VAKS

Et systematisk specialundervisningsmateriale til ordblinde børn skrevet af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm

Hvad er VAKS?
VAKS er 75 timers undervisningsprogram og træningsmateriale for ordblinde børn. Materialet kombinerer elevens tilegnelse af en række basale færdigheder i læsning med udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet. Træningsmaterialet er inspireret af det canadiske undervisningsprogram PHAST.

Hvad er idéen bag VAKS?
VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) har til formål at lære dyslektiske elever fem forskellige ordlæsestrategier (Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm, Klip og Spion). Eleverne lærer en aktiv målrettet angrebsteknik, hvor de overvejer, hvilken strategi der er mest velegnet til at læse bestemt ordmateriale. På den måde lærer de ikke bare at læse, men også hvordan man læser.

Hvad består VAKS af?
Materialet består af en lærervejledning samt en elevbog til hver strategi. Selve undervisningen følger en stram struktur med daglig undervisning, der indeholder repetition af indlært materiale, introduktion til nyt materiale, læse- og stavearbejde i elevbogen, dagens tekstarbejde samt en afsluttende sprogleg.

Hvem kan bruge VAKS?
VAKS er udarbejdet til elever i 3. klasse, men erfaringer fra Canada viser, at materialet kan bruges til ordblinde elever i alle aldre.

Første del af VAKS-lærervejledningen incl. kopiark til hele systemet ligger til gratis download under ekstramaterialer.

Fakta

  • Antal materialer13
  • Klassetrin2. klasse - 6. klasse