Gymnasium

Kom godt i gang med din digitale undervisning

En succesfuld implementering af digitale undervisningsmidler er ofte en forudsætning for, at de bliver brugt optimalt. Derfor giver det rigtig god mening at tage imod Gyldendals gratis portal-kurser.

Gyldendals portaler er nemme at gå til. De er logisk opbygget og kræver ikke et indgående kendskab til teknik. Alligevel er netop teknikken – ofte kombineret med manglende kendskab til digitale undervisningsmidler – en barriere for mange. Andre kommer hurtigt i gang, men har måske slet ikke tid til at udforske alle de mange muligheder, en portal løbende tilbyder.

Uanset hvad kan det være en rigtig god idé at tage imod et – eller flere - af Gyldendals gratis kurser i, hvordan man kommer godt fra start og efterfølgende får fuldt udbytte af de utallige anvendelsesmuligheder, portalerne tilbyder.

 

”Et stigende antal gymnasier tegner abonnement på Gyldendals fagportaler. Vi vil gerne være med til at sikre, at lærerne også kommer godt i gang med at bruge dem. Vores erfaring viser nemlig, at flere bruger portalerne, efter de har været på kursus”, siger markedskonsulent Anne Mette Illemann.

 

Mange bliver overraskede
Hun oplever, at kursisterne altid får noget brugbart med hjem fra et kursus, uanset hvor lille eller stort deres kendskab til portalerne er i forvejen:

 

”Udover at vi løbende udgiver helt nye portaler, sker der også udvikling af de eksisterende. Så selv om man er en ganske habil bruger, kan man sagtens få ny inspiration. Og blandt de helt nye brugere er der en del, der ikke er klar over, hvor meget en portal rent faktisk kan. De bliver altid lidt overraskede, når det går op for dem på kurset”, siger Anne-Mette Illemann,der underviser i, hvordan man får mest ud af portalerne, hvad enten man ønsker at bruge de færdige forløb eller sammensætte sine egne.

 

”Portalerne er en kæmpe ressourcedatabase med tekster, videoer, billeder, lydfiler, animationer osv., som kan anvendes fleksibelt, når man fx vil bygge egne undervisningsforløb. Det er der mange, der gerne vil, og derfor indeholder portalerne en’Forløbsbygger’, som gør det endnu nemmere at planlægge og bruge portalens ressourcer sammen med andre kilder”.

 

Bestil en prøveadgang

Har I endnu ikke abonnement på en portal, kan I bestille et prøveadgang til den eller de portaler, du underviser I.

 

Se alle gymnasieportalerne her og læs mere