STAVNING OG DIKTAT I INDSKOLINGEN

Sikker Stavning er et lydbaseret stavemateriale, der spænder fra 2. til 6. klasse, og som udkommer til 1. klasse til september. Materialet er tilrettelagt med henblik på den ugentlige stavning i danskundervisningen og en månedlig diktat. Eleverne arbejder med ordenes lyde, men de får også et indblik i orddelenes betydning, så de lettere kan stave sig frem til den rigtige grammatik.

Siden børnehaveklassen har eleverne arbejdet med en fonologisk tilgang til stavning i dansk, og Sikker Stavning i indskolingen viderefører dette princip. Jo ældre eleverne bliver, desto mere vægt bliver der lagt på korrekt stavning og regler for retskrivning.

 

 

Retskrivning på mellemtrinnet

Sikker Stavning følger samme princip til og med 6. klasse. Hæfterne lægger både op til det individuelle, parvise og fælles arbejde med stavning og grammatik i klassen. Øvelse gør mester og hvert kapitel afsluttes med en diktat.

Sværhedsgraden i hæfterne bliver gradvist øget, og for hvert klassetrin bliver det grammatiske repertoire udvidet. På mellemtrinnet bliver der lagt fokus på ordklasser, bøjningsendelser og generelt baggrunden for, hvordan ord er opbygget, hvortil det bliver lettere for eleven intuitivt at stave sig frem til ords nye bøjningsformer.

Hæfterne indeholder masser af varierende opgaver, der giver eleverne mulighed for repetition og refleksion. Eleverne bliver desuden introduceret for grammatik, heriblandt kommatering og sætningsled.

 

Gyldendals understøttende danskportal

På vores tre danskportaler til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen har vi en hel side skræddersyet til grammatikøvelser. Siden er opdelt i områder som ’retstavning’, ’grammatik’ og ’tegnsætning’ og er tiltænkt som en træningside, der altså fungerer som et supplement til danskundervisningen.

Eksamensforberedende retskrivning

I henhold til Fælles Mål er træningen med stavning, grammatik og retskrivning målrettet, så eleverne lærer de forventede færdigheder. Dette udmunder sig i afgangseksamen, hvor eleverne bl.a. skal til eksamen i retskrivning og læsning. Der arbejdes fx mod følgende mål i retskrivning:

  • Eleven kan anvende korrekt retstavning.
  • Eleven kan sætte punktum og komma korrekt.
  • Eleven kan skrive ord i rigtig form.
  • Eleven kender reglerne for sammensatte ord.
  • Eleven kan finde og rette stavefejl.
  • Eleven kan finde udsagnsled og grundled.

 

 Webprøver i retskrivning

Som et led i eksamensforberedelsen i retskrivning, arbejder eleverne med deres læsning og skrivning. På Gyldendals retskrivningssite kan du finde udskolingens webprøver og medfølgende træningsmoduler, hvor eleverne kan træne delområder inden for læsning og retskrivning.

Læs mere om webprøverne her

Gyldendal har desuden udviklet et prøveforberedende materiale, Prøveklar, der er henvendt til de elever, som skal til afgangseksamen i fx retskrivning.

Se materialet her