GF1 Fødevarer er til dig, der går på grundforløb 1 og ønsker at uddanne dig videre til gastronom, ernæringsassistent, gourmetslagter, bager/konditor eller tjener.
iBogen indeholder tekster, film og opgaver, der er tilpasset de erhvervsfag, du skal have på GF1. Du får en introduktion til branchen og til nogle af de opgaver, du kan møde senere i dit uddannelsesforløb.
Du finder også et bibliotek med et omfattende råvareleksikon, og du får mulighed for at arbejde aktivt med dit ordforråd, så du kommer til at kende mange af de faglige ord, du skal bruge som faglært.
Derudover indeholder iBogen en række forslag til læringsforløb med både praktisk og teoretisk indhold, som forbereder dig til at starte på GF2.