First Boost

First Boost er målrettet begynderundervsining i engelsk i 0.-2. klasse. First Boost bygger på spiralprincippet, der sikrer læring i trygge rammer og en gennemtænkt faglig progression. Derudover arbejdes der med elementer fra den fagdidaktiske metode Total Physical Response, hvor bevægelse understøtter sprogtilegnelsen.

First Boost giver eleverne en aktiv sprogstart. I First Boost foregår sprogtilegnelsen især igennem leg, sang og bevægelse. Der er lagt vægt på læring gennem mundtlighed med fokus på et konkret og virkelighedsnært emneindhold. Systemets sprudlende illustrationer og karakterer appellerer til elevernes fantasi.

I First Boost A til engelsk i 0.-1. klasse skal eleverne ikke kunne læse og skrive på engelsk. De skal først og fremmest lytte, synge, tale, lege og bevæge sig. First Boost ligger således fint i tråd med skolereformens idealer om leg og læring med fokus på mundtlighed i 1. fase. First Boost A byder også på ti unikke sange, der er skrevet til systemet og tager udgangspunkt i bøgernes emner og ordforråd. Til alle sange hører en række bevægelser/danse, som alle kan være med til. First Boost B rummer bl.a. en mini-musical med ti scener og simple replikker. Hver scene afsluttes med en af sangene fra First Boost A. Derudover byder First Boost B på en lille animationsfilm eller historie til hvert kapitel, der introducerer eleverne for emnet. Læs mere under de enkelte titler eller på boost.gyldendal.dk.

First Boost A og B er bygget op om en elevbog, en lærervejledning, en lærer-cd og en i-bog med digitale ressourcer til klasseundervisning og til elevernes individuelle arbejde.

Læs mere om First Boost og få et gratis prøvelogin til i-bøgerne her.

FAKTA

  • Antal materialer9
  • Klassetrin1. klasse - 2. klasse