Kom i mål med skrivning - Basis og G (i-bog)

Lene Trolle Schütter og Susanne Djurhuus

Udgivelsen indeholder tydelige og stilladserende skriveøvelser, der gør kursisterne parate til eksamen i skriftlig fremstilling på G-niveau.

Denne iBog® er opgavebaseret, så kursisterne træner de grundlæggende skrivehandlinger, nemlig beskrive, fortælle og argumentere. Hermed får kursisterne grundkompetencer til at skrive i genrer som portræt, blog, indlæg, ansøgning og indstilling.

Udgivelsen er bygget op af to forskellige hoveddele - i den ene del finder man opgaver og teoristof, og i den anden del finder man de tekster samlet, der danner udgangspunkt for opgaver m.m. i iBogens første del.

I hvert kapitel præsenteres kursisten først for kapitlets genre, og i kapitlets opgaver arbejder kursisten herefter med de elementer, som skal bruges, når der skrives i den pågældende genre. Hvert kapitel indeholder også tjek-din-viden-øvelser, så kursisten kan få en fornemmelse af, hvor godt vedkommende er i mål med de faglige begreber.

Sidst i hvert kapitel finder man en skrivemodel for kapitlets genre. Modellen viser, i hvilken rækkefølge de enkelte elementer skal på banen, når der skrives i genren.

I hvert kapitel finder man desuden en eksemplarisk opgavebesvarelse. At opgavebesvarelsen er eksemplarisk betyder, at den lever op til alle de krav, der stilles til en god besvarelse på G-niveau. Ved at læse eksemplariske opgavebesvarelser kan kursisten få idéer til, hvordan vedkommende selv kan udarbejde sine besvarelser.

En del af serien Kom i mål med skrivning
Kom i mål med skrivning - Basis og G (i-bog)

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Samme serie

Fakta

Kom i mål med skrivning - FED

Kom i mål med skrivning - FED

Pris pr. stk.

137,00 kr.

171,25 kr. inkl. moms

+-

Fås som

  • Bog
  • i-bog