FACTS OM EINBLICK
Hvilket klassetrin er Einblick 1 til?
Einblick 1 er til det første møde med tysk, uanset om eleverne begynder på tysk i 5. eller 6. klasse.
Hvilke elementer består Einblick 1 af?
Systemet består af en engangsbog til eleven, en i-bog til tavlebrug og en lærervejledning.
Som lærer behøver du kun lærervejledningen, da den også indeholder elevbogen.
Er der en digital version af Einblick?
Einblick findes som i-bog, der er tiltænkt tavlebrug. Her finder I en video til hvert kapitel, lydfiler, printark og ekstramaterialer.
Kan jeg få et gratis prøveeksemplar?
Ja, du kan bestille ét gratis gennemsynseksemplar af elevbogen til din skole.
Hvordan differentierer Einblick til forskellige elevniveauer?
Opgaverne indeholder den nødvendige stilladsering, som sikrer, at alle elever får en succesoplevelse. Hvert kapitel indeholder kreative og åbne opgaver, som giver plads til, at eleverne udnytter deres styrker og arbejder på deres niveau.
I lærervejledningen er yderligere forslag til differentiering.
Er der lydmateriale til Einblick?
Ja, i-bogen indeholder de lydfiler, som indgår i elevbogens opgaver. Der er også en video til hvert kapitel, hvor elevernes lytteforståelse understøttes af billedsiden.
Hvad indeholder lærervejledningen?
Lærervejledningen er en udvidet udgave af elevbogen, hvor du sammen med hvert opslag fra elevbogen finder idéer, inspiration og facit. Derfor har du altid hjælpen tilgængelig netop der, hvor I er nået til. Lærervejledningen indeholder også en beskrivelse af de didaktiske overvejelser bag Einblick og baggrundsinformationer om kapitlernes temaer.
Er Einblick en engangsbog?
Einblick består af både en engangsbog til eleverne, en i-bog og en lærervejledning.
Hvad koster Einblick, og hvordan bestiller vi det?
Einblick kan bestilles på GU.dk, hvor prisen også fremgår.
Hvad adskiller Einblick fra andre tysksystemer?
Einblick giver dig frihed til at sammensætte en varieret årsplan ud fra bogens kapitler, øvrige læremidler og dine egne initiativer, og så kobler Einblick hvert tema med et specifikt sted i de tysktalende lande. Det sikrer en naturlig og autentisk forbindelse mellem sprog og funktion og giver eleverne indsigt i samfundsforhold.
Hvorfor synes eleverne, at Einblick er sjovt at arbejde med?
Einblick fokuserer på de gode og motiverende oplevelser med tysk gennem et fokus på mundtlighed, og elevbogen er bygget op med solid stilladsering, der giver et brugbart og meningsfuldt sprog helt fra begyndelsen. Opgaverne inviterer eleverne til at være undersøgende, nysgerrige og skabende i mødet med det tyske sprog og de tysktalende lande, og i-bogens videoer giver både eleverne sprogligt input og et indblik i de tysktalende lande.

