Naturfagslærerne på Virum Skole har intensiveret samarbejdet mellem naturfagene. Lærerne er fælles om udskolingens fagdage, hvor eleverne arbejder med forskellige kompetencer på forskellige værksteder i de forskellige naturfag.
Naturfagslærer Maria Hornbech Olsen underviser i biologi, matematik og fysik/kemi fra 6. -9. klasse og er samtidig matematikvejleder. Hun forklarer, at det fællesfaglige samarbejde mellem naturfagene har været gennem store ændringer siden 2016, hvor samarbejdet begyndte.
"Vi havde sparring før samarbejdet, men det var på et frivilligt plan. Det var meget fagopdelt. Derfor var det en stor ting for os, da vi begyndte at arbejde på tværs af fagene. Det føltes som om, det hele blev vendt på hovedet,” siger hun og forklarer, at hun og en række udvalgte kolleger fik timer til at organisere det nye samarbejde i starten.
Det nye fællesfaglige samarbejde kommer til udtryk gennem udskolingens fælles fagdage, som er særlige dage, hvor udskolingens årgange arbejder med forskellige faglige fokusområder, hvor de går i dybden med emner som stråling, udledning af stoffer eller kost og sundhed.
Lærer Maria Hornbech Olsen
Der er fire klasser på hver årgang i udskolingen. I 7. klasse har de én fagdag om året, hvor de arbejder med vand. I 8. klasse har de to fagdage, hvor de går i dybden med bæredygtighed og kost og sundhed. I 9. klasse har eleverne tre fagdage, hvor emnerne er udledning af stoffer, bæredygtig energi og stråling.
“Det er vigtigt for os at få modelleringskompetencen, undersøgelseskompetencen og perspektiveringskompetencen i spil, når vi arbejder med de forskellige emner på årgangene. Derfor har de forskellige naturfag hvert sit værksted, hvor eleverne arbejder med en af kompetencerne,” siger Maria Hornbech Olsen og påpeger, at der ikke på tværs af naturfagene nødvendigvis arbejdes med den samme kompetence på de forskellige fagdage henover året.
“Det giver et godt fællesskab mellem eleverne. De kan godt lide at have med hinanden at gøre på tværs af klasserne på en årgang. Det samme kan vi lærere. Vi får meget inspiration af at se, hvordan andre lærere planlægger og faciliterer en fagdag.”
Alle naturfagslærerne i udskolingen deler sig nemlig op i hold, så alle lærerne kommer til at have ansvaret for at planlægge minimum én fagdag om året.
“Lige nu er det opdelt sådan, at vi har tre grupper af lærere, der står for fagdagene på hver årgang. Min gruppe og jeg står for de tre fagdage i 9.klasse - men vi strukturerer det nok anderledes, så der er en mere fair fordeling.”
“Geografi var i en sort boks for mig før samarbejdet”
“Jeg har aldrig undervist i geografi. Geografi var i en sort boks for mig før samarbejdet. Nu får jeg indblik i, hvad de laver i det fag. Den viden gør, at jeg bedre kan lave koblinger til geografi i min undervisning. Jeg er også blevet præsenteret for nogle værktøjer, de bruger i geografi, og kan bedre tale geografiens sprog. Det tror jeg er en klar fordel for eleverne. Det er guld værd, at vi får indblik i, hvad de laver i de andre naturfag. Det indblik havde jeg ikke før samarbejdet.”
Sådan lyder det fra Maria Hornbech Olsen, som ser store fordele ved at samarbejde om fagdagene. Men det er samtidig en meget anderledes måde at samarbejde på.
“Vi er alle begyndt at tænke meget over, hvad de forskellige naturfag kan byde ind med - hvad kan fysik/kemi, som biologi ikke kan? Samspillet mellem fagene er derfor meget mere i højsædet. Både når vi skal tilrettelægge dagene, men også når dagene skal faciliteres. Det handler i høj grad om, hvordan vi lærere taler ind i det samme emne.”
Nogle elever lavede et oplæg i geografi om bæredygtighed, hvor geografilæreren sagde: ’I er godt nok glade for biologi’, og så grinte eleverne. Jeg tror, vi er blevet bedre til at tale ind i hinandens fag og til at skelne mellem fagene.
Maria Hornbech Olsen peger på, at samarbejdet er en unik mulighed for at lærerne kan dele ud af deres erfaringer, samt inspirere og udvikle hinanden fagligt. Det har været med til at give naturfagslærerne et større fagligt fællesskab, hvilket eleverne nyder godt af både på et socialt og fagligt plan.
“Det er normalt for eleverne, at de, i forbindelse med fagdagen, fremlægger et færdigt produkt for de andre elever på årgangen. Der kan også være fremlæggelser på tværs af årgangene. Vi oplever, at eleverne har gode inputs til hinandens oplæg, og at de får meget ud af både at fremlægge men også at lytte. Det giver noget lidt andet at høre om for eksempel udledning af olie fra andre elever og ikke kun fra læreren”.
“Man skal have faglig tiltro til sine kollegaer”
Ifølge Maria Hornbech Olsen er der også udfordrende sider ved det fællesfaglige samarbejde. Det er blandt andet et kæmpe puslespil, når møder skal afholdes og datoer for fagdage skal findes.
“Man kan godt ramle ind i at skulle flytte rundt på timerne, fordi det er et stort puslespil at finde datoer, hvor alle lærere er tilgængelige, selvom vi har et fleksibelt skema. Timerne skal gå op. Især i 9. klasse passer lærerne på deres timer.” Det peger hun på som en af udfordringerne.
En anden udfordring er, at det kan være svært for lærerne ikke at have indflydelse på de fagdage, som de ikke har ansvar for. Det betyder, at de skal have tillid til de andre lærere og være klar på, at planlægningen og faciliteringen af fagdagene kan ske på en anden måde, end de selv havde forestillet sig. Udfordringen ligger især i at lærerne skal turde at lægge ansvaret fra sig.
“Man skal turde stole på, at de andre lærere der står for fagdagen, klæder både elever og naturfagskolleger ordentligt på til at deltage på dagen. Det kan være udfordrende ikke at være inde over enhver detalje. Man skal derfor kunne stole på hinanden og være villig til at gå på kompromis. Men det kan også være rart og ikke mindst spændende at se, hvordan andre lærere arbejder og tilrettelægger en fagdag. Det er enormt lærerigt,” siger Maria Hornbech Olsen, der forklarer, at alle lærerne generelt er enige om rammerne for fagdagene, hvilket gør det nemmere at forholde sig til nye idéer til indholdet i fagdagene.
Valgfrihed giver større engagement hos eleverne
Det fællesfaglige samarbejde udvikler sig hele tiden. Som noget nyt får 9. klasserne præsenteret fire små oplæg fra læreren, ud fra det emne de skal arbejde med på de forskellige naturfaglige værksteder. Ud fra oplæggene kan eleverne vælge sig ind i grupper på det emne, de finder mest spændende. Ved sidste fagdag var det overordnede emne udledning af stoffer, hvor eleverne efterfølgende kunne vælge mellem at arbejde med udledning af olie, udledning fra landbrug, udledning af plast eller spildevand.
Vi kunne i den efterfølgende evaluering se, at det var et kæmpe hit, at eleverne selv kunne vælge inden for emnet. Vi så også på dagen et endnu større engagement hos eleverne, fordi de netop kunne vælge det, de synes var mest interessant.
Maria Hornbech Olsen forklarer, at endemålet for eleverne er, at de er kørt i stilling til prøverne, når de trækker deres fokusområde i 9. klasse. De skal på baggrund af fagdagene fra 7.-9. klasse gerne vide, hvordan de brainstormer på et underemne, og hvordan de laver en god problemstilling. Det er nemlig det, de arbejder med på fagdagene.
Det samme gælder arbejdsspørgsmålene, som de skal udforme til prøverne. Her har de også arbejdet med de gode arbejdsspørgsmål, hvilket Maria Hornbech Olsen mener er vigtigt, fordi det kan være svært for dem at skelne mellem, hvad det gode arbejdsspørgsmål er i de forskellige fag. Her pointerer hun, at spørgsmålene dog ikke behøver være så fagopdelt, men at eleverne skal være bevidste om, hvordan alle fag bliver dækket ind i netop de arbejdsspørgsmål, de formulerer til prøven.
“De skal kunne designe en undersøgelse, der kan afprøves i den virkelige verden, når de går til prøven i 9.klasse, og det burde de også kunne med det arbejde, de har lavet på fagdagene”.