IDÉER TIL JERES LÆSEDAG - MELLEMTRIN



FÅ IDÉER TIL JERES LÆSEDAG - MELLEMTRIN

Find skønne idéer til en festlig læsedag for alle elever på jeres skole. I skal læse, quizze, løse opgaver, lege, lave mad, rime, folde, tegne, filme, designe bogomslag og meget mere. Alt sammen med udgangspunkt i vores kendte og elskede boguniverser.
 
Vi lover det bliver kæmpesjovt!

MAGI MED DE UALMINDELIGE

Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er som det ser ud. Aktiviteter hvor almindelige ting får ualmindelige kræfter!

De Uanmindelige Forside

  • I bøgerne om De Ualmindelige har helt almindelige ting ualmindelige kræfter. F.eks. kan du rejse i en kuffert, et lys kan gøre dig usynlig osv. Hvis du skulle vælge en helt almindelig ting og give den ualmindelige kræfter, hvad skulle det så være for en ting? Og hvad skulle den kunne?
  • Gå på opdagelse på din skole og find sjove ting, der kunne have ualmindelige kræfter. Tag billeder/tegn tingene og beskriv deres magiske kræfter. Lav en flot kollage eller udstilling i klassen.

OVERNATURLIGE VÆSENER

Mirja har det ikke altid let med de andre alfepiger. Da hun flygter ud i skoven efter et skænderi, opdager hun, at en ræv har taget en fuglemors unger og nu vil tvinge moren til at vise vej til alfekolonien. Mirja får travlt. De andre alfer må advares, før ræven kommer. Men hvad skal hun gøre, når ingen vil lytte?

Mirja De Nye Vinger Forside

  • Mirja har det ikke altid let med de andre alfepiger. Nogle gange bliver de uvenner. Har du også prøvet at være uvenner? Hvordan føles det?

MIRJA OG DEN BLÅ KRYSTAL

Mirja har vinger. Små fine alfevinger af edderkoppespind, der alt for nemt går i stykker. Tal om følelser, leg og byg din egen alfeverden sammen med Mirja.

Mirja og den blå krystal Forside

  • Selvom alferne har små kroppe, har de store følelser. Brug kortene og gæt en grimasse. Hent kortene og en vejledning nedenfor.
  • Lav små alfer med store følelser i modellervoks.
  • Byg din helt egen alfeverden. Hent vejledningen nedenfor.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

MIRJA OG MUSVÅGEN

Mirja har vinger. Små fine alfevinger af edderkoppespind, der alt for nemt går i stykker. Tal om følelser, leg og byg din egen alfeverden sammen med Mirja.

Mirja og musvågen Forside

  • Selvom alferne har små kroppe, har de store følelser. Brug kortene og gæt en grimasse. Hent kortene og en vejledning nedenfor.
  • Lav små alfer med store følelser i modellervoks.
  • Byg din helt egen alfeverden. Hent vejledningen nedenfor.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

Byg robotter og lav slogans til Klimastrejke

Bliv klogere på klima og bæredygtighed med fire søskende og en gigantisk robot! Den Rustne Verden er en spændende historie om Ramona, Bowie, Peter og Lærke, der må flygte gennem Danmark, som er en kæmpemæssig losseplads. De møder både fjender og vender undervejs…

  • Saml skrald i skolens nærområde og byg robotter af det
    Fremlæg i grupper hvad jeres robotter kan
  • Forestil jer, at klassen skal til Klimastrejke
    Find på gode slogans til jeres bannere
  • I Den Rustne Verden arbejder børnenes forældre i Positivitetsministeriet, hvor drikkevandsforurening fx kaldes sodavandsdage, og strømsvigt bliver til hyggemørketid.
    Find selv på positive måder at beskrive ting fra jeres egen bæredygtige hverdag, som I måske synes, kan være lidt trælse
  • Lav sammen en liste med fem ting, I som klasse vil gøre for klimaets skyld

 

SKØRE NYE ORD OG FARVERIGE FANTASIBILLEDER

I Den fnuggede himmel-pop-trompet er siderne fyldt med billeder, lister, digt, ord, poesi, mennesker, dyr, musikinstrumenter og natur. Opfind nye ord, leg med alfabetet, tegn fantasitegninger og lav en udstilling.

Den Fnuggede Forside

  • På den allerførste og den allersidste side i bogen er der en alfabetisk liste, som er skrevet i navneord, ubestemt, ental. Lav din egen liste med ord. Der må gerne være nyopfundne ord i blandt, som for eksempel: Himmelvante, klumpedumpeslim, rottesavl og månehygge.
  • Vælg nogle sjove ord fra listen eller ord, der lyder flot og lav din egen tegning af dem. Hvordan ser en nældesværmer ud? Og hvad med pyt, hviskesang, drilledrik, slendrian, sukkersang, sø-klaver og sprællekrop?
  • Lav dit eget opslag, der kan passe ind i bogen. Er det en liste med særlige ord? Er det et digt med enderim og fjol? Er det uhyggeligt eller muntert? Du bestemmer selv. Tegn en tegning til dit digt.
  • Lav en udstilling af jeres arbejde og inviter andre fra skolen til fernisering. I kan servere klumpedumpeslim og koldskål til jeres gæster!

SØG JOB SOM GAMERAGENT

Marius Smith er gameragent, og det er ikke et job for tøsedrenge og tøsepiger. Der er helt vildt meget, man skal være god til i jobbet som agent. Og jobbet går som regel ud på at redde verden. Måske er det noget for dig?

Gamer Agenterne Forside

  • Lav en jobansøgning til jobbet som GamerAgent. Hvorfor skal de lige vælge dig? 
  • Vælg den vildeste scene fra bogen og lav den som tegneserie.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon nedenfor

Kampen om dragerne

Sami og Rana er vilde med drager. Så vilde at de stjæler et drageæg for at få deres helt egen drage. Hvad ville du gøre, hvis du fik din egen drage? Skriv og tegn en historie om en dag, der ligger et drageæg på din seng. Hvad gør du?

  • Hvad ville du gøre, hvis du fik din egen drage, ligesom Sami og Rana?
    Skriv og tegn en historie om en dag, der ligger et drageæg på din seng. Hvad gør du?
  •  Tal om forsiderne og teksterne på drage-bøgerne.
    Hvad skal der til for, at noget er en god forside? Og hvad er en god bagsidetekst?
  • Forstil dig, at din egen drage-historie skal udgives som en Læs Løs-bog.
    Lav en forside til bogen og skriv en god bagsidetekst.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

LAV EN FLIP FLAP

Karl har et problem. Et rigtigt, rigtigt, rigtigt irriterende problem: Han får ting i hovedet. Alle mulige ting. Konstant. Hele tiden. Det er til at blive sindssyg af.

Karl har et problem. Et rigtigt, rigtigt, rigtigt irriterende problem: Han får ting i hovedet. Alle mulige ting. Konstant. Hele tiden.Det er til at blive sindssyg af. 

Du har sikkert også prøvet at få ting i hovedet, men nok ikke så mange ting som Karl? 

Lav en flip flap hvori du skriver skøre ting, man kan få i hovedet og test så dine kammerater og se, hvad de ender med at få i hovedet.

SKAL DU VÆRE FODBOLDMANAGER?

Test dine evner som fodboldmanager.

Dream Team Forside

Andreas, også kaldet P, skal flytte med sine forældre og søster til Spanien, hvor de skal bo i et år. P glæder sig ikke. Han er topscorer på sit eget fodboldhold, udtaget til regionsholdet og har ikke mindst et helt hold af venner, som man ikke bare sådan uden videre forlader. Men først er der lige en sidste kamp, der skal vindes.

  • Forfatteren til Dreamteam er fan af Luca Modric, og hans favorithold er AaB. Men hvem er dit yndlingshold? Og hvordan skulle de stille op, hvis du var manager? Lav en holdopstilling med de 11 bedste spillere fra din favoritklub, som de spiller i dag … og lav så en holdopstilling, som det skulle se ud hvis du kunne bestemme. Skriv en begrundelse på tre linjer for hver spiller du skifter ud.
  • Skriv et kampreferat fra en fodboldkamp. Det kan være en fodboldkamp du selv har spillet med i, eller en kamp du har set i fjernsynet. Beskriv især den vigtigste situation i kampen. Var det et rødt kort? En skade? Eller et mål? Hvorfor tror du, at det blev afgørende for kampen? Og hvordan tror du, kampen var endt, hvis ikke det var sket?

SKRIV DIN EGEN GAMER-HISTORIE

Tim er hardcore gamer. Han lever for at spille, så da han bliver kontaktet af den mystiske Ludo og inviteret til at deltage i en hemmelig online turnering for de bedste spillere i verden, kan han ikke sige nej. Men Tims far og mor har andre planer. De synes, Tim spiller for meget, og idømmer ham en hel måneds spillepause. Og hvad gør en klog computerspiller så?

Gamerz Forside

  • Vidste du, at der findes rigtig mange bøger i serien om Tim? Hvis ikke du allerede har læst alle de andre bøger, er det et godt tip til din næste bog! Men man kan jo også selv skrive en historie. Prøv at skriv en historie som tager udgangspunkt i et computerspil. Hvis du har svært ved at finde på en idé, kan du også skrive videre på Gamerz og finde på en historie med Tim. Det kaldes ‘fan fiction’, når andre end forfatteren selv skriver videre på en bog. Man kan også lave ‘fan fiction’ med film og computerspil.
  • Gamerz har også vundet Børnenes egen bogpris - Orlaprisen. Du kan høre Elias fortælle om Gamerz HER.
  • Hvad synes du selv om bogen? Er du enig med Elias, eller hvad vil du selv sige, hvis det var dig, der skulle beskrive bogen i en video?

GAME OR DIE

Nico er mestergamer, men han er begyndt at lave fejl. Han er ikke længere helt så fanget af at game, som han var engang. Han har fået øjnene op for, at der er steder i den virkelige verden, hvor byer bliver bombet, hvor nødforsyninger bliver røvet, og hvor computerstyrede war dogs dræber civile.

  • Tegn det mest spændende sted i bogen.
  • Skriv et brev til Izban.
  •  Tal om: Hvad ville du gøre, hvis du var Nico og fik Izbans besked? Har du prøvet at tale eller skrive med nogle fra et spil? Hvad nu, hvis Izban ikke var den, som han gav sig ud for at være, men i virkeligheden prøvede at lokke Nico og hans hold til at skade uskyldige civile? Kan I forstå Nicos lyst til at gøre en forskel i verden?
  • Lav en liste over 10 ting, hvor I kunne tænke jer at gøre en forskel i verden. Fremlæg for klassen.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

DO IT YOURSELF- MED TOM GATES

Tom Gates – den evige mester i skøre ideer og dårlige undskyldninger! Igennem Toms tegninger i sin notesbog får vi et unikt indblik i hans hverdag og kreative løsninger på livets små (STORE) problemer.

Ekstra Fede Ting (not) Forside

  • Lav de flotteste krusedulletegninger – ligesom Tom Gates
  • Tegneark: Tegn Tom Gates og hans sure søster Delia
  • Lav din egne Tom Gates mini-bog – tegn og fortæl om din dag (i Tom Gates stil)

 

LÆS OG SKRIV VITSER!

Læs 44 af de bedste vitser, som er indsendt til frilæsning.dk. Skriv selv og saml jeres vitser sammen til jeres egen samling af de bedste vitser, som I kender.

Jeres bedste grineflip

  • I kan indsende jeres bedste vitser til frilæsning.dk, hvis I kunne tænke jer, at andre skal læse dem.

KLOAKKENS FORBANDELSE

Du er alene i en kulsort labyrint af kloakvand. Du er nødt til at føle dig frem med både hænder og fødder. Gangen deler sig igen. Dit hjerte banker hurtigere. Snavsede, vanskabte mennesker med blødende sår, lurer alle vegne. De vil have hjælp til at bryde den forbandelse, der hviler over dem. Vælg selv handlingen – for det er dig, der er hovedperson. Der er 232 mulige veje gennem bogen. Se om du kan finde vejen og hæve forbandelsen.

Kloakkens Forbandelse Forside

  • Tal om hvad der er specielt ved denne bog, frem for andre bøger.
  • Læs i bogen og find flere veje gennem labyrinten. Hvad er forskellen på de forskellige historier I kom igennem? 
  • Se på forsiden. Hvad skal der til for, at noget er en god forside?
  • Læs bagsideteksten. Hvad er en god bagsidetekst?
  • Lav din egen labyrinthistorie. Hent skabelonen nedenfor.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

VERDENS GIFTIGSTE DYR, DE SMÅ FAGBØGER

Test dine venners viden om giftige dyr – og om alt muligt andet. Og skriv og tegn fiktions- og fagtekster.

Verdens giftigste dyr forside

Hvert år dør omkring 100.000 mennesker af bid fra giftslanger. Giftige edderkopper, skorpioner, gopler, blæksprutter, frøer og fisk kan også være livsfarlige. 

  • Forestil dig, at du møder en hav-hveps en dag, du er ude og svømme. Tegn og skriv en historie om det.   
  • Fold flip-flap’en med spørgsmål om giftige dyr og test dine venners viden.
  • Læs flere fagbøger og lav en flip-flap med spørgsmål til en af bøgerne.
  • Skriv din egen lille fagbog om et emne, du synes er spændende. Søg oplysninger om emnet på nettet og på skolebiblioteket. Husk at der i fagbogen skal være en indholdsfortegnelse, ordforklaringer, billedtekster og et stikordsregister. 

Ludvig og Leo brænder skolen ned

Leo er ny i klassen. Men ham og Ludvig bliver ikke lige frem de bedste venner. Det bliver en kamp mellem dem, der næsten kun kan ende galt …

  • Skriv dit navn på samme måde som Ludvig og Leo er skrevet på forsiden.
  • I bogen er mange af lydordene tegnet på en sjov måde. Tegn og skriv selv lydord. Fx bang, krassh, vov, pip, kapow, pow, gisp, av, ih, riiiizzzzjjjj, ha …
  • På side 80-83 er der en quiz om keramikovne. Lav en lignende quiz der handler om Ludvig og Leo med 29 svarmuligheder fra a-å. 
  • Farv en eller flere af illustrationerne fra Ludvig og Leos malebog, som du kan finde nedenfor. 
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

FITNESS FOR HJERNEN

Mig og min hjerne er en fagbog for børn og giver tankevækkende og letforståelige svar på, hvorfor vi handler, føler og reagerer, som vi gør. Den er også fyldt med sjove hjernefitness- og drillehjerneopgaver og gør dig klogere på, hvordan din hjerne får dig til at gøre både dumme og smarte ting.

  • Hvorfor kan jeg altid spise dessert, selvom jeg er propmæt?
  • Hvorfor synes jeg, det er så kedeligt at kede mig?
  • Hvorfor får jeg en sang på hjernen? Hvorfor leger de voksne ikke?
  • Hvorfor er jeg bange for vampyrer, selvom jeg godt ved, at de ikke findes?
  • Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min telefon fra mig?
  • Og hvorfor kan jeg ikke huske alt?

Det er nogle af de spørgsmål du får svar på i fagbogen Mig og min hjerne. Her kan du prøve nogle af opgaverne fra bogen og finde ud af, om bandeord virkelig ER smertestillende, og hvordan du kan lære dig selv at huske meget bedre.

 

 

GÅDEN OM SPØGELSESDYR, DE SMÅ FAGBØGER

”Den afskyelige snemand”, Bigfoot og uhyret i søen Loch Ness. Skal vi tro på, at disse spøgelsesdyr findes? Og hvad med pungulven og de andre dyr, som vi i mange år har troet var uddøde … findes de mon stadig? Test dine venners viden om spøgelsesdyr – og om alt muligt andet. Og skriv og tegn fiktions- og fagtekster.

Gåden Om Spøgelsesdyr Forside

  • Forestil dig, at du møder et spøgelsesdyr på vej til skole. Tegn og skriv en historie om det.  
  • Fold flip-flap’en med spørgsmål om spøgelsesdyr og test dine venners viden.
  • Læs flere fagbøger og lav en flip-flap med spørgsmål til en af bøgerne. 
  • Skriv din egen lille fagbog om et emne, du synes er spændende. Søg oplysninger om emnet på nettet og på skolebiblioteket. Husk at der i fagbogen skal være en indholdsfortegnelse, ordforklaringer, billedtekster og et stikordsregister. 

MISSION TIL ISMÅNEN

I år 2050 løb jorden tør for olie og kul. Derfor er selskabet Exos i gang med at udvinde Helium X på ismånen Enceladus. Desværre har de mistet radiokontakten med lejren deroppe. Og nu er Jonas Dallas sammen med et hold af forskere og toptrænede soldater på vej derop på mission.

Mission til Ismånen Forside

  • Tal om, hvordan I tror, at verden vil se ud om 30 år og om 100 år.
  • Find den mest spændende scene i bogen og lav scenen om til tegneserie.
  • Lav en liste med 10 ting du ville gøre for at redde verden. Fremlæg det for klassen.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

VÆR KREATIV MED MIRA #DIY

Mira er en sød tegneserie-bog om at være veninder, blive forelsket og have en pinlig mor, men den handler også om at mangle en far og have lidt for mange i pap.

  • Lær at tegne Mira
  • Find fem fejl
  • Lav Miras kanin som squishy

 

DISKUTER REKLAMER OG LÆR AT TEGNE MUGGE-HÅR

Mugge er verdens lykkeligste dreng. Han bor på Düsseldorf Alle med sin far Thorbjørn, som er verdensmester i at lave pandekager, og sin mor Kirsten, som for tiden er besat af crossfit. Intet kan true deres lykke – lige indtil …

… Mugges bedste ven Sofia kommer hjem fra sommerferie med to underlige og måske dødsensfarlige myggestik under blusen, hans mor Kirsten stikker af med crossfitinstruktøren Pierre, og far Thorbjørn kan lige pludselig hverken bage pandekager eller sortere affald eller fortælle sine legendariske skæljokes. Intet er længere, som det plejer, og det vil Mugge ikke finde sig i. Først og fremmest må han have sin mor og far bragt sammen igen, og er der en bedre måde at få det på end at arrangere en vaskeægte vejfest …?

Men vil det lykkes Mugge at lave et brag af en vejfest med en kyssebod og tangodans (en fyrig kærlighedsdans, som danses med en rose siddende mellem tænderne), og kan Thorbjørn mon skrive en sang, der er fuld af kærlighed, at han kan vinde Kirsten tilbage

 

  • Mugge har noget helt specielt hår - og når du har læst bogen, kan du selv lære at tegne det. Se videoen med Wulffmorgenthaler og prøv, om du kan tegne Mugges hår på samme måde. Hvis du bliver god til at tegne håret, kan du fortsætte med resten af ansigtet, og se om du kan lave din helt egen Mugge-tegning.
  •  I bogen redder Mugge og Sofia firmaet Juicy Boost med en genial reklamekampagne på sociale medier. Men hvad synes du om reklamer? Prøv at finde tre reklamer på YouTube og beskriv, hvad du synes er godt eller dårligt ved hver reklame. Tror du reklamerne får folk til at købe flere produkter? Beskriv hvorfor/hvorfor ikke for hver af de tre reklamer.

DIGTE OG TEGNINGER MED NUNU OG VENINDER

Nunu og veninder er en historie på rim om at være midt i lige nu. Om både at have humør som en stormvind og en skyfri dag, om at løbe om kap med sin egen fantasi og ligge i mørket og høre natten. Om veninder og familie. Om rokketænder, anemonetid og vildtvokseværk.

Gå på opdagelse i Nunus univers, skriv venskabsdigte, lav din egen poesibog, fremfør rim og remser, lav en årstidsfrise og meget mere med billeder og ord inspireret af bogen.

 

  • Lav din egen poesibog med digte og billeder. Den kan for eksempel hedde Olivia og veninder, hvis du hedder Olivia eller Omar og venner, hvis du hedder Omar.
  •  Øv jer i at læse digtene højt med rim og rytme og remser. Bagefter kan I sammen lave en digtoplæsning, hvor hele Nunu og veninder bliver fremført fra ende til anden.
  •  Lav en kæmpestor plakat i klassen. Den ene side skal I male med tjubang og glade farver, den anden side skal være mere poetisk og stille. Bagefter skal I finde digte fra bogen, som I synes passer til den ene side og til den anden side.  Skriv digtene pænt på et stykke papir og lim det på, så farver, ord og stemning passer sammen.
  •  Lav en lang frise i klassen med tegninger, der viser: Forår, sommer, efterår, vinter.  Hvilke digte fra bogen passer til hvilken årstid? Sæt dem på plakaten, hvor de passer.

SKRIV GYSERE MED SMÅ ONDE SVIN

Skriv din egen gyser og besøg forfatterens Instagramprofil

Små onde svin forside

Da 13-årige Sebastians mor bliver indlagt med nervøst sammenbrud, må Sebastian flytte til Lolland hos sin onkel Gunnar på hans ruin af en herregård. Nætterne på Kragenborg er ensomme og fulde af lyde, skikkelser og søvngængeri. Sebastian ser en mand med en økse, en kæmpe gris med tre ben og en lille rød dør. Og den gamle elevator sætter hele tiden i gang af sig selv. Drømmer han, eller er han vågen? Er han blevet gal ligesom sin mor? Og er der noget, der vil ham til livs?

  • Skriv og tegn jeres egne uhyggelige historier
  • Kig på John Kenn Mortensens instagram-profil og vælg en af tegningerne ud. Skriv din egen historie om billedet. Hvad tror du, der sker/er sket/ vil ske?

RUMMET, RUMVÆSENER OG MONSTRE

Rumvæsner har angrebet Jorden og bortført hele befolkningen. Kun drengen Aske og hans hund, Lady, undslipper. Sammen sniger de sig ombord på et rumskib og rejser ud i universet for at befri Askes mor og far. Men det bliver ikke nemt, for rummet er fuldt af farer.

Universets Helte forside

Vi mennesker ved slet ikke alt om rummet. Rummet er stadig et stort mysterie. Hvad ved du om rummet? Hvis du vil vide mere, kan du læse i DESTINATION: RUMMET.

Aske og Lady møder både rumvæsener og monstre på planeten Xol Myxis. Lav en tegning af et rumvæsen, som du forestiller dig, det ser ud. Eller en tegning af et virkelig uhyggeligt monster fra rummet. Eller lav begge tegninger. Find på navn og særlige evner, som dit rumvæsen eller monster har.

YOUTUBE OG SELFIE SIMON

Lav pranks og film og tal om, hvad god og dårlig stil er på YouTube.

Selfie Simon Forside

YouTube-stjerner, egen kanal og drømmen om selv at blive en berømt YouTuber med en masse subscribers er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Selfie-Simon giver en realistisk skildring af en 12-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet, og tager fat i emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges.

  • Gå sammen i grupper og find på gode challenges/pranks, I kan lave og filme. Tal samtidig om, hvad der er god og dårlig stil i forhold til pranks og challenges. Hvad er ”sjovt” at udsætte andre for? Hvad ville du selv synes om at blive udsat for det? Vis filmene og diskuter i klassen, hvad I er nået frem til.

QUIZ MED SKYGGEFOLKET

Skyggefolket Forside

Forestil dig en verden næsten uden børn.
En verden hvor kriminelle bander ligger på spring for at kidnappe dig og sælge dig videre til desperate barnløse voksne.
Forestil dig, at du rydder op i dine forældres ting, og det går op for dig, at intet er, som du troede.

 

  • Læs bogen og test din viden om Skyggefolket-serien. 

SHHH! NINJA-AKTIVITETER

Find ninjaer, lav lydfortællinger og meget andet med Ternet Ninja

Ternet Ninja fortæller sprudlende om 13-årige Askes op- og nedture, konflikter og forelskelse, og om hans møde med en usædvanlig ninja, syet af en børnearbejder på en legetøjsfabrik i Thailand - og sejlet til Danmark af gode gamle onkel Stewart. En ternet ninja med rødder tilbage til det japanske samuraisamfund, der indædt kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest.

  • Find ninjaen: der er en Ternet Ninja gemt i samtlige af bogens tegninger. Gå på jagt og se, om I kan finde den lille ninja i Rasmus Meislers illustrationer.
  • Udvælg det sjoveste afsnit/del af fortællingen og lav en lydfortælling eller en kort dramatisering af det.
  • Tag bogen med rundt på skolen og få alle, du møder, til at blive en ternet ninja ved at holde bogens forside op for øjnene. Tag billeder og lav skolens sejeste ninja-kollage.
  • Lav en liste over alle de bandeord, som Ternet Ninja bruger i bogen.
  • Hjælp Jørn med hans næste projekt: Hvilken idé synes du, Jørn skal kaste sig over næste gang?

TEST DIN TILDE-VIDEN

Tilde kan klare det. Selvfølgelig kan hun det

Tilde er 13 og træt af sine forældre. Eller måske mest af sin far. Og af skolen og den stil, hun ikke har fået skrevet. Den kan Lucca heldigvis hjælpe med, hvis de altså kan få Ofelia til at holde op med at snakke om kager. Og så er der også søde Isak, som hele tiden dukker op.

 

 

  • Hvor godt kender du Tilde? Læs bogen og tag testen om Tilde og hendes liv med alt hvad det indebærer af familie, veninder og kærester. 
  • Gyldendal Max video med Kristian og Johanne om kærlighed, forelskelse og det første kys.

TØSER DER TAKLER

Tildes veninde, Laura, er vild med folbold. Tilde er mest vild med Tobias. Og for at komme tættere på ham, starter hun på Lauras forboldhold. Men mens det med Tobias går helt skævt, så er fodbold faktisk slet ikke så dumt. Faktisk kan man blive så vild med foldbold, at det næsten føles som at være forelsket.

  • Lav en lille booktalk om Tøser der takler og film den. Fortæl kort, hvad bogen handler om, hvad der er det bedste ved bogen og om, hvem du tænker, der vil kunne lide at læse den.
  • Lav en ny forside til Tøser der takler. 
  • Forstil dig, at der skal komme endnu en bog i serien. Hvad skal den hedde? Skriv bagsideteksten og lav en forside til den.  
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

VENINDER FOR ALTID

Veninde-aktiviteter med udgangspunkt i bogserien.

Veninder for altid forside

  • Lav din egen veninde-bog. (Du kan blive inspireret af, hvordan Camilla Wandahl har lavet scrapbogssider)
  • Hvilken af de fem veninder minder du mest om - og hvorfor? Tal med din venindegruppe om, hvorfor I er så gode veninder?
  • Giv hver af veninderne et tillægsord (f.eks. hesteglad). Skriv ordene ned. Fordel derefter ordene, som I synes, de passer til pigerne i jeres venindegruppe.

TOTEMDYR

Koko har et totemdyr - en ugle. At have et totemdyr betyder, at man er knyttet til et bestemt dyr, som beskytter en, og som man måske kan tale med. Ofte minder man selv lidt om sit totemdyr.

Koko Pigen De Kaldte Nat Forside

Hvad er dit totemdyr? Er du modig som en løve, stærk som en hest eller klog som en ugle? Eller måske snu som en ræv, frisk som en havørn eller stille som en mus.

  • Beskriv dit særlige totemdyr og forklar hvorfor netop dét dyr ville passe til dig. Lav en tegning af dyret og giv det et navn

HVORDAN VILLE DIT LIV SE UD SOM TEGNESERIE?

IKKE EN DAGBOG er første bind i den sjove og ultrapinlige serie om Greg Heffley, der selv ved, at han er født til storhed og berømmelse, men må henslæbe sit liv på en skolebænk, indtil resten af verden også får øje på hans talent.

"En dag bliver jeg berømt, men indtil da må jeg finde mig i at gå i folkeskolen med en flok kraftidioter". Ordene kommer fra Greg Heffley, der nok mest af alt er en antihelt, men bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe. Tværtimod udnytter han tiden ved at skrive den bog om sit liv, som hans fans en dag vil efterspørge.

 

 

  • Greg er sikker på at han en dag bliver vildt kendt og berømt. Derfor skriver han hele tiden dagbog, så hans fans i fremtiden kan læse om hans enormt spændende liv … men hvordan er det egentlig at være kendt? Det kan du se Kristian og Johanne diskutere på YouTube i dette klip.
  • Beskriv, hvordan du tror, det er at være kendt? Hvad er de gode ting, og hvad er de dårlige ting? Kunne du selv tænke dig at være kendt? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvordan ville dit liv se ud som tegneserie? Prøv at tegn noget fra dit eget liv som tegneserie. Du kan eventuelt hente og printe en skabelon her.