Ordnøglen henvender sig til elever med sproglige udfordringer, der har behov for støtte til ordtilegnelse og udvikling af læseforståelse. Materialet hjælper eleverne til at forstå ukendte ord i tekster, de møder i skolen.
Læs også om materialet Rundt om ordet
Elever med begrænset ordforråd
I en typisk skoleklasse vil der ofte være store forskelle i elevernes kendskab til de ord, som indgår i undervisningen og i de tekster, eleverne skal læse. Nogle elever har et relativt begrænset ordforråd og vil derfor i skolens undervisning og tekster møde mange ord, som de ikke kender fra deres hverdag uden for skolen. Det kan fx dreje sig om elever med et andet modersmål end dansk. Det kan også være elever, der kommer fra danske hjem med begrænset sproglig stimulering, eller elever, der generelt har svært ved at tilegne sig sproglige færdigheder. Under alle omstændigheder har elever med begrænset ordforråd stor risiko for at få problemer med at tilegne sig viden gennem læsning af tekster og vil dermed få sværere ved at klare sig i en række fag i skolen.
Ordnøglen - Elevbog og LærervejledningFor at forstå indholdet af en tekst er det nemlig nødvendigt, at man kender hovedparten af de enkelte ord i teksten. Alle elever kan naturligvis undertiden i tekster støde på ord, som de ikke kender eller kun har en vag forståelse af. Men elever med et godt ordforråd er i langt højere grad end elever med et mere begrænset ordforråd i stand til at udlede betydningen af et ukendt ord på basis af den øvrige del af teksten og har derigennem relativt gode muligheder for at lære sig nye ords betydning (Cain, Lemmon & Oakhill, 2004). Elevernes forståelse af tekster kan især blive udfordret, når de støder på ord, som ikke bruges i almindelig dagligdags kommunikation, men som heller ikke er egentlige fagord og derfor ikke nødvendigvis forklares (fx ord som vildledelse, mistillid og eftersøgning). Sådanne ord udgør et mellemlag mellem det mest basale ordforråd og domænespecifikke ord og kan være brugbare i mange sammenhænge, og det er derfor oplagt at fokusere på denne type ord i særligt tilrettelagt undervisning for elever med begrænset ordforråd.
Derfor er det vigtigt at sætte ind med særligt tilrettelagt undervisning for elever med begrænset ordforråd for at forbedre sådanne elevers kendskab til specifikke ord og lære dem nogle strategier, som de kan bruge til selv at udlede betydningen af nogle af de ukendte ord, de møder i forbindelse med læsning af tekster. Til brug for denne undervisning har vi i et stort forskningsprojekt udviklet og afprøvet to materialer til elever med relativt begrænset ordforråd: Ordnøglen og Rundt om ordet. I Ordnøglen er der fokus på at lære eleverne at bruge ords mindste betydningsbærende dele (morfemer) til at regne betydningen af ukendte ord ud. I Rundt om ordet er der fokus på at lære eleverne at udnytte informationer i konteksten rundt om ukendte ord i kombination med direkte undervisning i betydningen af specifikke ord.
Ordnøglen og Rundt om ordet er således to selvstændige materialer med hver sin tilgang, men det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med begge undervisningstilgange for at give elever med begrænset ordforråd de bedste forudsætninger for at tilegne sig nye ord. Denne artikel fokuserer på Ordnøglen.
Morfologisk bevidsthed - Sproglige forudsætninger for udnyttelse af en morfologisk ordforståelsesstrategi
Hvis elever skal forstå ukendte ords betydning på egen hånd, kræver det, at de har semantisk, syntaktisk og morfologisk viden. De må vide, hvad ord er for sproglige størrelser, og hvilke sproglige enheder vi bruger i vores orddannelse.
Morfemer er de mindste betydningsbærende dele af ord; hvert morfem har sin egen betydning, og tilsammen udgør de i det store og hele ordets betydning. Der er fire forskellige typer af morfemer, som vi bruger i vores orddannelse: rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser. Den grundlæggende betydningsbærende del af et ord er rodmorfemet. Rodmorfemer er ord i sig selv; de tre andre morfemtyper (forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser) har en selvstændig betydning, men kan ikke optræde som ord i sig selv. De er bundet til rodmorfemet og tillige afgrænset i deres brug af rodmorfemets ordklasse. De bundne morfemer ændrer rodmorfemets betydning (forstavelsen u- ændrer fx rodmorfemets betydning til det modsatte, fx ulige, utryg) eller tilføjer ekstra information (navneords flertalsmorfem betyder fx ´mere end en´ som i ordet biler). Hvis eleverne er i besiddelse af denne viden om morfemer og orddannelse, er de i stand til at analysere (morfemdele) og forstå komplekse ord som kartoffelskrælning (kartoffel+skræl+ning = aktiviteten at skrælle kartofler) og sneskraber (sne+skrab+er = noget man bruger til at skrabe sne (væk)).
OBS: Dette er en forkortet udgave af artiklen. Læs artiklen i fuldt omfang i Ordnøglen - Lærervejledning.
Vil du læse mere om materialet Rundt om ordet? Find artiklen her.