Alles in allem

Tysk øvelsesgrammatik, 2. udg.

Lone Häckert og Birgit Lohse

Alles in allem er udkommet i en revideret udgave med en indholdsmæssig opdatering, et nyt opgavekapitel og et indbydende layout.

Alles in allem er en tysk minimalgrammatik, der koncentrerer sig om det væsentlige stof for gymnasieskolens B- og C-niveau samt tilsvarende niveauer, og den gennemgår systematisk alle de grammatiske områder, der er relevante for understøttelsen af en selvstændig sprogproduktion. Den teoretiske gennemgang suppleres i hvert afsnit af en øvelsesdel, der indeholder mange og forskellige øvelsestyper - velegnede til differentieret arbejde i klassen. Desuden findes ekstraopgaver til alle kapitler på sitet allesinallem.gyldendal.dk

Sproget er nutidigt standardsprog, og bogen søger indirekte at etablere et centralt og aktuelt tysk ordforråd. Som hjælp til eleven i det sproglige arbejde er bogen forsynet med en omfattende gloseliste.

Bag i bogen findes to kapitler med oversættelsestekster om forskellige, relevante temaer. Disse opgaver fungerer som opsamlings- og repetitionsøvelser, og de første er differentieret i sværhedsgrad med angivelse af, hvilke kapitler der skal være arbejdet med forinden.

Alles in allem

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788702164749
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
27. juni 2014
Sider:
136
Redaktør:
Louise Berg Nielsen