Opdag og styrk de ordblinde elever
Ordblindhed fylder mere og mere i skoledebatten, men hvad kan du som lærer gøre for at hjælpe elever, der har særligt svært ved at afkode ordene?
I hver skoleklasse sidder der i gennemsnit én elev, der lider af ordblindhed. Som ikke kan sætte de rigtige bogstaver på lydene, og som derfor har meget svært ved at lære at læse og stave.
Med VAKS-materialet kan skoleelever, der lider af ordblindhed, få målrettet hjælp. Materialet er udarbejdet af sprogforsker Elisabeth Arnbak og læsekonsulent Ina Borstrøm, og består af fem strategier, der hjælper ordblinde unge med at få styr på det danske skriftsprog. Og det er netop skriftsproget, der er problemet, lyder det.
”Vi har to principper for hvordan vi gengiver tale på skrift, lydprincippet og betydningsprincippet. Det medfører, at der ikke er en entydig forbindelse mellem udtale og skrift”, forklarer Elisabeth Arnbak og fortsætter: ”Ordblinde elever har særlige vanskeligheder med lydprincippet. Derfor bestræber vi os på, at eleverne får en grundig undervisning i ordlæsestrategier, som tager hensyn til den måde, vores skriftsprog er udviklet på”.
I basisstrategien ’Lyd for lyd’ lærer eleven at sætte lyd på de enkelte bogstaver i de ord, der staves, som de lyder. Når eleven mestrer den strategi, tilbydes fire øvrige strategier til ikke-lydrette ord og ord, der består af orddele, der i sig selv har betydning.
”Vi udnytter vores viden om skriftens principper og lærer ordblinde elever ordlæsestrategier, som adresserer de udfordringer, skriftsproget giver dem”, siger Elisabeth Arnbak.
Hun fortæller videre om, hvordan man som lærer kan bruge VAKS-materialet:
”Materialet er beregnet til særligt tilrettelagt undervisning for en lille gruppe elever. Det er ikke klassemateriale. Vi har netop tilpasset sværhedsgraden til ordblinde elever, og vi lærer dem en anden måde at arbejde med den basale lydstrategi. De har jo netop haft svært ved at lære den traditionelle lydmetode”, forklarer hun.
Mange særlige behov
De senere år har ordblindhed sat sit tydelige aftryk på skoledebatten i Danmark og fra sidste skoleår fik alle skoler pligt til at tilbyde elever med læsevanskeligheder en ordblindetest, der undersøger elevens elementære ordforråd og færdigheder i at koble lyde med bogstaver. Ifølge Elisabeth Arnbak er det naturligt, at ordblindhed nu fylder mere i debatten:
”Når man udvikler et nyt testredskab, vil man altid opdage flere ordblinde end tidligere. De er pludselig blevet meget synlige i skolens hverdag”, siger hun.
Udfordringen er, at systemet skal tilpasse sig, og det er en udfordring i den her inklusionstid, fordi mange elever har særlige behov
Der findes ingen central opgørelse over, hvor mange ordblinde der er i Danmark, men en opgørelse fra Undervisningsministeriet fra 2018 viser, at seks procent af folkeskoleeleverne lider af ordblindhed. Ifølge Elisabeth Arnbak er der siden folkeskolereformen, hvor inklusionsbegrebet gjorde sit indtog i skolen, nu mange elever med forskellige udfordringer, lærerne skal tage højde for. Og det kan gå udover elever med ordblindhed. ”Det er et tveægget sværd. Det gode er, at man kan hjælpe flere elever. Udfordringen er, at systemet skal tilpasse sig, og det er en udfordring i den her inklusionstid, fordi mange elever har særlige behov”, forklarer Elisabeth Arnbak.
Hun er dog ikke i tvivl om, at det stigende fokus på ordblindhed i skolen kan komme eleverne til gode:
”Lokalt på skolerne har der ikke i tilstrækkelig grad været den viden og ekspertise til rådighed, som understøtter den ordblinde elevs læring. Nu er skolerne blevet sat under pres, fordi de ordblinde elever er blevet mere synlige, og skolen er forpligtet til at give dem ordentlig undervisning”, fortæller hun og fremhæver blandt andet den nye uddannelse til ordblindelærer.