Grundskole

Litteraturen er et vigtigt mødested

Litteraturundervisning er ikke bare lovpligtig. Den er også nødvendig, mener Jens Christensen, der har leveret en stor del af indholdet til danskidybden.gyldendal.dk, Gyldendals nye litteratursite.

At undervise i litteratur på en måde, der åbner elevernes hjerter og viser dem den forunderlige verden, der gemmer sig i bøgerne, er ikke nogen nem opgave, hvis man spørger Jens Christensen. Udover at have undervist i dansk og litteratur i folkeskolen i en årrække, har han leveret en stor del af indholdet til det nye website danskidybden.gyldendal.dk. Et digitalt læremiddel, der bygger videre på Gyldendals populære Dansk i dybden-hæfter og kvalificerer den moderne litteraturundervisning. 

”Det er jo et grundlæggende mål, at eleverne skal undervises i litteratur. Men det er virkelig en kunst at undervise på en måde, som er flerstemmig og i dialog. Det er virkelig svært. Så i forhold til inspiration og at åbne tekster på en kreativ måde, er det rigtig vigtigt, at der er gode læremidler, der skubber i den retning,” siger Jens Christensen, der ikke er bleg for at kalde det nye site et ’et drømmesite’ for en dansklærer, og mener, at litteraturundervisningen er helt nødvendig i en tid, hvor man i høj grad vægter det målbare i folkeskolen.

Man bliver ganske enkelt et mere interessant menneske af at læse litteratur.

”Når man læser litteratur, er man i et eksistentielt laboratorium. Man møder en masse andre syn på verden. Man får en oplevelse af, at verden er et mangfoldigt sted, hvor der er nogle, der er ligesom mig, men der er også nogle, der er absolut ikke er som mig. Litteraturen er et mødested – mellem teksten og læseren, men også mellem eleverne og mellem lærer og elev. Og så tror jeg, at den fordybelse, der ligger i at læse - når man læser kan man ikke rigtig lave andet – er enormt vigtigt for unge i dag,” siger han og tilføjer:

"Man bliver ganske enkelt et mere interessant menneske af at læse litteratur."

 
Eleverne har virkelig meget at byde på
Udgangspunktet for den gode litteraturundervisning er i høj grad valget af tekster, mener Jens Christensen. Det kan være en udfordring, når nogle elever kommer fra hjem med bogreoler fra gulv til loft, og hvor højtlæsning har været et fast ritual så langt, de kan huske tilbage, mens andre møder bøger og litteratur for første gang, når de starter i skole. Oven i det hele har man at gøre med elever, som konstant er udsat for et veritabelt bombardement af andre, mere letfordøjelige kilder til underholdning.
 
Men Jens Christensen påpeger, at det måske er noget af det mest underfundige ved litteraturen – at den har potentialet til at række ud og røre enhver uanset erfaringer, baggrund og ståsted.
 
 ”Det handler først og fremmest om relevans og variation, når man vælger tekster. Det skal virkelig være noget, der har noget på hjertet. Noget, der har kvalitet både udtryks- og indholdsmæssigt, som er almenmenneskeligt og samfundsrelevant, og som gør, at eleven møder mange forskellige udtryk og forståelseshorisonter. Måske ikke hver gang, men man skal ramme nogle af de punkter så ofte som muligt. Og så skal man huske, at alle tekster ikke taler til alle elever. Derfor er variation så vigtigt,” siger han og fortsætter:
 
”Jeg har læst triviallitteratur med mine elever, fordi det var det, nogle af dem læste. Så prøvede vi at åbne teksterne op for en danskfaglig vinkel. Det var sjovt, men også en prøvelse for mig personligt,” siger Jens Christensen med et skævt smil og springer direkte til at tale om litteratur i den helt anden ende af skalaen – Steen Steensen Blichers Hosekræmmeren, som han på et tidspunkt læste med en klasse på en skole på Nørrebro.
 
”Tematikken om den umulige kærlighed osv. talte virkelig til nogle af eleverne. De havde nogle praktiske erfaringer med det – nogle talte fx om tvangsægteskaber. I det hele taget kom der nogle vinkler, jeg slet ikke havde lagt på historien. Så jeg kan godt lide, at eleverne har virkelig meget at byde på. De kan vise en nogle vinkler, som er nye og friske og fordyber ens egen forståelse af teksten. De unger er jo megabegavede, og så er de måske ikke tyngede af den dannelse og tradition, man selv slæber rundt med i sin egen litteraturpædagogiske rygsæk.”
 
En genvej til almen dannelse
Jens Christensen mener, at den litterære samtale i klassen er en uhyre vigtig del af litteraturundervisningen, og han kalder gerne klassen for et ”fortolkningsfællesskab”.
 
”Hvis man som underviser kan sige, at ’her bliver jeg forstyrret’, når eleverne fortolker en tekst, og at ’det her undrer mig, men jeg synes, det er interessant’. Så har vi jo et fællesskab om teksten, som både kvalificerer eleverne og mig som lærer. Det tror jeg skaber værdi for eleverne. Det må da opleves som værdifuldt, at ens synspunkter, ens verdensbillede, ens tanker har relevans for andre, og at nogen gider tale med én om det.”
 
 
På den måde er vejen ind i litteraturen også en genvej til den almene dannelse, mener Jens Christensen.
 
”Det er jo skolens helt centrale opgave – at kvalificere det, børnene allerede kan, og gøre dem rigere som mennesker og borgere. Så kan man tale om dannelse som et lidt elitært begreb, men i virkeligheden handler det jo om, at man som menneske nærmer sig det samfund og de forskellige kulturer, man er en del af, og er med til at påvirke det. Og der synes jeg, litteraturen kan noget helt særligt.
 

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies