Med sin sans for sproglige finesser og finurligheder og en evne til at møde børn og unge der, hvor de er, har Mette Vedsø formået at slå sit navn fast på den børnelitterære scene. Blandt hendes mange udgivelser er to serier til de yngste læsere skrevet til Gyldendals nye Læs løs-serie.
Mette Vedsø har aldrig været nødt til at gå særligt langt eller grave særligt dybt for at få gode ideer til sine børnebøger. De findes i rigt mål lige for næsen af hende. I hendes eget liv og i omgivelserne. I den måde, mennesker agerer på – børn og voksne. Sammen og hver for sig.
”Jeg har altid godt kunnet lide hverdagshistorierne. Jeg tror, det med at læse om noget, man kan føle sig genkendt i, det er noget alment for mennesker. Har man stress, vil man gerne læse om nogen, der har stress, har man mistet, vil man gerne læse om andre, der har mistet. Det, tror jeg, er det samme for børn. Derfor synes jeg, det er så vigtigt, at der findes den slags litteratur også for børn,” siger Mette Vedsø, der i løbet af de seneste knap 10 år, har udgivet adskillige anmelderroste børne- og ungdomsbøger om alt fra venskaber, skoleskift, hestepiger og skilsmisser til diagnoser, mobning og alkoholisme.
Vedkommende og indsigtsfulde fortællinger om hverdagens små og store dramaer, der har indbragt hende flere priser og et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Jeg møder Mette Vedsø i en gammel københavnerlejlighed, der er omdannet til kontorfællesskab, i et baghus på Nørrebro i København. På en hylde over hendes skrivebord står et udvalg af hendes mange bøger i en dekorativ række. Omkring 20 udgivelser er det blevet til på mindre end 10 år – både billedbøger, noveller, ungdomsbøger og to helt nye serier til Gyldendals Læs løs-serie. Om Rita og veninden Ida, der er skrevet på rim. Og om Kaj, der ikke føler sig specielt modig, men måske i virkeligheden er mere modig end de fleste.
”I Rita-bøgerne har min tanke været, at kan man få en sproglig finesse ind fra starten ved at bruge rim. Der er et rim på hvert opslag, og på den måde opdager de små læsere måske også, hvad sproget kan – at hvis du fandt to andre ord, der rimede, ville historien få en helt anden gang.”
”Bøgerne om Kaj handler mere om det med, at børn skal vise mod og sejhed. Sådan ”tør du det og det”. Men mod er jo mange ting. Mod er også at stå ved sig selv og indrømme, hvad man ikke tør. Kaj er en antihelt, men alligevel en helt. En der bliver mobbet lidt, men alligevel befinder sig meget godt med at være lidt anderledes.”
Fra bioteknologi til børnebøger
Det lå ikke i kortene, at Mette Vedsø skulle blive børnebogsforfatter. For som hun siger, forfatter, det var bare ikke noget, man blev, der hvor hun voksede op.
”I Jylland!” udbryder hun med et grin og tilføjer: ”Eller … jeg havde i hvert fald slet ikke den modenhed, og jeg er ikke fra sådan et miljø.”
Så selv om hun allerede som barn og ung var glad for at skrive – både dagbog og digte og små historier – var hun også rigtig glad for matematik. Måske passede det også lidt bedre til det jyske temperament – i hvert fald valgte hun at studere kemi og bioteknologi, og siden fik hun job i medicinalbranchen.
”Men jeg kunne godt mærke, at der altid var et savn, noget uforløst. Der var også mange, der sagde ”Nej, hvor du skriver godt”. Så jeg vidste godt, at jeg havde et talent, men derfra til at komme videre med det … Der er jo rigtig mange, der skriver godt og kan noget med ord. Og det er også en stor ting at skifte så markant karriere og sige farvel til en god indtægt,” siger Mette Vedsø, der nåede at fejre sin 40-års fødselsdag, før hun endelig tog den store beslutning, lagde karrieren i medicinalbranchen bag sig og søgte ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
”Jeg var meget langt fra det litterære miljø i og med, at jeg havde været i medicinalbranchen i så mange år, så jeg havde brug for at være blandt nogle mennesker, der kunne hjælpe mig med at komme videre. Det var en stor lettelse at opdage, at det, jeg havde søgt, var der. På Forfatterskolen. Det var første gang, jeg følte mig helt … genkendt.”
Der er noget ædelt over børnebøger
Selv om Mette Vedsø skriver socialrealistisk om nogle af livets skyggesider, sker det med et kæmpestort sprogligt overskud, masser af glæde, humor og håb om en lysere fremtid. Eller som en anmelder skrev om en af hendes bøger: ”Det er en del af bogens charme, at der leges med bedagede ord og betegnelser for ligesom at mildne det hårde liv.”
Og så har Mette Vedsø en særlig evne til at sætte sig i sine figurers sted og fremstille dem autentisk og troværdigt. Måske skyldes det, at hun, som hun siger, altid har haft ”et lidt fjollet sind”, som gør det nemt for hende at leve sig ind i en fantasiverden sammen med børn. Måske hænger det også sammen med, at hun bogstaveligt talt føler sig frem i skriveprocessen. Faste skabeloner og færdige dispositioner er ikke en del af hendes værktøjskasse:
”For meget struktur kvæler min kreativitet, og jeg er sjældent en, der har udtænkt en færdig historie fra start til slut, før jeg går i gang. Det er mere lige som et skud, jeg skriver på, og mens jeg skriver, bliver jeg opmærksom på, hvad det er for en historie, der er ved at udfolde sig.”
”Og så er jeg en ’polerer’. Jeg arbejder meget på hver bog også for at finde ind i tonen. Det første, jeg skriver på, kan jeg sidde med i rigtig lang tid for at finde en stil eller en form. Jeg kan for eksempel lave mange begyndelser. Måske fungerer det bedre med jeg-formen? Eller måske skal det være kortere? Det er også en måde at finde ind i en karakter på og blive helt klar på, hvem jeg har med at gøre,” siger hun og understreger dermed, at det ikke nødvendigvis er nemmere at skrive korte historier til børn end tykke voksenromaner. Det er bare noget andet.
”Det kræver jo en vis kvalitet, hvis du skal have børn til at finde ud af, at det er sjovt at læse. Så der er noget ædelt over børnebøger. For det er børnenes dør ind i læseuniverset. Derfor er det jo utroligt vigtige bøger.”
Om hun nogensinde vil skrive en voksenbog, kan Mette Vedsø ikke svare på. Men som hun skriver på sin hjemmeside: Nu er jeg børnebogsforfatter. Det vil jeg gerne være i 100 år endnu.