Viden og forberedelse styrker inklusionen

Carl har diagnosen infantil autisme. Han har gået i specialskole til og med 8. klasse, men i 9. skal han starte i en almindelig folkeskole. Carls forældre er nervøse for, om Carls lærere kender nok til hans særlige behov. Ved de, at de skal oplyse ham om skift og ændringer? Ved de, at bestemte typer baggrundslyd bør undgås, og at livlig gestik vil stjæle hans opmærksomhed? Forældrene håber, at Carls nye lærere er rustet til at håndtere den udfordring, det er at skabe et godt skoleliv med fællesskab og læring for deres søn.

Mange børn med autisme har en sansemæssig sarthed, som gør, at det ofte er små ting, der kan betyde, at de ikke kan holde ud fx at være i klassen. (modelfoto).Ovenstående er frit citeret fra en casehistorie, der kan læses i bogen Autismevenlig undervisning af psykolog Charlotte Ryhl. Carl er en er opdigtet person, men hans historie er stykket sammen af virkelige historier og kunne derfor lige så godt være sand.

Historien illustrerer, at undervisning af børn med autisme ikke blot kræver basal viden om diagnosen autisme, men også om det enkelte barns specifikke behov og reaktioner. Manglende viden kan få fatale konsekvenser både for barnet, underviseren og de øvrige elever, advarer Charlotte Ryhl. Hun kalder derfor sin bog en håndsrækning til alle, der underviser børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) - ikke mindst de mange lærere, der uden særlige forudsætninger i disse år har fået til opgave at inkludere børn med autisme i folkeskolen.

Bogen gør det ikke alene
”Nogle kommuner er jo gået meget hurtigt ind i inklusionsprocessen, og jeg tænker, at det har været rigtig uheldigt, at mange lærere ikke har haft den her basisviden, inden de hoppede ud i det,” siger Charlotte Ryhl.

Udover en beskrivelse af de mest kendte og typiske adfærdstræk hos mennesker med autisme, indeholder hendes bog en praktisk tilgang til autismevenlig undervisning med eksempler, tips og tricks. Bogen giver dermed underviseren en række konkrete redskaber til, hvordan man kan undervise et barn med autisme. Men bogen gør det ikke alene, understreger Charlotte Ryhl. Man er også nødt til at kende det barn, man skal inkludere.

”Mange børn med autisme har en sansemæssig sarthed, som gør, at det ofte er små ting, der betyder, at de ikke kan holde ud fx at være i klassen. Men det er også små ting, der kan få dem på banen igen. Det kan være, at barnet ikke kan lide lugten af leverpostej, men at det hjælper, hvis han eller hun får lov at lugte til noget tandpasta. Den slags viden er det rigtig vigtigt, at underviserne har fat på, så de kan anvise barnet nogle udveje, hvis noget bliver for meget,” siger Charlotte Ryhl, der anbefaler, at man inden skolestart tager en grundig snak med både barnet selv og med barnets forældre for at finde ud af, hvilke særlige interesser, udfordringer og behov lige netop dét barn har.

Her er det vigtig at være forberedt på, at ikke alle forældre har haft gode oplevelser med systemet, påpeger Charlotte Ryhl. Det kan være, at de tidligere ikke har følt, at de er blevet mødt og forstået. Og læreren oplever måske derfor, at forældrene stiller urealistisk store krav.

”Men forældrene er eksperter på deres børn, så samarbejdet er virkelig nødvendigt. Man kan sige, at det er en videndelingsproces, der skal startes,”  siger Charlotte Ryhl, der også anbefaler, at man overvejer at orientere de øvrige børn i klassen og måske deres forældre om, hvad det indebærer, at der kommer et barn med en autismediagnose.

Pressede lærere
Hun anerkender, at mange lærere i dag er pressede, og at det kræver tid at forberede sig ordentligt. Ikke mindst, hvis man samtidig har to-tre andre børn med andre diagnoser, som kræver samme forberedelse. Men hun understreger samtidig, at hvis man ikke afsætter den nødvendige tid i starten, er der en stor risiko for, at inklusionen ikke lykkes på længere sigt. Og ’man kan faktisk få temmelig meget at vide i løbet af et par timers samtale,’ som hun siger

 

 ”Der, hvor det går rigtig galt er, hvis underviseren slet ikke forstår børnene og faktisk misforstår dem. Fx i forhold til den sansemæssige sarthed. Hvis underviseren overser det og fx taler for højt eller for meget eller konsekvent kommer med nogle ’forkerte’ udtalelser, og barnet ikke får sagt fra, så kan det gå galt,” siger Charlotte Ryhl og peger på, at mange elever med autisme er lynhurtige til at vurdere deres omgivelser og generalisere og fx beslutte, at de ikke kan lide deres lærer. Sker det, er der stor risiko for, at de ’lukker ned’, og så kan det være meget svært at få relationen tilbage på sporet.

”Og så er det jo vi ser børn med autisme, der ikke kommer i skole i månedsvis, fordi de ikke har fået den hjælp og støtte, som kunne have gjort inklusionstilbuddet til en succes.”

En vigtig pointe er derfor, mener Charlotte Ryhl, at når børn er blevet visiteret til almentilbuddet, bør der også være en opmærksomhed i forhold til, hvordan barnet kommer ind i tilbuddet.

”Optimalt bør der ligge en plan for, hvad er der behov for af viden, inden barnet starter. Føler lærerne sig ordentligt klædt på til opgaven? og hvis ikke de gør, hvor kan de så få den nødvendige støtte og viden? Der skal måske ligefrem være en manual på skolen: Snak med forældrene, snak med skolelederen osv. Sådan er det langt fra de fleste steder.”

En smuk tanke
Charlotte Ryhl er grundlæggende tilhænger af inklusion – men ikke uden forbehold:

”Inklusion er en smuk tanke. Det med, at man skal inkluderes i fællesskabet, kan jeg rigtig godt lide. Og hvis jeg havde et barn med en diagnose, ville det være mit ønskescenarie, hvis det barn kunne komme ind i en folkeskoleklasse og virkelig blive taget imod. Jeg har også set eksempler, hvor læreren har haft forståelsen for barnet, og de øvrige børn har passet på klassekammeraten. De børn har været så glade for at opleve, at de var en del af en gruppe. Så jeg synes, det er et ideal at stræbe efter, og når det lykkes, er det givetvis hårdt slid for manges vedkommende, men udbyttet er kæmpestort.”

”Omvendt er det saftsuseme synd for de børn, hvor det ikke lykkes. De bliver tabt, og deres selvværd forsvinder. Det kan få nogle ekstremt alvorlige og langvarige konsekvenser. Jeg har siddet med unge i psykiatrien, som har fået depressioner, angst, spiseforstyrrelser osv. som konsekvens af at føle sig udenfor og ikke at være blevet forstået. Det er rigtig, rigtig synd. For barnet, for familien, og egentlig også for samfundet. Jeg kender mange med autisme, der er meget begavede på særlige områder, som kunne have bidraget til samfundet, hvis inklusionen var lykkedes.”

 

Det skrev anmelderne om Autismevenlig Undervisning:

P - Psykologernes fagmagasin
25-04-2016 Birgit Irene Puch Jørgensen
"Dette er bogen mange undervisere har efterspurgt [...] Samlet set vurderes at bogen om autismevenlig undervisning vil kunne bidrage med væsentlig viden i uddannelsen og efteruddannelse af fagprofessionelle, som retteligt har efterspurgt viden om autisme set i relation til undervisning og inklusion, og derigennem betyde en stor forskel i hverdagen for både elever med og uden autisme."

Folkeskolen
13-04-2016 Ida Marie Mundt
"Et længe ventet kvalificeret bud på løsningen af de faglige udfordringer, som underviseren står over for i mødet med alle mulige slags børn, dejligt fri for problemsyn."

DBC
21-03-2016 Hans-Christian Uth
"Engageret og lettilgængelig fremstilling der både kan anvendes som "grundbog" og som opslagsbog."

 

KØB BOGEN AUTISMEVENLIG UNDERVISNING