På Vester Hassing Skole i Nordjylland er de i gang med et ambitiøst it-projekt, som omfatter meget andet end at blive digitale. Det vil føre til en skoledag, der får flere elever med, er skoleleder Rasmus Flemming Jensen helt overbevist om.
”Det er ikke sådan, at vi har smidt alle skolebøgerne ud. Vi har stadig bøger, men vi bruger dem meget lidt”. Sådan siger Rasmus Flemming Jensen, skoleleder på Vester Hassing Skole i Nordjylland, hvor de i de seneste par år har arbejdet målrettet med et it-projekt, der skal styrke og modernisere skolens læringsmiljøer – fra valget af undervisningsmaterialer til elevernes fysiske rammer. Det har blandt meget andet medført, at skolen er tæt på at gå ’all in’ på digitale læremidler.
”Generelt taler vi om læring i stedet for undervisning, og lærerne bruger det, som eleverne lærer mest af. Men vi tænker meget eleven som producent. Den motiverende faktor, der er i, at eleverne selv producerer noget – fx billeder, video og præsentationer – giver meget mere mening, når man har alle de muligheder, som der ligger i det digitale”.
For at give både lærere og elever de bedste betingelser for at føre visionerne ud i livet bruger alle iPads, og der Apple-tv i alle lokaler.
”Pc’en er et rigtig godt værktøj, men iPad’en kan meget mere end en pc – tage billeder og optage video fx. Og Apple-tv er et virkelig et godt redskab, som gør, at man løbende kan vise i klassen, hvad eleverne producerer og tale om det undervejs”.
Bevægelse i hverdagen
En anden fordel ved iPads, mener skolelederen, er, at de kan tages med overalt:
”It-projektet handler også meget om det fysiske læringsmiljø og om at få bevægelse ind i skoledagen. Gyldendals fagportaler er jo til rådighed alle steder på alle tidspunkter af døgnet, og det skal vi da udnytte!”, lyder det begejstret fra Rasmus Flemming Jensen, der fortæller, at skolen er i fuld gang med at ændre på det traditionelle klasseværelse og investere i nye møbler, som indbyder til mere bevægelse – også i timerne. I en 6. klasse har de derfor udskiftet borde og stole med alternative møbler, fx høje barstole, mobile sæder og bordplader og amfi-trapper, hvor man både kan ligge og sidde.
Vi skal danne og uddanne børn til en fremtid, som ingen kender. Flere og flere job bliver overtaget af robotter bare inden for de næste 10 år, så vi ved reelt ikke, hvad børnene skal kunne.
”Udgangspunktet er, at eleverne ikke længere skal sidde stille på en stol ved et bord hele dagen. De skal ud at bevæge sig og lære med krop og sanser. Derfor er der også rundt omkring på skolen QR-koder med opgaver, som eleverne kan skanne, så de i princippet kan arbejde overalt. I de test, vi har lavet kan vi se, at de elever, som har arbejdet i de nye læringsmiljøer, føler, at de har mere medbestemmelse i undervisningen. Fra nogle af 30 procent til 82 procent i en testklasse! Samtidig kan vi se en væsentlig større progression i indlæringen både i læsning og matematik i forhold til de klasser, som ikke har de her læringsmiljøer. Jeg er også sikker på, at vi kan inkludere mange flere ved, at de ikke skal sidde stille hele dagen, men kan flytte sig rundt og skifte stilling. Det er ikke mindst en fordel for de meget urolige elever”.
Ingen kender fremtiden
I det hele taget er Rasmus Flemming Jensen slet ikke i tvivl om, at it-projektet vil føre til, at flere elever bliver inddraget:
”Jeg synes fx, de digitale materialer giver meget bedre mulighed for at differentiere undervisningen. Før sad alle med den samme bog og arbejdede med den samme side. Nu kan lærerne i langt højere grad give eleverne det, som passer til den enkeltes niveau, og de har stadig en fælles referenceramme. Det er også blevet meget nemmere at evaluere hver enkelt elev. Så der er nogle kæmpe inklusionsmæssige fordele. Alle kommer med”, siger Rasmus Flemming Jensen, der også fremhæver de forklarende videoer, som findes på mange af Gyldendals fagportaler.
”De fleste kan sikkert huske, hvordan det var, når man fik forklaret noget af en lærer og bare ikke forstod det, lige meget hvor mange gange, det blev forklaret. Når der så kom en vikar eller en anden og forklarede det, så forstod man det pludselig. Derfor er det rigtig godt med de videoer, som forklarer tingene på en anden måde, end læreren gør”.
Læring med krop og sanser
Rasmus Flemming Jensen kan ikke komme i tanker om nogen væsentlige ulemper ved at gå over til digitale læremidler – udover de generelle faldgruber, der er ved, at børn har adgang til internettet, som han mener, naturligvis skal takles. Til gengæld synes han, at det er helt nødvendigt at tænke undervisning og læring ind i en ny kontekst:
”Vi skal danne og uddanne børn til en fremtid, som ingen kender. Flere og flere job bliver overtaget af robotter bare inden for de næste 10 år, så vi ved reelt ikke, hvad børnene skal kunne. Men jeg tror, at uanset hvad, er særligt to ting meget afgørende: Eleverne skal lære at tænke innovativt og kreativt, og de skal lære at bruge it. Jeg hørte en fremtidsforsker, som listede otte ting op i prioriteret rækkefølge, som han mente, det er vigtigt, at børn i dag lærer. Læsning og skrivning var nummer syv og otte! Så konklusionen er, at de stadig skal lære det, men der er så meget andet, der er vigtigere. Det er der nok mange, der ikke helt vil anerkende endnu, men jeg tror, man kommer til at ændre den gamle tænkning”.
”Udgangspunktet er, at eleverne ikke længere skal sidde stille på en stol ved et bord hele dagen. De skal ud at bevæge sig og lære med krop og sanser.” Rasmus Flemming Jensen.