En genvej til nye ideer
Det kan godt betale sig at tage imod Gyldendals tilbud om gratis implementeringskurser, hvor du udover en generel introduktion får tips og tricks til, hvordan du får mest ud af en fagportal.
Det kan godt betale sig at tage imod Gyldendals tilbud om gratis implementeringskurser, hvor du udover en generel introduktion får tips og tricks til, hvordan du får mest ud af en fagportal.
Uanset, om du allerede bruger Gyldendals fagportaler, eller du godt kunne tænke dig at komme i gang, er der noget at hente i et gratis implementeringskursus, som er et tilbud til alle abonnenter. Erfaringen viser også, at flere lærere bruger fagportalerne, efter de har været på kursus.
Ifølge lærer og implementeringskonsulent i Gyldendal, Jonatan Gissel, skyldes det ikke mindst, at ’learning by doing’ er en tidskrævende proces:
”Der er sket et kæmpe skifte fra, at en skole havde ét bogsystem til i dag, hvor de har myriader af forskellige muligheder inden for læremidler. Samtidig har forberedelsestiden jo ændret karakter, og der er kommet større krav om evaluering og opsamling. Så overskuddet til selv at gå i gang med at sætte sig ind i et nyt materiale er ikke altid til stede,” siger han.
Han gæstede for nylig Lyngholmskolen i Farum, hvor han gennemgik danskportalerne for cirka 30 fremmødte dansklærere. Og selv om alle kendte fagportalerne i forvejen – og nogle havde brugt dem gennem længere tid – var det tydeligt, at de fleste opdagede nye ting og gik derfra med gode ideer.
Eksempelvis viste en hurtig forespørgsel, at der kun var fire-fem af de fremmødte, der brugte portalernes biblioteker i forvejen.
”Så det var fint at blive mindet om, at de findes, og få vist noget af alt det de indeholder,” siger Christina Buch, der underviser i dansk i indskolingen. Det stemmer helt overens med, hvad Jonatan Gissel oplever, når han er ude og holde oplæg om portalerne. Kursisterne får altid noget brugbart med hjem:
”Der er løbende ny udvikling på portalerne, så selv om kursisterne er ganske habile brugere, føler de, at de lærer noget nyt”, siger han.
Jeg tror, de fleste tænker, at de gerne vil med, for det kræver jo ikke så meget. Man kan sidde bare og lytte og suge til sig.
Dejligt at få noget serveret
Både Christina Buch og Anne Bach synes, de to timer, implementeringskurset varede, var godt givet ud:
”Det gode var, at vi blev mindet om at bruge portalerne i planlægningen af forløb. Og det var dejligt at få gen-opfrisket, hvilke forløb der er og se læringsmålene og alt det. I en travl hverdag har vi ikke tid til at undersøge alt muligt og sidde og lege og rode med det, og så er det jo superfint at få det serveret på den her måde,” siger Christina Buch.
”Jeg fik mails fra to kolleger, der var rigtig kede af, at de ikke kunne komme. De syntes, det lød rigtig fedt. Så jeg tror, de fleste tænker, at de gerne vil med, for det kræver jo ikke så meget. Man kan sidde bare og lytte og suge til sig,” siger Maria Lill Christensen, der underviser i dansk i udskolingen.
”Ja – selv få lov at modtage undervisning for en gangs skyld. For vi har en travl hverdag og mange inklusions-børn på skolen, som gør, at folk ind imellem er lidt drænet,” supplerer Christina Buch.
Kontakt implementeringskonsulenterne og hør om muligheden for et gratis kursus på jeres skole:
Christa Kleerens Søndergaard (Sjælland og øerne)
Christian Schulz (Jylland og Fyn)