Tre opgaver til arbejdet med etik og omsorg
Her finder du tre opgaver til jeres arbejde med etik og omsorg, som består af en diskussionsopgave, en opgave og til sidst en samling af 7 gode råd.
Hent opgaverne her (åbner i pdf)
Det Etiske Råd
Det Etiske Råd blev oprettet i 1987. Årene forinden var der taget store skridt inden for den teknologiske udvikling, blandt andet da det første barn skabt ved hjælp af reagensglasmetoden blev født i 1984. Fra 1987 har Det Etiske Råd rådgivet Folketinget og offentlige myndigheder i sager vedrørende nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Det vil sige, at Det Etiske Råd vejleder professionelt og fagligt, hvad angår disse sager.
Syv budskaber
I sundhedsvæsenet støder vi ofte på retningslinjer, vejledninger, instrukser eller procedurer. De fortæller os, hvad vi konkret skal eller kan gøre, eller hvordan vi skal handle på en bestemt oplysning eller information.
Det Etiske Råd har hverken lavet en procedure eller instruks i det her tilfælde. De har lavet budskaber.
I faget Kommunikation lærer du om afsender – budskab – modtager.
Afsenderen her er Det Etiske Råd – budskabet er (fx) ”6. Udøvelsen af omsorg er krævende” – Modtageren er os.
Den besked, som en afsender fortæller med sin historie til en modtager, kan man altså kalde et budskab.
Det Etiske Råd er netop udkommet med syv budskaber til omsorg for mennesker, der bliver syge, plejekrævende eller på anden måde har brug for sundhedsvæsenets hjælp. Ud over at være afsender af budskaber har Det Etiske Råd også en holdning til omsorg .
Budskaberne om omsorg er:
- Omsorg er ledelsens ansvar.
- Omsorg tager udgangspunkt i patienten.
- Omsorg er en del af behandlingen.
- Omsorg er vanskelig at måle og standardisere.
- Nærvær og tid er væsentligt for omsorg.
- Udøvelsen af omsorg er krævende.
- Der værnes om omsorg gennem uddannelse.
Du kan læse mere om, hvad de
syv budskaber indeholder her