Lærere skal fokusere på skolens formål
Efter opgøret med læringsmålstyringen skal lærerne ikke droppe mål i undervisningen, de skal bare bruge dem rigtigt. Det er budskabet fra en af læringsmålstyringens hårdeste kritikere i ny bog.
Det var under stort ståhej, at over 3.000 videns- og færdighedsmål efter års intens kritik blev gjort vejledende tilbage i maj 2017. Kritikpunkterne var mange. At de bindende mål lagde beslag på lærernes professionelle dømmekraft. At de ansporede til udenadslære. At de ikke tog højde for det kreative og kritiske element i skolen.
Opgøret med læringsmålstyringen har fået en af fænomenets fremmeste kritikere til at skrive bogen Folkeskolen - efter læringsmålstyringen?. Her tager Keld Skovmand, der sidste år afsluttede sin ph.d. om netop læringsmålstyret undervisning, fat om det helt centrale spørgsmål, lærere på skoler over hele landet stiller sig selv i disse måneder, nemlig hvad nu? Og spørger man forfatteren selv, så er det ret klart, hvad der nu skal ske. Ifølge ham har de mange videns- og færdighedsmål i alt for høj grad været afkoblet folkeskolens formålsparagraf, og det er netop dét, der nu skal gøres op med:
”Der er en klar modsætning mellem målstyring og formålet med folkeskolen. Skolen skal understøtte åndsfrihed, ligeværd og demokrati, men det gør læringsmål og målstyring ikke. Så hver gang man skal formulere et mål, skal man tænke over, hvilken funktion det har i forhold til åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, siger Keld Skovmand med henvisning til tre af de centrale begreber i folkeskolens formålsparagraf.
Nyt forhold mellem mål og indhold
Keld Skovmand understreger, at han ikke er modstander af mål. Problemet er den måde, målene er blevet implementeret i skolen. Med bogen kan lærere i grundskolen få bud på, hvad forholdet mellem mål og læring ifølge forfatteren bør være, og hvordan man som lærer kan arbejde med mål, uden at det hæmmer læringen.
Det pædagogiske problem med målstyring er, at man tror, at tydelige læringsmål i sig selv giver bedre læring. Men det er der ingen som helst ordentlig forskning, der understøtter
”Jeg præsenterer en anden måde at tænke forholdet mellem mål og indhold. Bogen underbetoner effekten af mål samtidig med, at den også siger noget om, hvorfor mål er vigtigt. Lærerne kan bruge bogen til rent praktisk at få et andet begreb om, hvad mål er, og hvordan de kan gribe an til formålet og værdierne i folkeskoleloven”, fortsætter Keld Skovmand.
Det er dog ikke kun lærerne, der får gode råd med på vejen. Også politikerne får et par med på vejen. Udover anbefalingen om, at de bør trække folkeskolereformen tilbage og give lærerne mere forberedelsestid, mener Keld Skovmand også, at politikerne til dels bør lukke ørerne for forskningen.
”Politikerne skal ikke forlade sig på forskning. De skal ikke tro, at kan begrunde reformer i forskningen, for det ligger der en ansvarsfralæggelse i. Politikerne skal tage magten over skolen tilbage til folkestyret, og de må tage ansvaret for skolen på sig. De kan ikke finde ud af, hvad de mener, ved at spørge sådan nogen som mig, for man kan ikke begrunde politik med forskning. Forskningen kan belyse et felt, men den kan ikke vejlede og fortælle os, hvad vi skal gøre ved feltet”, siger han.
Ifølge Keld Skovmand er selve forskningen i skolens udvikling samtidig alt for mangelfuld:
”Uddannelses- og skoleforskningen har været under pres, fordi dem, der har haft politisk magt, har satses så meget på empirisk og evidensbaseret forskning. Den pædagogiske forskning er blevet vandrygtet, og rigtig meget af den forskning, de laver på DPU, er i virkeligheden ikke pædagogisk forskning, der understøtter skolens vidensgrundlag”, lyder opsangen fra Keld Skovmand.
Afskaf målene!
Selvom de over 3.000 videns- og færdighedsmål, der blev indført med folkeskolereformen i 2014, nu er blevet gjort vejledende, er det ifølge Keld Skovmand langt fra nok.
”Selvom man gør målene vejledende, er de alligevel nødvendige i forhold til både elevplanerne og bedømmelsesgrundlaget til afgangsprøven”, siger han og uddyber: ”Et af mine forslag er, at man helt fjerner målene. Så længe de er vejledende, så vil dem, der ønsker at styre, have et styringsredskab, og det mener jeg, politikerne skal tage fra dem”.
Han henviser til, at selvom den klare politiske intention med at gøre videns- og færdighedsmålene vejledende var at give mere frihed til lærerne, så er målene fortsat en del af læringsplatformene.
”Der er en klar modsætning mellem, hvad politikerne vil, nemlig øget frihed, og så det, ministeriet og KL vil. De er bange for at slippe skolen fri og for, at der mangler styringsredskaber. Så det afgørende er, hvad der sker med læringsplatformene”, siger han.
DE TI BUD TIL FOLKESKOLENS LÆRERE
I sin bog formulerer Keld Skovmand ”De ti bud til folkeskolens lærere”. Tre af dem er:
Bud nr. 1: Du må ikke lyde andre love end folkeskoleloven. Ingen kan pålægge dig sine egne fortolkninger af loven. Du har derfor ret til at afvise ethvert politisk og ledelsesmæssigt tiltag, der ikke har hjemmel i folkeskoleloven.
Bud nr. 5: Du må ikke svigte en elev. Du svigter eleven, hvis der er sider af eleven, du ikke ser, eller hvis du overser, at der er vigtige sider, der mangler hos eleven, og som derfor skal udvikles helt fra bunden af.
Bud nr. 8: Du må ikke bruge begreber, der ikke er defineret. Hvis andre vil have dig til at formulere mål for dine elevers læring, skal du straks bede dem om en definition og en begrundelse. Hvad betyder ”mål”, og hvad betyder ”læring”?
Læs mere om bogen og alle ti bud her.