Spring til hovedindhold

De nye tekstbegreber i læseplanen

Så kom den endelig. Læseplanen for dansk. Danskfaget er en kompleks størrelse, hvor læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation både udgør de fire hjørnestene og skal ses som en helhed. Med læseplanen bliver det faglige fokus tydeliggjort og der er meget god hjælp at hente for dansklæreren for netop at skabe en større sammenhæng i faget. Blandt andet bliver der i læseplanen præsenteret en ny og interessant måde at kategorisere tekster på.

Arbejdet med tekster, sprog og kommunikation er danskfagets kerne. I læseplanen beskrives, hvordan man i undervisningen skal kigge nærmere på både:

  1. hvilket formål teksten har
  2. hvordan sproget bliver anvendt til at formidle indholdet på
  3. hvilken form, altså genre, teksten optræder i.

Charlotte Rytter er selvstændig konsulent, oplægsholder og lærerDen nye læseplan introducerer tre nye tekstkategorier, som beskriver de forskellige typer af tekster som danskfaget rummer, og dermed skal inddrages i undervisningen. Ikke for teksternes skyld, men fordi de hver især bidrager til dannelsen.

”I danskfaget møder og undersøger eleven verden og sig selv gennem sprog og tekster. Danskfaget giver eleven mulighed for at deltage i kommunikation, at forstå̊ sin omverden gennem sprog samt at forstå̊, hvad sprog og tekster er, kan og gør.

Den enkle opstilling dækker selvfølgelig over mange andre lag af en tekstanalyse, men fremgangsmåden med at forstå tekstens formål og undersøge sprog og form (genre) skaber en tydelig kobling imellem de tekster, eleverne læser og analyserer, og de tekster, som eleverne også skal skrive i skolen.

Tekstens formål

De tre nye kategorier skal ikke læses som fastlåste kasser, men er en hjælp til læreren i forhold til at udvælge et varieret og alsidigt udvalg af tekster, der kan udvide elevernes erfaringsverden.

De tre tekstkategorier er:

I undervisningen skal eleverne møde tekster, der har forskellige formål eller hensigter, som de tre tekstkategorier beskriver. Det vil sige, at læreren i sit tekstvalg skal forholde sig til om teksten:

a) giver et perspektiv på livet
b) om de indgår i en brugssammenhæng
c) om de formidler viden om verden.

Det vil altid være tekstens formål, der styrer en tekst, og dermed også fint, at man i undervisningen forholder sig til dette.

Fremstillingsformer

I undervisningen skal man også analysere, hvordan sproget bliver anvendt for netop at opfylde tekstens formål. Med andre ord skal man kigge nærmere på, hvilke fremstillingsformer der anvendes i den pågældende tekst. I læseplanen opstilles 7 primære fremstillingsformer, men der kan i virkelighedens tekster sagtens være flere og blandede former.

  1. Fortælle
  2. Berette
  3. Beskrive
  4. Forklare
  5. Instruere
  6. Argumentere
  7. Reflektere

Man kan umiddelbart savne at fremstillingsformen 'informere' også var med, da den også dækker over både 'forklare' og 'instruere'. På den måde kunne de 7 reduceres til 5 fremstillingsformer, hvilket måske ville være lettere at håndtere i praksis.

At fokus nu også rettes mod sprogbrug i tekster harmonerer rigtig godt, når eleverne selv skal producere tekster. Viden om måden sproget bruges på er en stor hjælp til, når en tekst skal skrives. Til prøven i skriftlig fremstilling har man i de sidste par år tydeliggjort præcis hvilke fremstillingsformer, eleverne har skulle anvende for at skrive deres tekst i de enkelte opgaver.

Genre

Et tredje element er fokus på genren, altså den form, som teksten optræder i. En genre er ikke skabt efter en fast formel, og genrer udvikler sig over tid, genrer krydses og blandes og genrer kan folde sig forskelligt ud, alt afhængig af hvilket medie de optræder i. Dog vil der altid være visse forventninger til indhold og brugen af fremstillingsformer i genren og ikke mindst, hvad teksten egentlig vil med sin læser: Giver den et perspektiv på livet, opfylder den en bestemt funktion eller formidler den faglig viden om verden? Og på den måde kom vi også i denne artikel tilbage til start.

Du kan læse mere om danskfagets tekster her