Om forfatteren
Helle StenbækHelle Stenbæk blev uddannet lægesekretær i 1985 og har arbejdet i sundhedsvæsenet siden, blandt andet som ledende lægesekretær og senere uddannelsesleder på lægesekretæruddannelsen frem til 2016. I perioden har Helle blandt andet arbejdet med kvalitet, uddannelse, kommunikation og implementering af it-systemer.
I 2016 var hun med til at implementere Sundhedsplatformen og underviste plejepersonale i anvendelsen af systemet.
Siden 2017 blev hun ansat i Sektion for Læringsteknologi og arbejder nu med digital læringsformidling fx e-læring til sundhedsfagligt personale på hospitalerne.
Helle Stenbæk blev uddannet lægesekretær i 1985 og har arbejdet i sundhedsvæsenet siden. Da den første udgave af Journalteknik udkom i 2011, var hun uddannelsesleder på lægesekretæruddannelsen i Region Hovedstaden. Hun kom på at skrive bogen, fordi hun syntes, der manglede et værk, som forklarer eleverne, hvilke forkortelser der var anerkendte og derfor måtte anvendes i journalerne, og hvad forkortelserne betyder.
”Efterhånden som jeg skrev, fandt jeg ud af, at der skulle være mere i bogen end bare forkortelser. Derfor begyndte jeg at krydre den med retningslinjer for medicinske tekster, hvordan man opstiller en journal, og hvordan man fordansker latin,” siger Helle Stenbæk.
Meget er sket på de 10 år, siden den første Journalteknik udkom. Blandt andet har udviklingen med indførelse af elektroniske patientjournaler medført, at flere faggrupper nu dokumenterer direkte i patientjournalen. Derudover er der udkommet en ny retskrivningsordbog, så nogle af de ting, der står i den gamle udgave, er forældede.
Det er også blevet muligt, at patienter og pårørende kan læse journalnotater på sundhed.dk, og derfor er det særlig vigtigt med korrekthed.
”Indholdet i den nye Journalteknik er rettet til, så den følger den nye retskrivningsordbog. Men bogen er også opdateret med nogle af de ikke-anerkendte forkortelser, som vi alligevel bruger og læser i journalerne. Derudover er der kommet nye afsnit om journalføringspligt og -ansvar, tavshedspligt, videregivelse af information og samtykke. Man får altså også øget sin juridiske indsigt vedrørende patientjournalen med 2. udgaven,” siger Helle Stenbæk.
Bruger selv sin bog
Helle Stenbæk fortæller, at hun siden 2012, hvor den nye retskrivningsordbog udkom, har haft det en smule skidt med, at der er har stået nogle forældede ting i den gamle udgave af Journalteknik. Derfor har det været tilfredsstillende at få det rettet, så det er blevet korrekt i forhold til den nye retskrivningsordbog.
Hvad har været det mest udfordrende ved at skrive bogen?
”I og med at den nye udgave af Journalteknik er målrettet alle sundhedsprofessionelle, besluttede jeg mig for at tage nogle flere forkortelser med. Det har taget lang tid at opspore dem inden for de forskellige specialer og få dem korrekte. Der eksisterer forkortelser, som er ens, men som betyder noget forskelligt afhængigt af speciale, det har taget tid at filtre det ud. Jeg har med vilje udeladt den slags forkortelser, da de kan skabe forvekslingsfejl og have konsekvenser for patientsikkerheden. Men jeg er meget tilfreds med slutresultatet.”
Hvordan håber du, bogen vil blive modtaget?
”Det er mit håb, at alle sundhedsprofessionelle og lægesekretærer kan bruge bogen. Fra september bliver lægesekretæruddannelsen erstattet med en akademiuddannelse – sundhedsadministrativ koordinator – også her håber jeg, at bogen kan være en hjælp. Det har været supergodt at få opdateret bogen. Lige nu arbejder jeg i Enhed for Simulation og Læringsteknologi, og her er jeg en gang imellem selv nødt til at tage Journalteknik frem, fordi jeg heller ikke kan huske alting,” siger Helle Stenbæk og griner.