Gymnasium

”Vi har mere brug for Platon end nogensinde før”

Ivar Gjørup fortæller i dette interview, hvorfor filosoffen Platon altid vil være relevant for gymnasieelever at læse.

Tegneren, forfatteren og filologen Ivar Gjørup har dedikeret en stor del af sit liv til verdenshistoriens nok største og mest kendte filosof Platon, som han kan læse på originalsproget. I 2016 udkom hans bog Platons Gåde, en fortællende bog om manden bag navnet, hans tid, hans værk og hans by, Athen. Året efter kom Staten – på 80 minutter, der er hentet fra kapitel 7 i Platons Gåde og er en genfortælling af Platons hovedværk Staten fra ende til anden, kortet ned til i alt 128 sider.

Vi spurgte Ivar Gjørup om Staten – på 80 minutter, og om Platon stadig er relevant for gymnasieeleverne at læse i dag. 

”For mig er det et fjollet spørgsmål, om Platon stadig er relevant,” begynder Ivar Gjørup. ”Vi har mere brug for Platon i dag end nogensinde før. Platon er først lige begyndt. Jeg har været glad for ham, siden jeg var ung. Min interesse startede, da jeg første gang læste Phaidros. Hver gang jeg læser den historie, opdager jeg nye ting. Platon er så sprællevende. Han er en både kærlig og sanselig fortæller, der er ikke noget støvet over ham.” 

Alle journalister og læreres forfader

Ivar Gjørup var fem år om at skrive Platons Gåde. Han tog fat i det tunge, omfangsrige stof, fordi han altid har ment, at Platon har været læst som filosof på bekostning af hans litterære betydning. Han ville skrive en bog, der satte fokus på Platons opfindelse af prosateksten.

”Der fandtes ikke prosa før Platon. Ikke engang Platon vidste, hvad han skulle kalde det. Prosa er romernes navn for det 500 år senere. Tit har folk misforstået hans forslag om at smide digterne ud af byen og troet, det handlede om censur. Nej, det, han mener, er, at der skal gøres plads til den første generation af prosaforfattere. Og så kan jeg spørge dig: Hvor mange digte læser du i forhold til prosatekster? Vi har vist alle sammen smidt digterne ud af byen, ” siger han, ler og fortsætter:

”Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvor stort det er, at prosaen gør sit indtog. Førhen digtede man med brug af et højt udviklet kunstsprog – nu kunne man bare gå i gang og bruge det sprog, alle talte. Platon skriver også selv, at den frihed, der findes i at skrive prosa, gør ham svimmel. Jeg tror godt, man kan sige, at i og med at Platon opfandt prosaen, ikke kun som udtryksmåde, men også som tankeredskab, bliver han stamfar til alle forfattere, skribenter og journalister i dag. På samme måde bliver han også alle læreres stamfar.”

Læs mere om Staten – på 80 minutter her   

Læs mere om Platons Gåde her

 

 

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies