Spring til hovedindhold
Fandango 1. klasseFandango 1. klasseFandango 1. klasse

Fandango 1. klasse

Fandango til 1. klasse lægger sig op ad Fælles Mål 2014. I indskolingen er Fandango bygget op omkring de tre søjler fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning.

Kernen i grundbogen er moderne billedbøger, som findes i deres helhed på Fandangos i-bog til 1. klasse. Gennem dialogisk oplæsning arbejdes der med udviklingen af elevernes sprogforståelse og deres fornemmelse for fiktion. Der perspektiveres løbende til elevernes egen verden. Opgaverne i arbejdsbogen støtter elevernes aktive sprogbrug og sproglige opmærksomhed gennem såvel talesproglige som skriftsproglige aktiviteter. Bl.a. introduceres genreskrivning som stillads for elevernes læseforståelse.

Bogstavlydbogen bygger oven på det fundament, der blev grundlagt i Fandango Mini, og indledes med et repetitionsforløb, hvor eleverne arbejder med læsning og stavning af lydrette og lydnære ord med fokus på bogstavernes lyde. Herudover arbejder eleverne bl.a. med at dele ord i stavelser, med nye bogstavlydforbindelser og med at genkende bogstavfølger, der optræder i mange ord. De nye færdigheder trænes undervejs i tilpassede læsetekster.
 

Fakta

  • Antal materialer5
  • Klassetrin1. klasse