Mads Jakob Kirkebæk sætter endnu engang dansk kultur under lup i den nye udgivelse "Danskeren og...". Vi har talt med ham om formidling af dansk kultur, samt hvilken betydning dette har for vores forståelse af identitet og samfundet omkring os.
Kulturformidler, underviser i dansk som andetsprog og ph.d. i kinesisk Mads Jakob Kirkebæk diskuterer blandt andet mulige forklaringer på ovenstående i sin nye bog "Danskeren og ...", som efterfølger "Din dansker", udgivet i 2013. Om behovet for en ny bog om dansk kultur siger Kirkebæk: "10 år er rigtig, rigtig lang tid, når man taler om kultur, og nogle temaer, som var væsentlige for ti år siden, er det ikke nødvendigvis længere. Til gengæld er nye kulturelle temaer kommet til. Kultur er ikke en statisk ting, men noget, der hele tiden forandrer sig, og de fleste kulturelle selvfølgeligheder er kun selvfølgelige i en begrænset periode".
Primært henvender "Danskeren og..." sig til voksne udlændinge på danskuddannelse 2 og 3. Derudover introducerer bogen tematikker og diskussionsspørgsmål om dansk kultur, der også har relevans for kursister på VUC og elever i gymnasieskolen. Bogen kan læses i sin helhed eller kapitelvis efter emne og behov. Kirkebæk forklarer: "Man behøver ikke nødvendigvis læse hele bogen, men kan fint plukke og udvælge kapitler, som passer til de emner, man arbejder med - f.eks. identitet, køn, uddannelse mm.".
En opfordring til selvrefleksion
Kirkebæk håber, at bogen kan inspirere undervisere og kursister til dialog om samfundsnormer og kulturforskelle. "Kun halvdelen af opgaven er løst, når de, der læser bogen, bliver klogere på dansk kultur. Det er først, når de også begynder at reflektere og blive klogere på sig selv og deres eventuelle andre kulturer, at det for alvor bliver lærerigt og spændende". Foruden en tryg indføring i danskernes kulturfællesskab, udstyrer bogen voksne udlændinge med en bred referenceramme om dansk kultur, de kan trække på.
Efter hvert kapitel følger spørgsmål til gruppediskussioner, der giver kursister rig mulighed for at komme i dybden med bogens emner. I et forsøg på at konkretisere og visualisere kapitlernes emner for eleverne, perspektiveres der til udvalgte eksempler, der er særligt sigende for dansk kultur. Eksempelvis fremhæves Frikadellekrigen i Randers Kommune som eksempel på danskerens forhold til svinekød.
Når man skriver en bog om dansk kultur, er man nødt til at gøre nogle til- og fravalg. Man kan ikke skrive om det hele, og det, man skriver, kan derfor nemt forekomme som stærkt forenklede og ikke helt retvisende fremstillinger af "sandheden" om dansk kultur. Netop "sandheden" om danskeren kommenterer Kirkebæk i bogens indledning, hvor han skriver "at der nok ikke er én dansker, der passer på alt det, han skriver i bogen. Til gengæld passer det nok på en del udlændinge". Kirkebæk er udmærket klar over, at der ikke er én sandhed om dansk kultur - tværtimod. Når Kirkebæk fremstiller konventionelle danske kulturmarkører, er det for at fremprovokere og opfordre til en modreaktion - fra både elever og lærere. I klasselokalet opstår den gunstige og lærerige samtale nemlig oftest i mødet med forskelle og ligheder mennesker imellem. Denne samtale og refleksion kan "Danskeren og..." forhåbentligt være med til at igangsætte og nuancere.
