IDÉER TIL JERES LÆSEDAG -INDSKOLING

FÅ IDÉER TIL JERES LÆSEDAG - INDSKOLING

Find skønne idéer til en festlig læsedag for alle elever på jeres skole. I skal læse, quizze, løse opgaver, lege, lave mad, rime, folde, tegne, filme, designe bogomslag og meget mere. Alt sammen med udgangspunkt i vores kendte og elskede boguniverser.
 
Vi lover det bliver kæmpesjovt!

FITNESS FOR HJERNEN

Mig og min hjerne er en fagbog for børn og giver tankevækkende og letforståelige svar på, hvorfor vi handler, føler og reagerer, som vi gør. Den er også fyldt med sjove hjernefitness- og drillehjerneopgaver og gør dig klogere på, hvordan din hjerne får dig til at gøre både dumme og smarte ting.

  • Hvorfor kan jeg altid spise dessert, selvom jeg er propmæt?
  • Hvorfor synes jeg, det er så kedeligt at kede mig?
  • Hvorfor får jeg en sang på hjernen? Hvorfor leger de voksne ikke?
  • Hvorfor er jeg bange for vampyrer, selvom jeg godt ved, at de ikke findes?
  • Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min telefon fra mig?
  • Og hvorfor kan jeg ikke huske alt?

Det er nogle af de spørgsmål du får svar på i fagbogen Mig og min hjerne. Her kan du prøve nogle af opgaverne fra bogen og finde ud af, om bandeord virkelig ER smertestillende, og hvordan du kan lære dig selv at huske meget bedre.

BYG ROBOTTER OG LAV SLOGANS TIL KLIMASTREJKE

Bliv klogere på klima og bæredygtighed med fire søskende og en gigantisk robot! Den Rustne Verden er en spændende historie om Ramona, Bowie, Peter og Lærke, der må flygte gennem Danmark, som er en kæmpemæssig losseplads. De møder både fjender og vender undervejs.

  • Saml skrald i skolens nærområde og byg robotter af det
    - Fremlæg i grupper hvad jeres robotter kan
  • Forestil jer, at klassen skal til Klimastrejke
    Find på gode slogans til jeres bannere
  • I Den Rustne Verden arbejder børnenes forældre i Positivitetsministeriet, hvor drikkevandsforurening fx kaldes sodavandsdage, og strømsvigt bliver til hyggemørketid
    - Beskriv jeres egen bæredygtige hverdag på en positiv måde (fx kødfrie mandage, begrænset Netflix, færre flyferier, affaldssortering – find selv på flere)
  • Lav sammen en liste med fem ting, I som klasse vil gøre for klimaets skyld

Hent idékataloget og få forslag til hvordan eleverne arbejder med bogen, mens de læser og når de har læst romanen. 

 

VITELLO GÅR MED KNIV (LÆS LØS -UDGAVEN)

Drengen de kaldte Vitello vil være en hård negl. Og tale grimt og gå med kniv. Uden at være bange for noget eller nogen.

Vitello Går med Kniv

  • Se, hvordan tegner Niels Bo Bojesen tegner Vitello HER, og prøv selv at tegn ham.
  • Lav en dukke af Vitello. Du kan se, hvordan du gør i materialet.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

VITELLO NAPPER EN KAT (LÆS LØS -UDGAVEN)

Vitello og hans venner kunne godt tænke sig virkelig mange penge. Cirka ti millioner. Så de beslutter sig for at blive kriminelle.

Vitello napper en kat

  • Se, hvordan tegner Niels Bo Bojesen tegner Vitello HER, og prøv selv at tegn ham.
  • Lav en dukke af Vitello. Du kan se, hvordan du gør i materialet.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

TØR DU, MILLE?

Hver fredag går Emma til ridning. I dag skal Mille med. Mille vil også gerne ride. Men tør hun?

  •  Klip fortællekortene ud. Læg dem i rigtig rækkefølge og genfortæl historien om Mille.
  •  Bland nu kortene og fortæl jeres egne historier.
  •  Hvordan skulle din hest se ud? Tegn din egen hest eller tag udgangspunkt i hesten i materialet.
  • Hvad skal der til for at noget, er en god forside? Tegn en ny forside til bogen. Du kan finde en skabelon nedenfor.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

UNDULAT

Nogle steder lever undulater vildt. Men her i Danmark kan man have undulater som kæledyr

Undulat

  • Læs bogen, luk den og sæt kryds ved det rigtige på arket.
  • Klip brikkerne ud, læg dem med bagsiden op og bland den. Spil nu vendespil. Skift til at vende to brikker. Er brikkerne ens, er det et stik og man får en ekstra tur. Det gælder om at få flest stik.   
  • Tegn og skriv om et kæledyr, som du godt kunne tænke dig at have.  
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

KAT

Katte kan være meget kærlige. Og man kan lege meget med dem. Man kan godt holde en kat som kæledyr.

Kat

  • Læs bogen, luk den og sæt kryds ved det rigtige på arket.
  • Klip brikkerne ud, læg dem med bagsiden op og bland den. Spil nu vendespil. Skift til at vende to brikker. Er brikkerne ens, er det et stik og man får en ekstra tur. Det gælder om at få flest stik.   
  • Tegn og skriv om et kæledyr, som du godt kunne tænke dig at have.  
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

KANIN

Man kan godt have en kanin, selv om man bor i byen. En kanin er rar og venlig som kæledyr.

Kanin

  • Læs bogen, luk den og sæt kryds ved det rigtige på arket.
  • Klip brikkerne ud, læg dem med bagsiden op og bland den. Spil nu vendespil. Skift til at vende to brikker. Er brikkerne ens, er det et stik og man får en ekstra tur. Det gælder om at få flest stik.   
  • Tegn og skriv om et kæledyr, som du godt kunne tænke dig at have.  
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

HUND

Det er sjovt at passe en hund. Men det er også et stort arbejde.

Hund

  • Læs bogen, luk den og sæt kryds ved det rigtige på arket.
  • Klip brikkerne ud, læg dem med bagsiden op og bland den. Spil nu vendespil. Skift til at vende to brikker. Er brikkerne ens, er det et stik og man får en ekstra tur. Det gælder om at få flest stik.   
  • Tegn og skriv om et kæledyr, som du godt kunne tænke dig at have.  
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon HER.

DIGTE OG TEGNINGER MED NUNU OG VENINDER

Nunu og veninder er en historie på rim om at være midt i lige nu. Om både at have humør som en stormvind og en skyfri dag, om at løbe om kap med sin egen fantasi og ligge i mørket og høre natten. Om veninder og familie. Om rokketænder, anemonetid og vildtvokseværk.

  •  Lav din egen poesibog med digte og billeder. Den kan for eksempel hedde Olivia og veninder, hvis du hedder Olivia eller Omar og venner, hvis du hedder Omar.
  • Øv jer i at læse digtene højt med rim og rytme og remser. Bagefter kan I sammen lave en digtoplæsning, hvor hele Nunu og veninder bliver fremført fra ende til anden.
  • Lav en kæmpestor plakat i klassen. Den ene side skal I male med tjubang og glade farver, den anden side skal være mere poetisk og stille. Bagefter skal I finde digte fra bogen, som I synes passer til den ene side og til den anden side.  Skriv digtene pænt på et stykke papir og lim det på, så farver, ord og stemning passer sammen.
  • Lav en lang frise i klassen med tegninger, der viser: Forår, sommer, efterår, vinter.  Hvilke digte fra bogen passer til hvilken årstid? Sæt dem på plakaten, hvor de passer.

RIM OG RAP MED AXEL

Anden Axel er vild med biler. Hans far og mor prøver at fortælle ham, at han er en and og bare skal nøjes med at svømme - men en dag smutter Axel hjemmefra, og så sker der ting og sager.

  • Find på ord og lav jeres egen Axel-uro.
  • Hvor mange bilmærker kan I? Brainstorm og lav jeres egen bilmærke-rap.
  • Lav jeres egen bilgenerator.

 

QUIZ OG SJOVE ØVELSER MED KROPPEN

Tag på opdagelse i din fantastiske krop!

Kroppen

  • Hør bogens forfatter Marianne Iben Hansen læse et rim op om hjernens forunderlige egenskaber HER
  • Kan du finde vej gennem det 9 meter lange tarmsystem? Tegn en streg fra den ene ende til den anden. 
  • Ark med tre sjove øvelser, du kan teste din krop med.
  • Quiz med facts om kroppen

HJÆLP VITELLO MED AT REDDE VERDEN

Vitello går ud for at hente sine venner, så de sammen kan redde verden.

Viteller Redder Verden

  • Når du har læst historien, kan du prøve en af vores opgaver med Vitello fra Gyldendals opgavehæfte.
  • Du kan også lave din egen tegneserie, hvor Vitello redder verden, ved at færdiggøre en af de her historier. 
  • Hvis du kan lide musik, er der også en sjov musikvideo med Vitello HER

QUIZ OG EGNESERIE TEGNING

Det begynder selvfølgelig med A for Alfabet – Vitello beslutter sig for at begynde at gå i skole, og det lykkes ... næsten ...

Vitello 28 Historier

  • Når du har læst historierne om Vitello, kan du prøve vores quiz og se, om du kan svare rigtigt på alle spørgsmål.
  • Du kan også lave din egen Vitello-tegneserie ved at færdiggøre en af de her historier. 
  • Hvis du kan lide musik, er der også en sjov musikvideo med Vitello HER

MAL MED MUMBO JUMBO

Den eneste, der kan gøre Mumbo Jumbo lille igen, er heksen Baba Jago. Og hun bor i Sibirien, 10.000 km væk. Det bliver en lang og farefuld rejse. Men hvem er Baba Jaga, og hvordan vil hun gøre Mumbo Jumbo lille igen?

Mumbo Jumbo

  • Hent maleark med Mumbo Jumbo

VENDESPIL OG FANTASI-HUNDE

Lea har altid ønsket sig en hund - og en dag går hendes store ønske i opfyldelse. Bølle flytter ind!

Bølle begynder i skole

  • Tegn din helt egen fantasihund. Den kan have 14 ben, syv haler, 200 øjne og derudover være helt blå - du bestemmer! Og når du har tegnet din hund, så giv den en baggrundshistorie. Hvad hedder den? Hvor gammel er den? Hvor bor den? Har den en livret? 
    Du kan også skrive en historie om din fantasihund og dens bedrifter.  
  • Er du god til at huske? Så hent og print vendespillet med Bølle og en masse andre hunde, og dyst mod dine venner eller dine forældre. 

MAD OG NATUR MED KAMMA OG KAMAL

Gå i køkkenet og i naturen med Kamma og Kamal.

Kamma & Kamal

  • Lav mad sammen i skolekøkkenet.
  • Gå ud i naturen og find insekter.
  • Tal om, hvad en god ven er, og hvad gode venner kan gøre for hinanden.

KAN DU FINDE LILLE FRØKEN PINGELPOT?

Lille Frøken Pingelpot er ikke nogen helt almindelig kylling. Hun prøver at pippe ligesom de andre, men hendes næb er fuldt af de særeste lyde, som ingen forstår:

  • UM CHILLIGUM
  • OGGENOKKENIKKENUM
  • DELLA HYT PYT PINGELPOT
  • DING DAPPE DUH

 Det er ikke rart at være anderledes – medmindre man har én at være anderledes sammen med.

LAV LÆSETEATER MED RITA RIM - DUE OG TUE

Rita Rim elsker at rime. Og nu har Ritas mor mødt en ny mand. Han hedder Tue. Rita er ikke glad. Hun har ikke lyst til at møde ham. Lav læseteater i grupper og opfør det for hinanden.

Rita Rim Due og Tue

  • Find andre bøger og lav selv læseteater. 
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den her.
  • Gå i grupper på 5 og fordel rollerne: Fortæller1, fortæller2, Rita Rim, Mor, Bageren/Tue

LEG MED VILLADS FRA VALBY

Villads Emilio Eskilsen er en helt almindelig, sød dreng, som elsker at spise pasta med kødsovs, se tegnefilm og lege med sine venner. Især med naboens datter, Frida, og Magnus fra Storegruppen. Villads er nemlig rigtig god til at lege – for god, vil nogle voksne måske mene.

Villads Fra Valby

  • Øv trafikregler og løs sjove opgaver

ORDSPIL OG ØNSKESTEN MED STENFJÆS

Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele.

  • Udedag - find et sted, hvor I kan samle sten. Kan I finde nogle, der ligner et ansigt? Saml sten I kan male ansigter på. Prøv at slå smut.
  • Lulu har fundet en ønskesten, Stenfjæs, og hun ønsker bl.a. en større pyjamas, hotdogs altid, og at hendes lillebror kan tale.
    Skriv eller tal om i klassen, hvad du ville ønske, hvis det var dig, der fandt en ønskesten. Husk Stenfjæs’ regler: Ikke ønske penge, ikke være grådig, ikke ønske flere ønsker, og vigtigst af alt: når du først har ønsket, kan du ikke ønske om.     
  •  Lulu har en livlig fantasi og elsker de ord, der opstår, når man staver ord bagfra: fx Pilkemad, nøf, Otto og kæbelus.
    Prøv at finde ord, der lyder sjovt bagfra og forestil dig, hvad de kunne betyde eller lyde som om, hvis de fandtes i virkeligheden. Prøv også at se, hvor mange ord I kan danne af ordet Dameklip (mere end 70!)

MISTER GEORG - DEN NYE DRENG

Kender du Mister Georg? Mister Georg er venner med Frøken Ignora og han bor sammen med sin mormor, Momse. Og så går han i klasse med Allan. Allan, der støjer og larmer, så læreren slet ikke kan få ro til at undervise.

Mister Georg Den Nye Dreng

  • Kender du Mister Georg og alle de andre personer, som Georg er tæt på?
    Kopier rollekortene, så alle kan få et. Gå rundt mellem hinanden og find sammen to og to. Fortæl hinanden, hvilken rolle I har. Stil på skift et spørgsmål til hinanden. Husk at I skal spille den rolle, som er på kortet. Byt kort og find en ny makker. 
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

MISTER GEORG

Kender du Mister Georg? Mister Georg er venner med Frøken Ignora. Georg bor sammen med Momse. Hun er Georgs mormor. Og hun ved altid hvad der er rigtigt og forkert. Brug fortællekortene og genfortæl historien. Brug også kortene til at fortæl en helt anden histoie, som du selv finder på – men som passer til tegningerne.

Momse

  • Klip fortællekortene ud.
    Læg dem i rigtig rækkefølge og genfortæl historien om Mister Georg og Momse. Bland nu kortene og fortæl jeres egne histoirer.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

RIM MED RITA RIM

Rita Rim elsker at rime. Se, om du er lige så god til at rime som Rita Rim

  • Rita Rim er rigtig god til at rime. Faktisk kan hun slet ikke lade være. Det er derfor at hun bliver kaldt Rita Rim.
    Hvad kunne man kalde dig, hvis du skulle have et kælenavn, der fortalte noget om, hvad du er særligt god til?
  • Rim ligesom Rita Rim og spil vendespil med rimkortene.
  • Find selv på rim og lav jeres egne rimkort.
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

SJOV MED KARL OG KLARA

Karl har badebukser i alle verdens farver. Og hans bedste ven er Klara. Karl vil gerne være en god dreng og være som alle andre. Men når Karl ser Klara og det blå bassin, så er det svært at styre sig selv. Lav sjove opgaver med Karl og Klara.

Karl Og Klara

  • Karl er en fyr, der er fuld af modsætninger.
    Find modsætninger som fx kold-varm, sjov-kedelig, hurtig-langsom, fræk-artig, og skriv dem på kortene. Klip kortene ud og spil vendespil med dem.
  • Kender du Karl og Klara og alle de andre fra Vatdyr og kuglelyn?
    Kopier rollekortene, så alle kan få et. Gå rundt mellem hinanden og find sammen to og to. Fortæl hinanden, hvilke en rolle I har. Stil på skift et spørgsmål til hinanden. Husk at I skal spille den rolle, som er på kortet. Byt kort og find en ny makker. 
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

SKØRE NYE ORD OG FARVERIGE FANTASIBILLEDER

I Den fnuggede himmel-pop-trompet er siderne fyldt med billeder, lister, digt, ord, poesi, mennesker, dyr, musikinstrumenter og natur. Opfind nye ord, leg med alfabetet, tegn fantasitegninger og lav en udstilling.

Den Fnuggede Himmel-Pop-Trompet

  • På den allerførste og den allersidste side i bogen er der en alfabetisk liste, som er skrevet i navneord, ubestemt, ental.
    Lav din egen liste med ord. Der må gerne være nyopfundne ord i blandt, som for eksempel: Himmelvante, klumpedumpeslim, rottesavl og månehygge.
  • Vælg nogle sjove ord fra listen eller ord, der lyder flot og lav din egen tegning af dem.
    Hvordan ser en nældesværmer ud? Og hvad med pyt, hviskesang, drilledrik, slendrian, sukkersang, sø-klaver og sprællekrop?
  • Lav dit eget opslag, der kan passe ind i bogen.
    Er det en liste med særlige ord? Er det et digt med enderim og fjol? Er det uhyggeligt eller muntert? Du bestemmer selv. Tegn en tegning til dit digt.
  • Lav en udstilling af jeres arbejde og inviter andre fra skolen til fernisering. I kan servere klumpedumpeslim og koldskål til jeres gæster!

DE FØRSTE FIRE HISTORIER OM FRØKEN IGNORA

Kender du Frøken Ignora? Frøken Ignora bor helt alene i et højt vandtårn. Hun er meget, meget sød og siger aldrig noget grimt til de andre børn. Alligevel har hun fået den vane at eksplodere. Nogle gange eksploderer hun lige op i hovedet på sin lærer, når han vil have, at Ignora skal komme op til tavlen og forklare et stykke matematik. Frøken Ignora bliver ked af det, og kan mærke det i sit hjerte, når hun eksploderer. Faktisk føles det hver gang som om, at hjertet får en lille ridse.

  • Frøken Ignora kan godt eksplodere.
    Tegn og skriv et mindmap over alt det, du kommer til at tænke på, når du hører ordet ”eksplosion”. Tal om jeres mindmaps i klassen.
  • Har du selv prøvet at eksplodere af raseri – eller kender du nogen, der har prøvet det?
    Hvad udløste det? Hvordan så det ud? Hvordan var det at være i nærheden af?
  • Forfatteren har valgt at bruge ordet ”eksplosion” til at fortælle noget om, hvordan det er at være rasende. 
    Hvilke ord, synes du, at man kan bruge for at beskrive lykke?
  • Når Frøken Ignora eksploderer, får hun ridser i hjertet. 
    Tegn hjerter, der viser forskellige følelser. Det kan være sure hjerter, lykkelige hjerter, generte hjerter, rasende hjerter, osv. Tal om hjerterne i klassen og saml dem på en stor collage. 
  • Lav en boganmeldelse. Du kan finde en vejledning og en skabelon til den HER.

TEGN MED TONNI2TON

Adam O's historier har noget på hjerte og taler til både børn og voksne. Der er tempo, action, humor, store følelser og etiske dilemmaer. Sådan er det også i Den store Tonni2Ton, der er en samling af tre fantastiske billedbøger om den lille seje heltinde Ingeborg - en moderne Pippi-karakter. Bogen er en hyldest til barnets stærke fantasi og til usynlige venner i mangfoldige former. Her er både en tonstung trold: Tonni2Ton og en drage så lille, grøn og fin, at den kan ligge i en cigarkasse. Billedsiden er flot varieret og i Adam O's særlige stil - med mange fede detaljer og vinkler. Velegnet til højtlæsning.

  • Hent tre flotte maleark med Tonni2Ton

NARRESTREGER MED MILLE MØGUNGE

Mille Møgunge er hovedperson i serien om den øretæveindbydende, sjove og helt uimodståelige Kamille Madsen. Klasssiske ”hovsa-hvordan-endte-det-hele-dog-sådan-her”-historier med de mest charmerende og finurlige illustrationer. Tegn, lav lister og meget andet med Mille Møgunge.

Mille Møgunge

  • Mille Møgunge er tit lidt uheldig: Hun har nogle gode idéer, som bare ikke altid går helt som planlagt.
    Har du nogensinde prøvet at ville gøre noget godt, som så faktisk gik galt?
  • Mille Møgunge hedder i virkeligheden Kamille Madsen.
    Har du et kælenavn? Hvordan fik du det?
  • Bagest i Mille Møgunge – en ballademagnet er der en liste over Milles top 5 overlevelsestips.
    Har du selv nogle seje overlevelsestips? Lav en liste, så du altid har dem ved hånden.
  • Kig på tegningerne, som Mille har lavet af sin familie og venner.
    Hvordan ser din familie ud? Tegn dem og skriv helt kort, hvad der kendetegner dem