SKRIFTLIG FREMSTILLING PÅ MELLEMTRINNET

Arbejdet med skriftlig fremstilling i dansk starter allerede på mellemtrinnet. Elevernes skrivevaner og skriveprocesser bliver udviklet gennem tekstskrivning i forskellige genrer og med forskellige teksttyper. Gyldendal har et site til både mellemtrinnet og udskolingen, hvor begge er opbygget efter samme princip med relevante skriveforløb og understøttende skriveværktøjer.

Besøg vores site til mellemtrinnet her >

En tidlig forberedelse til de afsluttende prøver

Mange af de skriveforløb på sitet, som eleverne på 5. og 6. klassetrin arbejder med, lægger op til de forløb, som eleverne i udskolingen arbejder med. Der er selvfølgelig taget højde for elevernes alder – både i forhold til hvilke slags skriveopgaver, eleverne arbejder med, men også i forhold til sprog og omfang.

 

 

 

Skriveværksted hos Kim Fupz Aakeson

Med Mesterlære af Kim Fupz Aakeson og Trine May smelter skriftlig fremstilling og kreativ skrivning sammen. Eleverne arbejder her med sproglige virkemidler, plotstruktur, karakteropbygning og fortællerstemmer. Eleverne kan opdyrke deres indre forfatter eller overføre deres viden til arbejdet med skønlitterære tekstanalyser.

Køb Mesterlære her >



 

 

 

 

 

 

 

Skriftlig fremstilling i udskolingen

Gyldendal har sat fokus på arbejdet med skriftlig fremstilling, der starter på mellemtrinnet, og som eleverne fører med sig helt op til det prøveforberedende arbejde. Det har vi gjort ved at oprette skriftligfremstilling.gyldendal.dk, der bl.a. indeholder skriveforløb, arbejde med modeltekster og arbejdet helt frem til afgangseksamen i skriftlig fremstilling.

Rød tråd i skriveprocessen

Gyldendals hensigt er at skabe en rød tråd i skriveprocessen, så eleverne allerede på mellemtrinnet lærer at arbejde med skrivningens fire vigtige faser.

Førskrivefasen

Førskrivefasen består af forskellige elementer. Først skal eleverne gøre sig bevidste om deres grundlæggende idé eller formål med skrivningen. Derefter indsamler de data eller stoffet til deres overordnede indhold.

Inden de begynder at skrive, skal de organisere skrivningen og lave en overordnet plan for opgaven og den skriftlige fremstilling. Eleverne skal udvælge hvilket indhold, der er relevant for opgaven, og hvad de kan skære fra.

Skrivefasen

Eleverne kan gøre brug af forskellige værktøjer for at komme i gang med skrivningen, der ofte kan være den sværeste nød at knække. Den blanke side kan til tider forekomme ubarmhjertig.

Her er nogle gode råd til skrivefasen:

  • benyt fokuseret hurtigskrivning for at komme i gang
  • begynd der, hvor du har mest lyst til at skrive
  • ·vent med at rette og forbedre teksten, så dit flow ikke bliver afbrudt
  • skriv så meget du kan – det er altid lettere at skære fra efterfølgende
  • ·vent med at skrive indledning og konklusion til sidst.

 

Revideringsfasen 

Man siger at skrivning er omskrivning. Det kan være en god idé at læse sin egen tekst højt, da eventuelle fejl er mere påfaldende ved højtlæsning. Hvis der er mulighed for det, er det altid godt at få et par ekstra øjne på sin tekst, da det kan være svært at få øje på problemerne i sin egen tekst.

Når eleven redigerer sin tekst, kan det være en god idé at begynde med indholdet, derefter strukturen og til sidst med sprog og korrektur. Til slut skrives endelig indledning og konklusion.

 

Færdiggørelsesfasen

Ved at indarbejde skriveprocessen lærer eleverne at tekster først er færdige, når de har arbejdet med dem gentagne gange. Efter revideringsfasen er det godt at lægge teksten fra sig, hvis tiden tillader det. Eleven kan her reflektere over, hvad de har skrevet.

Elevernes tekst er nu næsten færdig og efter sidste revidering af teksten, har de dannet sig et godt overblik over deres formål med teksten, og de har skrevet sig selv varme. Nu kan de med fordel læse korrektur, så den skriftlige fremstilling sidder lige i skabet.

 

Gyldendals danskportal med masser af forløb

Gyldendal har skabt en række forløb, der fører eleverne ind i forskellige skriftlige universer og øvelser.

Forløbene indeholder:

  • arbejde med elevernes kreative skrivning
  • at skrive en novelle, som eleverne også kan vælge til prøven i skriftlig fremstilling
  • læren om genrebevidsthed
  • bevidsthed om skriveprocessens forskellige faser
  • læren om hvordan eleverne komponerer en sammenhængende og gennemtænkt tekst
  • arbejde med den skriftlige fremstillings layout, der i sidste ende skal gøre teksten overskuelig for læseren
  • modtagerrettet kommunikation hvor eleverne skal skrive målrettet til en modtager – fx i læserbreve og ansøgninger.

Se portalen her >