International forskning viser en positiv effekt af brugen af musik i pleje, omsorg, aktivitet og terapi. Den nye bog "Stemning. Musikalsk interaktion i demensomsorgen" er fyldt med håndgribelige praksiseksempler, der illustrerer, hvordan musik kan omsættes til omsorg. Læs interviewet med en af bogens forfattere.
I dag er personcentreret omsorg grundpillen for al god demensomsorg. Udfordringen er dog, at omsorg er komplekst, og det ikke altid er så ligetil at forholde sig fagligt i samværet med mennesker som er ramt af moderat til svær demenssygdom og derfor har svært ved at kommunikere. De har behov for en helt særlig omsorg, og medarbejdere har brug for klare, velstrukturerede metoder, som understøtter omsorgsfilosofien i den faglige praksis.
Her er den nye bog Stemning. Musikalsk interaktion i demensomsorgen med sin unikke PAMI-tilgang et velkomment bidrag til paletten af veldokumenterede metoder, der kan løfte demensfaglige kompetencer til det niveau, som ethvert menneske med demenssygdom fortjener at blive mødt.
Hvis du skal beskrive, hvad Stemning handler om, hvad vil du så sige?
”Bogen tager fat i det, musik kan; hvordan musik skaber stemninger, hvordan disse stemninger påvirker os, og hvordan stemninger kan skabe fællesskaber. Med bogen vil vi skabe en forståelse for, hvordan musik kan anvendes af medarbejdere i demensomsorgen og give indsigt i, hvordan musikalsk samvær kan anvendes på en faglig bevidst måde,” siger Hanne Mette, der har mere end 25 års specialisering i musik og demens og nu på 10. år er professor i musikterapi.
Både Hanne Mette Ochsner Ridder og bogens anden forfatter, Julie Kolbe Krøier, har taget uddannelsen i musikterapi, der i de 40 år siden uddannelsens oprettelse har fået en stor ballast – i dag er der ansat musikterapeuter i hele landet, og forskningsfeltet vokser.
Hanne Mette, hvordan skal begrebet musikalsk interaktion forstås?
”Først er det vigtigt at slå fast, at selvom der efterhånden er mange uddannede musikterapeuter, så vil de aldrig kunne nå ud til hver enkelte borger med demens. Derfor er der brug for, at medarbejdere, som til daglig yder omsorg for demensramte, integrerer en faglig viden om musikalsk interaktion,” siger forfatteren og fortsætter:
”Altså, interaktion betyder jo samvær eller samhandlinger; det, vi laver sammen. Vores mål med bogen er, at de, der arbejder i demensomsorgen, får redskaber til at tænke ind: Hvordan kan jeg gøre de her samhandlinger med patienten musikalske?”
Bogens mange beskrivelser af PAMI-metoden, anvendt i praksis, underbygger det indlysende i at uddanne medarbejdere i denne praksismetode. Der skal i virkeligheden ikke så meget til, men med de rette faglige kompetencer kan musikalsk interaktion gøre en verden til forskel for mennesker med demens.
Spækket med praksiseksempler
Hvordan kunne et eksempel fra praksis se ud?
”Ofte sker det, at mennesker med demens føler sig utrygge, og nogle udtrykker måske et ønske om bare at komme hjem til mor. Her kan en musikalsk interaktion gå ind og dække noget af det, der handler om at komme hjem. Det vil sige noget genkendeligt, varme og tryghed. Som medarbejder kan man måske skabe tryghed ved at nynne en melodi, som man ved, at den her person kender og holder af.”
Tænk, hvis Stemning kunne give inspiration til at få musikalsk interaktion ind i demensomsorgen. Det er vores store håb.
Er bogens mange praksiseksempler hentet fra jeres egen erfaring?
”Ja, flere af eksemplerne er hentet fra min og Julies mangeårige erfaring i felten, men vi har også samlet data ind. Vi har sammen med flere medarbejdere i demensomsorgen afprøvet vores metoder, og har bl.a. indsamlet deres beretninger om, hvordan de er lykkedes,” siger Hanne Mette Ochsner Ridder.
Er det understøttet, at musik virker særlig godt på demenspatienter?
”Der er meget forskning, der viser, at musik både beroliger og nedsætter agiteret adfærd. Vi forestiller os også, at det vil være en fordel for pårørende til demensramte at læse bogen, sådan så de også kan drage fordel af at bruge musikken i deres samvær.”
En følelse af faglighed
Hvad synes du, at I er lykkedes bedst med i skrivningen af bogen?
”Vores sammenhæng mellem teori og praksis. Teorien er kompleks; den fordeler sig i mange grene, men jeg synes, vi får hold på det, og at PAMI-begrebet ender med at træde klart og tydeligt frem i bogen. Forhåbentlig i en sådan grad, at ledere af plejecentre får lyst til at anvende bogen, da deres engagement og indsigt har stor betydning for at det faglige indhold kan videreformidles til deres medarbejdere, så de kan få det ind i demensomsorgen.”
Hvordan håber du og Julie, at bogen vil blive modtaget?
”Tænk, hvis Stemning kunne give inspiration til at få musikalsk interaktion ind i demensomsorgen. At den kunne hjælpe til at vække genklang og genkendelse hos både medarbejdere og personer med demens. Derudover håber vi også, at den vil øge medarbejderes faglighed, for der er så meget brug for en faglig forståelse af omsorg for mennesker med demens. Det er vores store håb.”