Gyldendal og Randers Social- og Sundhedsskole indgår samarbejde om udvikling af materialer

I 2020 blev Randers Social- og Sundhedsskole optaget som officiel UNESCO Verdensmålsskole, og det betyder, at man på skolen arbejder fokuseret med de tre mål Kvalitetsuddannelse, Partnerskaber for Handling og Sundhed og Trivsel. I samarbejde med Gyldendal skal skolen udvikle materialer, der passer til den nye bæredygtighedslinje. Vi har talt med udviklingschef på skolen, René Dybdal, for at høre ham om samarbejdet, og hvorfor det er vigtigt at inkludere verdensmålene i fremtidens SOSU-uddannelser.

Lang tid inden Randers Social- og Sundhedsskole blev optaget som en af UNESCOs Verdensmålsskoler, havde uddannelsen taget de første skridt mod både at undervise i og praktisere bæredygtighed.

”Da vi kollektivt blev bevidste om de 17 verdensmål, var vi allerede godt i gang med vores egen indsats, og så blev vi opmærksomme på, at verdensmålsindsatsen var et redskab, vi aktivt kunne bruge i vores arbejde med at danne eleverne. Kvalitetsuddannelse er et af verdensmålene, og det er en kerneopgave for os.”

Som social- og sundhedsuddannelse har skolen i Randers også en naturlig opmærksomhed på, at eleverne både kender til og praktiserer sundhed; i arbejdstiden såvel som i privaten. Dette taler ind i måden, skolen bliver drevet på, fortæller René Dybdal, hvor man hele tiden tænker i de langsigtede valg, der gavner økonomi og klima. Bæredygtighed er altså nøgleordet. 

”Vores elever skal kunne være rollemodeller for de mennesker, de møder, når de er ude i professionelt øjemed. Derfor har vi fokus på en sund fysik og levestil, hvilket tillige er et af verdensmålene.”

Kompleks bæredygtighed

Måder, SOSU-skolen i Randers allerede gør sit for at fremme bæredygtighed og sundhed hos eleverne, er blandt andet at gøre skolen røgfri, og derudover bliver der gjort meget ud af affaldssortering, flaskeindsamling, udskiftning af lysarmaturer og at benytte glas- og porcelænskopper i stedet for papkrus.

Gyldendals nye materiale om verdensmålene er under udvikling

Verdensmålene har aldrig været mere relevante. Men hvordan underviser man egentlig helt konkret i verdensmålene på en måde, som også er relevant og giver mening for eleverne?

Lige nu arbejder vi på et nyt digitalt materiale, som tager udgangspunkt i de uddannelsesspecifikke mål, som kobles på de 17 verdensmål.

Materialet er under udvikling, men du kan læse mere om hvor langt vi er nået - og hvordan din skole eller institution kan bidrage.

Læs mere om projektet >>
”Det er den nemme bæredygtighed, ikke? De tiltag, der ligger lige til højrebenet,” siger René Dybdal og fortsætter:

”Når man kigger på de 17 verdensmål og delmålene under dem, bliver det straks sværere at konkretisere i forhold til den praksis, vi har. Det er også derfor, vi specifikt har udvalgt tre af målene, så vi kan fokusere vores indsats. Vi er mange SOSU-skoler, der gerne vil være mere bæredygtige,” fortæller han.

”Men når det ikke kun drejer sig om miljømæssig bæredygtighed, men også social og økonomisk… ja, så bliver det komplekst.” 

Her nævner René Dybdal det kommende samarbejde med Gyldendal som en mulighed for at få nogle af Randers Social- og Sundhedsskoles ambitioner realiseret.

Bæredygtighed som et enkelt redskab

For som René Dybdal udtrykker det, så mangler der noget undervisningsmateriale i øjenhøjde med eleverne, der relaterer til deres hverdag.

”Det er den vigtigste opgave med det materiale, der skal udvikles. Det skal være anvendeligt og konkret og tale direkte ind i elevernes faglighed. Som vi har været inde på, så er bæredygtighed abstrakt. Det her materiale skal give eksempler, der kan gøre det konkret for den enkelte.”

Mange uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter vil komme ud i ansættelser, hvor de skal stå for indkøb af forskellige ting, og derfor vil det være oplagt at udstyre dem med redskaber, der kan hjælpe dem træffe det bæredygtige valg. Det er ikke kun godt for miljøet, tillige er det en økonomisk gevinst.

”Når vi har arrangementer på skolen, der handler om bæredygtighed, udviser vores elever et stort engagement, men deres intentioner bliver ofte stækket, fordi de ikke rigtig ved, hvordan de konkret kan gøre en forskel. Mit indtryk er, at eleverne godt kan frygte, at de bliver kastet ud i et stort, vanskeligt pensum, der handler om bæredygtighed, men det er slet ikke hensigten. Materialet skal gøre bæredygtighed til et redskab – et sprog, vi taler. En forståelsesramme, der kan hjælpe os med at få en ny bevidsthed,” slutter René Dybdal.

”Det handler ikke kun om at arbejde grønnere, men bedre generelt”

”Leave no one behind” – sådan lyder budskabet fra FN. Det er nemt at forstå, men kompliceret at udføre på verdensplan, og derfor må vi starte på det lokale plan. Sådan lyder en af budskaberne fra redaktør Louise Kongstad Larsen, der er ved at udvikle materialer til SOSU-uddannelserne med fokus på FN’s verdensmål.
”For at det også skal føles særligt relevant og vedkommende for SOSU-eleverne at arbejde med målene, er det vigtigt, at materialet tager udgangspunkt i en hverdag, de kender.