At læse er stadig noget af det vigtigste, børn skal lære for at kunne begå sig i samfundet. Men læselysten er under pres som aldrig før på grund af det enorme udbud af andre kilder til historier og underholdning. Særligt piger er godt i gang med at rykke væk fra bøgerne og over på sociale medier, viste en større undersøgelse for nylig*. Det stiller selvsagt store – og nye – krav til læseundervisningen. Men med de rette redskaber og metoder er det heldigvis muligt at hjælpe eleverne med at komme godt fra start med læsningen og udvikle sig til gode, sikre læsere.
Frem for alt er det vigtigt, at man som lærer nemt og hurtigt kan finde bøger og opgaver, der passer til den enkelte elevs niveau og løbende læseudvikling. Det er netop udgangspunktet for Gyldendals letlæsningsserie Læs løs, der erstatter den velkendte serie Dingo. Læs løs-bøgerne bliver tilknyttet sitet læsløs.gyldendal.dk, som henover de kommende måneder bliver udbygget med værksteder, læsekursus, masser af opgaver, notatark og skabeloner, lærervejledninger m.m.
”Alle dansklærere kender Dingo-serien, det er nærmest blevet et overbegreb for en letlæsningsbog: En Dingo. Der er næppe ret mange elever i folkeskolen i dag, der ikke er begyndt den selvstændige læsning med en Dingo-bog. Men systemet har gennem årene forgrenet sig og er blevet uoverskueligt for mange at finde rundt i. Derfor besluttede vi at udvikle et nyt koncept med en tydelig og enkel niveaudeling og en klar progression”, siger Lise Jæger, der er redaktionschef i danskredaktionen på Gyldendal.
Tydelig niveaudeling
Læs løs har eksisteret i flere år som et onlinebibliotek med ca. 200 letlæsningsbøger niveaudelt efter klassetrin. I sin nye form kommer Læs løs til at bestå af langt flere letlæsningsbøger, der er inddelt i 10 overskuelige læseniveauer med hver sin farvekode – fra begynderlæsning til automatiseret læsning. Bag udviklingen af konceptet står flere fagpersoner, der både er lærere og læsevejledere.
”Det nye er, at Læs løs kommer til at passe til elevernes læseprogression. De er ikke inddelt efter klasse eller alder. Det bliver med andre ord rigtig tydeligt, at den måde, bøgerne bliver sværere på, følger den måde, læseudviklingen sker hos eleverne”, lyder det fra en af fagpersonerne, læsevejleder Iben Brink Haahr.
Plakat"Man skal huske på, at når børn skal lære at læse, skal de ret beset lære et nyt sprog, så man skal have rigtig meget omsorg for, hvordan de lærer det. Det er vores opgave som lærere at guide dem. Mange tænker, ’hvis mit barn skal være dygtigere, skal det have en sværere bog’. Men så får de aldrig følelsen af mestring, og så giver de op.”
Iben Brink Haahr medgiver, at det kan forekomme uoverskueligt som lærer at skulle niveauinddele 20-30 elever. Særligt, hvis man ikke har indgående viden om læseprogression. Men hun forklarer også, at hele ideen med det nye Læs løs er, at det skal være overskueligt, og at det ikke er meningen, at læreren skal læse tykke lærervejledninger i weekenden.
”Jeg er blandt andet derfor i gang med at udarbejde en guide, der skal gøre det nemt for læreren at afkode, hvilke strategier man kan arbejde med, når eleverne er på et givent niveau, og hvilke bøger der passer til trinnet. Det er meget praksisnært, og jeg har ikke set det gjort på den måde andre steder,” siger hun.
Læseforståelsen er afgørende
Læs løs giver også mulighed for konkret at arbejde med fire læseforståelsesstrategier, der – som navnet angiver – handler om at lære at forstå det, man læser.
”Når man som lærer skal undervise i læsning, er det rigtig vigtigt at forstå, hvad læsning egentlig er – at det er et samspil mellem mange ting. Det handler dels om, at børnene skal lære at mestre den tekniske ordafkodning – sætte lyde sammen fonologisk og danne ord, men i høj grad også om sprogforståelse. Derfor er det vigtigt at bruge læseforståelsesstrategier. For hvis ikke sprogforståelsen er med, får vi rigtig dygtige tekniske læsere, som ikke forstår, hvad de har læst,” siger Majken Bendix Mortensen, der som Iben er læsevejleder og med til at udvikle det nye Læs løs.
Det samme gælder Helle Dyhr Faurholdt, der peger på, at de klassiske ’læsebånd’, som mange skoler har indført, hvor eleverne læser 10-20 min. hver dag, ikke har nogen målbar effekt.
”Forskningen siger, at hvis eleverne bare sidder og læser alene, kan det være rent spild af tid. De kan i princippet vende bogen på hovedet og læse den samme bog for 24. gang, hvis ikke man overvåger, om de reflekterer over det læste, afkoder korrekt, om der er en udvikling, og om de forstår det, de læser”.
De fire læseforståelsesstrategier tager netop højde for, at man kommer omkring alle læsningens facetter og sikrer, at man forstår det, man læser. Kort fortalt er der tale om en hukommelsesstrategi, der handler om at kunne huske det, man har læst og fortælle det igen. En organiseringsstrategi, der handler om at systematisere og få styr på historien: Hvornår sker tingene? I hvilken rækkefølge? En elaboreringsstrategi, som går ud på at kunne skabe meningsfuldhed i teksten, bearbejde informationer og arbejde med at udvide sit ordforråd og endelig en overvågningsstrategi, som med Iben Brink Haahrs ord ’egentlig er det, det hele handler om’, nemlig at holde øje med, om man forstår det, man læser.
Et supergodt supplement
Læs løs tilbyder bøger til alle elever gennem hele deres læseudvikling og trækker på en lang tradition for kvalitet inden for letlæsningsgenren. Bøgernes format vil være det samme på alle niveauer, og alle bøgerne vil blive indtalt af skuespillere.
”Det er fantastisk! På denne måde bliver det muligt at arbejde målrettet med læseforståelsen for alle børn - også de der er udfordret på at være øjenlæsere - dvs. ordblinde elever og andre, der har store læse- og skrivevanskeligheder”, siger Majken Bendix Mortensen.
Helle Dyhr Faurholdt:
”Man kan føle sig tryg og sikker med det her koncept, men det er vigtigt at huske, at det er et supergodt supplement til danskundervisningen. Det kan ikke stå alene i forhold den direkte danskundervisning.”
*Undersøgelsen om læsevaner blandt børn er foretaget af det nationale videncenter Læremiddel.dk for tænketanken Fremtidens Biblioteker. Du kan læse mere om undersøgelsen her
