ene øjeblik at stå i klasselokalet foran tavlen og undervise, det næste stå i værkstedet og hjælpe eleverne med at udregne rumfanget på et fuglebur, de selv har bygget. Dette spænd understreger, at FGU’en er funderet på et princip om praksisnærhed, og det er med dette for øje, at eksamensformen ’præsentationsportfolio’ er udviklet. Her skal eleverne fremføre et oplæg, hvor de præsenterer det bedste arbejde, de har lavet i et fag.
Nikolaj Peter Weile slår fast, hvor vigtigt det er, at læreren indgår i et tæt samarbejde med eleverne om udviklingen af deres portfolioer.
”Mit indtryk er, at eleverne sommetider synes, det kan blive en smule akademisk, når de skal reflektere over deres arbejdsproces i forbindelse med oplægget. Størstedelen har ikke andet end en folkeskoleeksamen, så de er ikke vant til det. Derfor er det vigtigt, at lærerne stiller de rigtige spørgsmål, der får eleverne til at reflektere over, hvad der var udfordrende, og hvad de har lært. Men derudover er mit indtryk, at eleverne synes, det er fedt at gå op til prøven og få lov til at fremhæve, hvad de er dygtigst til,” siger Nikolaj Peter Weile.
Ingen faste løsninger
Tror du, det bidrager til en tryghed hos eleverne, at deres lærer er med dem hele vejen i processen?
”Jeg ved ikke, om vi endnu er der, hvor eleverne føler tryghed ved at gå til prøve. Her skal de selv udtænke deres egne arbejdsspørgsmål, og det er de ikke vant til fra folkeskolen, hvor det hele er udtænkt for dem på forhånd. De er ikke vant til at tage initiativet og udtænke kreative problemstillinger. Vi har brugt meget tid på at vænne eleverne til den form for tankegang.”
Nikolaj Peter Weile fortæller, at han engang gav eleverne en opgave, hvor de skulle finde deres yndlingsbil på nettet. I løbet af den næste time skulle de finde på så mange matematikopgaver tilknyttet bilen som muligt; et eksempel kunne være, hvor mange møtrikker der er på bilens fire hjul, hvis der er fem møtrikker på ét hjul.
”I det lange løb tror jeg, at den slags øvelser, hvor bolden bliver skudt over på deres banehalvdel, vil bidrage til tryghed hos eleverne. De skal finde ud af, at de godt kan, og at det ikke er farligt. På FGU er der ingen faste løsningsmetoder. Det handler om at gå væk fra folkeskolens ja/nej-spørgsmål og arbejde sig over mod spørgsmål, hvor eleverne skal reflektere. Men de skal nok tvinges lidt,” siger han.
En dokumentation af læring
Hvad er de tre vigtigste ting, man skal huske, når man skal have en elev op i portfolioprøve?
”Start med at gøre det klart for eleverne, at de egentlig har ret vide rammer, når det kommer til at udvikle produkter, der kan indgå i præsentationsportfolioen. Spørg ind til, hvad deres interesser og hobbyer er, og anspor dem til at bringe dem i spil på kreative måder. Det hjælper på engagementet, der i sidste ende smitter positivt af på produktet,” siger Nikolaj Peter Weile og fortsætter:
”Derefter er det vigtigt at sørge for, at eleven føler sig hjemme i materialet. Det vil sige, at portfolioen i sidste ende består af de produkter, som de går mest op i, og som de har været gladest for at udvikle. Det vil uvægerligt bidrage til en større følelse af sikkerhed hos dem, så det er vigtigt, at man er der og hjælper dem i udvælgelsesprocessen.”
Han slutter af:
”Til sidst er det godt at få eleverne til at tænke over og sætte ord på, hvilke tanker de gjorde sig, inden de gik i gang, hvad der var sværest for dem i arbejdet, og hvad de lærte af deres udfordringer. Oplægget skal gerne fungere som en dokumentation af læringsprocessen, så præsentationsportfolioen får en storyline, så at sige.”
