Efterhånden som hverdagen ser mere og mere ud som før corona, og eleverne er tilbage i klasselokalerne og værkstederne på FGU, begynder også forberedelsen af præsentationsportfolioen. Læs om, hvordan en lærer på FGU gør sig klar til et godt forløb med portfolioen efter sommerferien.
Lisbeth Nordam Hansen, lærer i dansk som andetsprog på FGU Øresund, har endnu ikke direkte erfaring med at have elever op til prøve i præsentationsportfolioen. På grund af coronasituationen får eleverne i år standpunktskarakterer; men Lisbeth Nordam Hansen nåede dog at være med på sidelinjen, da hendes kolleger havde elever til prøve i december, og efter sommerferien skal hun selv hjælpe sin elevgruppe godt i gang med at samle deres portfolioer.
”Jeg tror, det er en god prøveform for vores elevgruppe,” siger Lisbeth Nordam Hansen.
”Det gør jeg, fordi det er en tryg prøveform. Vi skal have særlig fokus på de trygge og kendte rammer i såvel undervisning som prøve, fordi der er så afgørende for disse elevers motivation og præstation. Idéen med, at eleven løbende samler materiale ind, er god. På den måde bliver det meget konkret for dem, hvad de kan komme til prøve i.”
Hvorfor er det konkrete vigtigt for denne elevgruppe?
”Det er vigtigt, fordi det giver eleverne et godt overblik over indholdet i deres præsentationsportfolio. På den måde kan de bedre forberede sig og i sidste ende måske være mindre nervøse og klare sig bedre til prøven. Alt i alt en øvelse, som de kan drage nytte af på deres vej videre i uddannelse eller arbejde. Men jeg kan også godt se en udfordring i forhold til den tid, læreren og eleven skal bruge sammen til at udarbejde præsentationsportfolioen.”
Gruppearbejde
”Det er en elevgruppe, der skal holdes i hånden, så som lærer kan man ikke bare bede dem om at arbejde selv, mens man koncentrerer sig om prøveeleverne. Vi har talt om det på mit arbejde – hvordan man kan løse problemet? – og vi har snakket om, at de elever, der skal til prøve, eventuelt kan få hjælp til deres præsentationsportfolio i en lektiecafé af en anden lærer, men hvor stor en hjælp er det så, når det kommer stykket?” spørger Lisbeth Nordam Hansen og følger selv op:
”Vi skal tænke over, hvordan eleverne har det med, hvis der er flere end bare den prøveafholdende lærer inde over. Det er ikke særlig trygt for dem. En af grundene til, at den her prøveform er god, er den relation, der bliver bygget op over tid mellem lærer og elev. Hvis eleverne så skal i lektiecafé og få hjælp af nogle andre, hvor ligger trygheden så, når de skal op til prøven?”
Kan der findes en løsning?
”Jeg kunne godt tænke mig, at man i mit fag – dansk som andetsprog – gør som i matematik, hvor eleverne har muligheden for at udarbejde præsentationsportfolioen enten individuelt eller i grupper op til tre personer. Der er chance for, at det vil hjælpe på tidsproblemet, og så får eleverne mulighed for at vise deres sociale kompetencer, hvilket passer godt med FGU’s målsætning om at hjælpe eleverne med at udvikle både deres faglige-, personlige- og sociale kompetencer. Uddannelsen bliver løbende evalueret, og det vil være oplagt at diskutere, hvordan man kan løse tidsudfordringen med præsentationsportfolioen,” siger Lisbeth Nordam Hansen.
Tre ting at være opmærksom på
Efter sommerferien skal Lisbeth Nordam Hansen indgå i nære samarbejder med sine elever på FGU Øresund om deres præsentationsportfolioer. Hun håber, eleverne i udvælgelsen af deres produkter vil huske på at tænke deres fremtid ind: Hvad kunne de godt tænke sig at arbejde videre med?
”FGU står jo for forberedende grunduddannelse, så eleverne er i gang med at forberede sig til at tage videre; til at lære noget nyt. Den tanke kan jeg rigtig godt lide.”
Hvad er tre ting, du er særligt opmærksom på, når du i fremtiden skal have elever op til portfolioprøve?
”Først og fremmest er det vigtigt, at eleverne udvælger nogle produkter, der til sammen dækker de faglige mål, for en bedømmelse er altid en vurdering af, hvordan eleven opfylder disse,” siger hun og fortsætter:
”Men de skal også vælge nogle produkter, de synes, de har arbejdet godt med; hvor de har fået nogle nye kompetencer. Ofte skriver eleverne jo logbog, når de arbejder med et forløb, så jeg vil sige til dem, de kan gå tilbage og læse, hvor de har lavet noget, de personligt har lært noget af. Jo bedre de er inde i stoffet, desto større tryghed har de ved at gå til prøve.”
Lisbeth Nordam Hansen slutter af med den sidste ting, hun vil være opmærksom på i samarbejdet med eleven:
”Nu har jeg elever, der har dansk som andetsprog og kommer fra en anden kultur. Hvis deres produkter relaterer sig til deres egen kultur og det samfund, de kommer fra – og de synes, produkterne er spændende – så er de godt kørende. For det er det, det handler om. At eleverne skal tage udgangspunkt i deres liv og deres verden og deres viden om verden.”
