“Med ‘Det der dansk’ kan dansklæreren tilgodese flere niveauer på én gang”

‘Det der dansk’ er en ny grundbog, der henvender sig til alle, der underviser unge og voksne i dansk på niveauer svarende til Basis, G, F, E og D. Bogen er i høj grad skabt ud fra Maria Revsbech og Susanne Djurhuus’ egne erfaringer i at arbejde med de didaktiske tanker, der ligger i at konstruere opgaver til og undervise på samlæste hold.

“’Det der dansk’ giver mulighed for, at dansklæreren kan tilgodese alle fem faglige niveauer på én gang og skabe et dynamisk undervisningsrum, hvor kursisterne både kan udvikle sig individuelt og på samme tid blive inspireret af hinanden på tværs af niveauer,” forklarer Maria Revsbech. 

Nye tilgange til velkendte opgaver Maria Revsbech og Susanne Djurhuus
‘Det der dansk’ er særligt egnet til danskundervisningen på samlæste hold, men kan også anvendes til niveauinddelt undervisning. De nye tilgange i bogen og de forskellige opgavetyper er struktureret med henblik på at gøre det lettere for både underviseren og kursisterne at orientere sig i bogen. Ved hjælp af farvekoder gør bogen det nemt at arbejde med opgaver, der er relevante for hvert enkelt niveau.  

“‘Det der dansk’ er en omfangsrig bog, hvor kursisterne får en stor variation af opgaver,” fortæller Maria Revsbech og fortsætter: “Derudover giver den anledning til at kursisterne arbejder med flere forskellige medier – heriblandt plancher, kortfilm eller podcasts – og udfordrer deres danskfaglige kompetencer på flere planer.” 

For underviseren er bogen en ny måde at arbejde med kendte opgaver på, og for kursisterne udgør den en mulighed for at danne nye relationer og styrke deres faglighed, på tværs af niveau. 

Imødekommer et landsdækkende behov i danskundervisningen 
De senere år er det blevet mere og mere udbredt at samle kursister på forskellige niveauer på samlæste hold. Derfor har Maria Revsbech og Susanne Djurhuus set et landsdækkende behov blandt kollegaer for at skabe et undervisningsrum, der giver mening for både kursister og undervisere, og deraf opstod idéen til ‘Det der dansk’. 

“For underviseren er ‘Det der dansk’ især en fordel,” fortæller Maria Revsbech og fortsætter: “Den kan hjælpe underviseren med at økonomisere forberedelsestiden, samt gøre undervisning på tværs af niveauer langt mere overskueligt.” 

'Det der dansk’ er på én gang et undervisningsmateriale, der fokuserer på niveauernes særkende og deres fællesmængde, og som på samme tid gør det nemt og overskueligt for underviseren at forberede og skræddersy undervisningen, så den imødekommer de forskellige niveauer på samlæste hold. 

Det der dansk

Det der dansk

Pris pr. stk.

279,00 kr.

348,75 kr. inkl. moms