På den anden side af coronakrisen er Danmarks lærere kommet ud med en uforudset mængde erfaring i onlineundervisning.

Og mange har nok erfaret det samme: At sikre dine kursister en god onlineundervisning kræver, at du går anderledes til værks end normalt.

Ifølge Helle Mathiasen, professor i læring og digitale medier på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, er kommunikation omdrejningspunkt for al læring – onlineundervisning eller ej. Men når du skal undervise digitalt, får kommunikationen nye vilkår.

Ud fra vores snak med Helle Mathiasen har vi samlet seks gode råd til dig, der skal stå for onlineundervisning på ethvert uddannelsesniveau:

1. Husk, at dine kursister måske ikke er helt trygge ved at deltage aktivt.
2. Husk, at diskussioner fungerer anderledes ved onlineundervisninger.
3. Husk, at du har en unik mulighed for at bruge andre omgivelser.
4. Husk, at det er sværere at hjælpe dem, der ikke kan følge med.
5. Husk, at nogle har brug for mere struktur end normalt.
6. Husk, at fællesskab ikke kommer lige så let i det digitale rum.

1. Husk, at dine kursister måske ikke er helt trygge ved at deltage aktivt

Det er vigtigt at have lærings- og undervisningsmiljøer, der inviterer til, at dine kursister har lyst til at ytre sig, indgå i dialog og diskutere med hinanden, på trods af at de ikke er fysisk tilstede i det samme rum.

”Det handler om at få dine kursister til at kommunikere og være trygge i de online undervisningsmiljøer, som vi er nødsaget til at bruge under denne pandemi.”

”Den sociale dimension lider af, at den kommunikative båndbredde er smallere i det digitale rum i forhold til, når vi er fysisk sammen, hvor vi kan aflæse blandt andet gestik, mimik og få øjenkontakt. Der har vi en meget større kommunikativ båndbredde.”, siger Helle Mathiasen, der mener, at det en stor udfordring for både læreren og kursisterne at deltage i onlineundervisning.

2. Husk, at diskussioner fungerer anderledes ved onlineundervisning

Det stiller andre krav til læreren at få kursisterne til at kommunikere i et online univers. Derfor kan det være vigtigt at være opmærksom på at rammesætte onlinediskussioner på en mere ’håndfast måde’.

”Læreren kan for eksempel sende kursisterne ud i mindre grupper i grupperum på nettet efter en diskussion i plenum, hvor de kan arbejde med spørgsmål og forberede en fremlæggelse, de skal fremlægge for resten af holdet efterfølgende”

Mathiasen pointerer, at det er vigtigt, at grupperne ikke består af mere end 4 kursister, da få personer giver de bedste betingelser for, at ingen gemmer sig bag sin skærm derhjemme og på den måde ikke deltager i den kommunikative arbejdsproces.

3. Husk, at du har en unik mulighed for at bruge andre omgivelser

En anden måde læreren kan lave onlineundervisning på, er ved at få kursisterne til at bruge deres hjem og omgivelser. Her kan læreren stille et fælles spørgsmål, som de skal undersøge og arbejde med individuelt, inden de samler op sammen. 

”Det kan være et eksperiment i køkkenet, hvor man skal undersøge, hvad der sker, hvis man mikser gær og mel med henholdsvis koldt, lunkent og kogende vand. Det er en god idé at tænke fysisk aktivitet ind i undervisningen.”

Mulighederne er selvfølgeligt forskellige afhængige af uddannelsesniveauet og -typen – men onlineundervisningen åbner døren for at bruge de nye omgivelser på en måde, klasseværelset ikke tillader.

4. Husk, at det er sværere at hjælpe dem, der ikke kan følge med 

Hvordan sikrer du, at alle kommer til orde og bliver set og hørt i undervisningsituationen på internettet?

En måde at hjælpe kursister, der ikke bidrager i undervisningen, er følge Helle Mathiasen, at læreren kan bede dem blive i det virtuelle klasseværelse efter lektionen og på den måde få indsigt i den enkeltes forståelse af undervisningens læringmål.

”Dette er ikke tænkt som en straf, men som en måde at understøtte kursistens læring, hvis læreren er i tvivl om, hvorvidt de har lært det, der var intentionen. Det kræver dog, at læreren kan sætte ekstra ressourcer af. Alternativt kan læreren have et specielt fokus på dem, der ikke har sagt så meget, når han/hun besøger de online grupperum under gruppearbejdet.”

5. Husk, at nogle har behov for mere struktur end normalt

Først og fremmest handler onlineundervisning om at skabe en tydelig struktur, så ingen er i tvivl om, hvad der kommer til at ske. Struktur er især vigtig for onlineundervisning, fordi det er sværere for kursisterne at vide, hvornår de skal arbejde med hvad. 

”Det er altid vigtigt at have struktur for sin undervisning, lige meget hvilket niveau man er på. Der afhandles mange småting, når man er fysisk sammen. Det er sværere at afgøre, hvornår man skal gøre hvad, når man har en online kommunikation.”

Det er derfor enormt vigtigt at starte undervisningen ud med at fortælle om strukturen og forklare, hvorfor de skal arbejde med den konkrete opgave. De skal nemlig se meningen med undervisningen, siger Helle Mathiasen.

6. Husk, at fællesskab ikke kommer lige så let i det digitale rum

Det kan være svært at bevare det gode klassefællesskab, når kursisterne ikke mødes hver morgen, giver hinanden et kram eller snakker sammen i pauserne.

"Læreren skal vise, at de interesserer sig for kursisterne, deres liv, tanker og følelser og give dem mulighed for at vise det samme over for hinanden for at bevare klassefællesskabet."

”Det er vigtigt, at læreren sørger for den sociale kontekst ved for eksempel at sige ’Hej’. Andre gange kan det være, at de tager teten og siger hej til hinanden. Læreren kan også invitere til en løs snak - ’så I den der udsendelse i går’? hvad siger I til det her, eller jeg mødte et pindsvin i morges’”. 

Vi håber, at du har lært noget nyt om at facilitere onlineundervisning for dine kursister. Hvis du sidder tilbage med yderligere nysgerrighed, kan du læse et andet interview med professor Helle Mathiasen ved at klikke på linket nedenfor.