Læsning er under forandring

Den tid er for længst forbi, hvor børn kun lærte at læse ved at stave sig gennem ordene bogstav for bogstav i en bog. Apps og digitale fortællinger finder i stigende grad vej til det børnelitterære marked og klasseværelserne, og det får betydning for den måde, børn lærer at læse og skrive på. 

 

Det fortæller Ayoe Quist Henkel, lektor i dansk ved læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC, og ph.d.-studerende ved Center for Børnelitteratur på Aarhus Universitet.

 

”Man kan sige, at der sker forandringer på tre niveauer. For det første ændrer teksterne form. For det andet ændrer bogen som medium sig, og for det tredje ændrer hele læsekulturen sig,” siger hun, og uddyber: 

 

”Hele tekstbegrebet er under forandring. I dag rummer mange tekster skrevet til børn masser af digitale muligheder. Man kombinerer skrift og oplæsning med musik, lydkulisser, stillbilleder, levende billeder og interaktivitet. Så hvor første generation af digitale tekster har været at gøre det papirbårne elektronisk i form af For eksempel e-bøger, bliver næste generation præget af, at man i langt højere grad tænker det digitale ind fra starten, så forfatteren eksempelvis samarbejder med animatorer og illustratorer allerede under tilblivelsen.”

 

Det er ikke nemmere

Ayoe Quist Henkel peger på, at forandringen også afspejles i forenklede Fælles Mål. 

 

”Det forventes, at børn lærer at tilegne sig multimodale tekster i skolen. Blandt andet i erkendelse af, at det ikke er nemmere at læse multimodale tekster end at læse en bog.” 

 

At børn i dag er såkaldt ’digitalt indfødte’ gør ikke nogen forskel, mener Ayoe Quist Henkel: 

 

”Det er rigtigt, at på et overfladisk niveau er de vant til at omgås digitale teknologier og navigere på tablet, smartphone og computer. Men det gør dem ikke nødvendigvis til gode læsere. Og selv om man måske skulle tro, at det er nemmere at læse en tekst, hvis der er mulighed for at få den læst op, eller der er en lydkulisse til, så er det ikke tilfældet. Det kræver lige så store læsekompetencer at kunne læse forholdet mellem de forskellige modaliteter – for eksempel at kunne læse og analysere lydbilledet, som nogle gange spiller sammen med teksten, men også nogle gange spiller imod. Det er ikke noget, børn bare kan af sige selv. Det er noget, de skal støttes og undervises i.” 

 

Bogen og stilehæftet under pres
Ayoe Quist Henkel tror ikke, bogen vil uddø. Men hun mener, at vi nok er den sidste generation, der har et romantisk forhold til den papirbårne bog, og hun taler om, at selve læseakten er under forandring, når vi ikke bare skal kunne afkode sorte bogstaver på hvidt papir. 

 

”Vi skal have mange flere sanser i spil – både de auditive, de visuelle og de taktile. Det giver en helt anden måde at omgås tekster på og har konsekvenser for hele didaktikken og den måde, man analyserer og fortolker på.” 

 

Kan man forestille sig, at den gammeldags stileskrivning i et kladdehæfte forsvinder som følge af de nye tekster og læseformer? For der kan vel godt opstå et misforhold? 

 

 

”Det er i hvert fald vigtigt, at den receptive og den produktive side følges ad. Hvis eleverne skal kunne forstå og analysere multimodale tekster, skal de også selv have mulighed for at arbejde med lyd og billeder. Mange af Gyldendals læremidler lægger faktisk op til at integrere digitale arbejdsformer og for eksempel bearbejde tekster gennem billede og lyd og små animationer,” siger hun og fortsætter: 

 

”Det er første skridt at ændre og udvikle arbejdsformerne. Næste skridt bliver at udvikle digitale tekster, dvs. semantiske læremidler, der imødekommer unge læseres erfaringer i en moderne virkelighed, hvor medier og deres forskellige henvendelsesformer er allestedsnærværende”. 

 

Positiv effekt på læsefærdigheder

Om de nye læseformer får betydning for børns læsekompetencer og deres lyst til at læse mere traditionel litteratur på langt sigt, kan Ayoe Quist Henkel ikke sige med sikkerhed. Men hun har tidligere deltaget i et projekt omkring en interaktiv bogapp, som tydede på, at digital litteratur kan have en positiv effekt på læsningen. 

 

”Det, vi kunne se, var, at især mange af drengene og i nogle tilfælde børn med negative læseerfaringer blev tændt af at læse bøger på den her måde, fordi teksten taler til dem i et sprog, som de er vant til. Så jeg kunne godt forestille mig, at det vil løfte læseniveauet. I hvert fald imødekommer det børnenes erfaringer med læsning fra deres liv med og mellem medier, og det er et vigtigt udgangspunkt, som vi må tage alvorligt og bygge videre på i skolen,” siger hun.