Katrine Qvist Kjærgaard er nyansat redaktør i fagene geografi og natur/teknologi på grundskolen. Her fortæller hun om ambitionerne for en mere tværfaglig folkeskole med et øget fokus på det grønne valg.
I august 2021 blev Katrine Qvist Kjærgaard ansat som redaktør i Gyldendal Uddannelses grundskoleteam. Her skal hun varetage området inden for geografi og natur/teknologi og sørge for at implementere et øget fokus på bæredygtighed i Gyldendals undervisningsmaterialer til fagene. Som datter af en økologisk landmand, der driver landbrug på Livø i Limfjorden, sidder forståelsen for bæredygtighed på rygraden af Katrine Qvist Kjærgaard. Derfor skrev hun også speciale på General Pædagogik om, hvordan man underviser i emnet i grundskolen.
”I forlængelse af samfundets generelt øgede fokus på bæredygtighed vil det give mening at arbejde mere konkret med FN’s verdensmål. Verdensmål 4 handler fx om, at alle får adgang til kvalitetsuddannelse, og det er blandt andet ved at undervise i bæredygtighed. Det særlige ved mål 4 er, at hvis man får gennemført det – hvis man får uddannet den næste generation til at tænke i bæredygtige valg – så fungerer det som nøglen til at få opfyldt de andre mål,” siger Katrine Qvist Kjærgaard.
Som nyansat redaktør bliver en af hendes første opgaver at udvikle en plakat, der kan hænge i klasserummet, og som viser eleverne enkle løsninger, hvormed de kan ændre deres vaner i en mere bæredygtig retning. Det kan være at erstatte engangskopper med keramikkrus eller vandglas, at investere i et metalsugerør, at huske at genbruge og så videre.
For mig er bæredygtighed ikke bare et emne, hvor læreren blot kigger i årsplanen og ser, at bæredygtighed er emnet for de næste 6 ugers undervisning i naturfagene.
Snart skal Katrine Qvist Kjærgaard også være inde over det kommende forløb Bæredygtig mad, der er et fællesfagligt fokusområde – og netop det tværfaglige er en af redaktørens store kæpheste, fortæller hun.
”De naturfaglige fag har den fordel, at det er skrevet ind i fællesmålene, at vi skal arbejde med bæredygtighed. Fag som geografi og natur/teknologi er gode rum at diskutere miljø og klimaforandringer i, da det er her, eleverne bliver præsenteret for begreber så som atmosfære, CO2 og molekyler, men bæredygtighed på det større plan kan vi arbejde med i alle fag.”
Grøntsagslasagne vs. bæredygtighed
Hvis Katrine Qvist Kjærgaard helt selv kunne bestemme, så fandtes der ikke fag i folkeskolen; i stedet havde man emner, som man belyste og arbejdede med fra forskellige vinkler. På den måde kunne de forskellige fagligheder væves ind i hinanden og yde hinanden modspil. Imidlertid er virkeligheden endnu ikke indrettet sådan, derfor sørger Katrine Qvist Kjærgaard for, at de materialer, hun er redaktør på, peger ind i tværfagligheden.
”For mig er bæredygtighed ikke bare et emne, hvor læreren blot kigger i årsplanen og ser, at bæredygtighed er emnet for de næste 6 ugers undervisning i naturfagene. Jeg ser gerne, at der bliver lavet undervisningsmaterialer, der giver læreren mulighed for ikke kun at undervise i bæredygtighed, men også undervise med bæredygtighed. Jeg er glad for, bæredygtighed er sådan en integreret del af naturfagene, men det skal tænkes ind i alle fag.”
I dag vil man typisk kalde en lasagne med finthakket squash, gulerod og peberfrugt for en vegetarlasagne i stedet for en grøntsagslasagne. Det kan tænke sig, at alene det, at lasagnen får sat det fortærskede ’vegetar’-prædikat på sig, vil få nogen til at styre uden om den, selvom de måske er interesserede i at spise grønt. Katrine Qvist Kjærgaard kan godt forestille sig, der er nogen – både lærere og elever – der har det på samme måde med bæredygtighed.
”Jeg kan godt forså, hvis nogen tænker: ’Bæredygtighed… nu igen?’ Men man kan godt skjule i undervisningsmaterialet, at det er det, det handler om. Lad os sige, vi har et forløb om vandforsyning. Så indgår bæredygtighed ikke i titlen, men det handler om, hvor vores vand kommer fra, hvor i verden det mangler, og det at agere vandbesparende generelt. Det er mit mål med de forløb, jeg skal lave.”
Ingen kan gøre alt
Hvorfor er det nødvendigt, at undervisningsmaterialer fokuserer mere på bæredygtighed?
”Kort sagt: I fremtiden kan ingen undgå at forholde sig til bæredygtighed. Eleverne skal forholde sig til det, og deres forældre skal forholde sig til det. Der er ikke noget alternativ. For konsekvenserne af klimaforandringerne kommer ikke bare til at ramme vores børn og børnebørn, de kommer også til at ramme os, der lever nu. Så vi kan lige så godt forberede grundskoleeleverne på, hvilken verden de kommer til at vokse op i og overtage, når den tid kommer,” siger Katrine Qvist Kjærgaard.
Har man et ansvar som redaktør for ikke at give eleverne klimaangst?
”Bestemt, og det er jeg meget opmærksom på, når jeg skal udvikle undervisningsmaterialer. Det skal ikke være sådan, at vi siger til eleverne, at hvis de ikke stopper med at spise oksekød, så stiger verdenshavene med to meter inden for det næste årti. Vi skal opfordre dem til at tænke selv og være kritiske over for de vaner og handlingsmønstre, der ellers er indgroede. Vi skal uddanne dem til at bakke op om en grønnere fremtid. Der er et ordsprog, der lyder: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.”