Fås som

Bog

Pris pr. stk.

177,00 kr.

221,25 kr. inkl. moms

Stk.


I alt

177,00 kr.

221,25 kr. inkl. moms

Global Voices

Ulla Rahbek

Global Voices er en bog om globale samtaler, møder, dialoger og stemmer i den engelsksprogede litteratur. Global Voices er målrettet engelsk på gymnasialt niveau; primært på A-niveau men kan også bruges på B-niveau.

Bogens tekster åbner for en rejse, hvor læserens nysgerrighed og lyst til at indgå i dialog giver mulighed for at træde ind i anderledes verdener. Teksterne er fra så forskellige steder som Australien, England, USA, Kina, Vietnam, Skotland, New Zealand, Vestindien og Nigeria og udgør en ’samtale’ mellem forfattere, kulturer og læsere.

Tekstlæsning samt analyse og fortolkning er i fokus i Global Voices. Det er bogens mål at lære eleverne at læse med teori, så de lærer at bruge begreber som ’home’, ’identity’ og ’globalisation’ i deres læsning. Bogen udvikler elevernes kompetencer inden for åbenhed, tolerance, interaktion og interkulturel dialog, så de bliver bedre rustede som globale borgere.

Global Voices består af 11 kapitler, der hver har et tematisk fokus som fx identitet, kolonisering eller historie. Hvert kapitels tekster er sat sammen, så der internt i kapitlet er en ’samtale’ mellem de to-fire tekster. Til hver tekst er der pre-reading, questions on the text og post-reading excercises. Forfatteren giver også i opgaverne forslag til, hvordan teksterne ’taler sammen’ på tværs af kapitlerne.

Global Voices

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788702171846
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. august 2016
Sider:
200
Redaktør:
Katrine Cohen

ANMELDELSER

”Bogen er delt i 12 kapitler: 11 tema-kapitler med 2 tekster i hvert kapitel fulgt af arbejds­spørgmål, hvilket overlader en 12. sektion til noget så prisværdigt som en vejledning til underviseren. Denne er en fordel, da teksterne holder et højt niveau, men samtidig er det en nyskabelse, at hvert tema som sagt kun udgøres af to tekster, hvilket giver rum til grundig tekstanalyse. Bogens arbejdsspørgsmål indeholder også billedmateriale, hvilket er godt for den nye eksamensform; lige så god er den sektion med specifikke fagudtryk, som er i hvert tema, ikke mindst i de tilfælde, hvor der er tale om poesi.

[…]Mange temaer og anvendelsesmuligheder, men overskueligt præsenteret. Noget andet glimrende ved det, at der er to tekster i hvert tema, er, at de ofte taler med eller mod hinanden, som eksempelvis i kapitlet "The Afropolitan", hvor en tilhænger og en modstander af en identitetspolitisk markør ( det at betegne sig som afropolitisk) skriver 'op mod hinanden.'

[…]Nationalfølelse og kultur fylder meget i debatten i dag, samtidig med at presset på nationalstaterne aldrig har været større. Bogen leverer således et fint, nuanceret indlæg i en debat, der allerede foregår ganske højlydt, og derfor vil den også vække eleverne.”

Rasmus Kværndrup Andersen

Anglo Files nr. 183

29. marts 2017

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies