Gymnasium

Elevernes digitale virkelighed skal ind i undervisningen

Danmark er langt fremme, når det gælder digitalisering, og det er fint. Men vi har forsømt at klæde de unge tilstrækkeligt på til at begå sig i den digitale verden, mener to gymnasielærere, der derfor er gået i gang med at skrive en bog om digital dannelse til brug i gymnasiet.

Mange af de elever, der begynder i gymnasiet i disse år, har været vant til at bruge smartphones, ipads og computere allerede i deres første skoleår. De kender teknologierne indgående og kommer deres forældre til undsætning, når computeren eller telefonen driller. Men en meget stor del af de unge er samtidig rene novicer, når det gælder at begå sig socialt, etisk og kritisk i den digitale virkelighed, og det kan få alvorlige konsekvenser både for den enkelte og for fællesskabet.

På Rysensteen Gymnasium i København kom den digitale dannelse for alvor på dagsordenen, da de sidste år havde et helskole-projekt om etik på sociale medier.

”Der var begyndt at poppe episoder op med deling af nøgenbilleder, hadefuld adfærd på nettet osv., som gav problemer på skolen. Vores udgangspunkt var derfor at få eleverne til at diskutere, hvordan man handler etisk, og hvordan man forholder sig til sine medmennesker på nettet – alt det, som de unge ikke nødvendigvis reflekterer over”, fortæller Johanne Katrine Larsen, der er lærer på Rysensteen Gymnasium.

Hun har i flere år arbejdet sammen med kollegaen Jan Aasbjerg Petersen om kommunikation – herunder kildekritik, fake news og propaganda på nettet, vloggere og bloggere og adfærd på sociale medier. Men helskole-projektet afslørede et kæmpebehov for at arbejde mere fokuseret og målrettet med digital dannelse på danske gymnasier. Og da den nye læreplan også satte digital dannelse på dagsordenen, besluttede de to kolleger at gå i gang med at skrive en bog om emnet til brug i gymnasiet.

Overraskede og forskrækkede
I løbet af projektet blev det tydeligt, hvor lidt eleverne i virkeligheden vidste om de digitale medier, de anvender hver dag. Fx kom det bag på mange, hvor meget deres færden i den fysiske verden bliver overvåget, når de bruger en smartphone.

”Det var sådan ’Wow!’, da det gik op for dem, at Apple næsten vidste mere om dem, end de selv gjorde. Og at et spil som Angry Birds ’suger’ oplysninger om, hvor du færdes, hvilke butikker du handler i osv. Og de var nærmest i chok, da de fik at vide, at de billeder, de tager og sender til hinanden på SnapChat ikke forsvinder, men for altid ejes af SnapChat og fx kan blive solgt til reklamer”, siger Johanne Katrine Larsen.

Men de insisterer samtidig på deres ret til at sende nøgenbilleder af sig selv?

”Ja – og det er interessant. Deres måde at udtrykke deres seksualitet på er simpelthen anderledes end vores andres, som ikke er vokset op med den mulighed. De siger, at der ikke er nogen forskel på at forbyde en teenagepige at gå i lårkort og at forbyde hende at sende nøgenbilleder af sig selv. De taler om det som, at det er nogle gaver, man giver hinanden”, siger Johanne Katrine Larsen.

Jan Aasbjerg Petersen mener, det både handler om at få pigerne til at være forsigtige med, hvad de sender, så de fx ikke sender nøgenbilleder, hvor man kan se ansigtet. Men i høj grad også om at få drengene til at tænke sig om og ikke misbruge tilliden fra de piger, de får billeder af - og det er ofte det sværeste:

”Pigerne har en forestilling om, at der er et tillidsbånd, der beskytter dem. Men for nogle af drengene er det altså bare et Pokémon-kort: ’Hvem har adgang til flest nøgenbilleder? Hvem har esset? Så kan det godt være, de siger, at de har styr på, hvem de deler billederne med. Men har de styr på, hvad de så gør med dem? Så det er en kæmpeopgave, men det med at få eleverne til at ændre deres praksis er for mig netop dannelsesprocessen”.

Hvordan skelner I mellem digital dannelse og almen dannelse?

”Der er ingen tvivl om, at digital dannelse står på skuldrene af almen dannelse. Mange ting er de samme, men der sker noget med den måde, vi kommunikerer på, når vi ikke kan se hinanden. Når man kan skrive alt muligt og være anonym. På den måde er den gængse almene dannelse udfordret i den virkelighed, vi arbejder i”, siger Johanne Katrine Larsen, der mener, det er et paradoks, at vi i Danmark på den ene side ”har omfavnet hele den digitale revolution” og på den anden side har en masse børn og unge, der ikke er klædt ordentligt på til at forstå den og beskytte sig selv mod dens faldgruber.

”Vi er rigtig langt fremme i forhold til digitalisering, og det er super. Men vi har måske glemt at tale med de unge om det? Vi oplever elever, der siger, at det er første gang, nogen har talt med dem om deres adfærd på nettet. Det har forældrene ikke nødvendigvis gjort, for når børnene når en vis alder, tager man jo ikke deres telefoner fra dem og tjekker, hvem de skriver med. Det er grænseoverskridende. Det betyder, at vi har svigtet nogle af de unge”, siger Johanne Katrine Larsen og tilføjer, at det nok er ved at ændre sig:

”Jeg er sikker på, at de elever, vi kommer til at se fremover, de vil allerede i folkeskolen have talt om de her ting”.

De samme konflikter
Men er I ikke for gamle til at undervise i digitale medier? Det er jo lidt specielt, at eleverne næsten får noget ind med modermælken, som vi andre har skullet lære som voksne?

”Ja, men de unge har en masse problemer med det, som ikke har noget at gøre med teknik. Det er problemer med koncentration, med at få kontrol over deres egen tid, at fordybe sig osv. Det er svært for dem, at de skal performe på alle mulige platformen hele tiden. Der kan vi godt lære dem noget”, siger Johanne Katrine Larsen.

Og så er vi tilbage ved den almene dannelse, mener Jan Aasbjerg Petersen:

”Mange af de konflikter, de står med, og det de oplever med mobning, kropsidealer, fake news, overvågning osv., er det samme, som mennesker har kæmpet med i generationer, og som er blevet bearbejdet i litteraturen gennem århundreder. Fx sådan en som Fie Laursen (kendt og omdiskuteret vlogger red.). Hendes selviscenesættelse har fuldstændig overtaget hendes eget personlige jeg. Det er lige som i H.C. Andersens Skyggen, hvor det skrivende har overtaget personen . Man kan også se, hvordan George Orwells 1984 er blevet en bestseller i forbindelse med Trumps valgkamp. Så klassikerne står ikonisk stadigvæk, og litteraturen kan bruges til at forstå vores virkelighed i dag. Det synes jeg er interessant”.

Johanne Katrine Larsen minder i den sammenhæng om, at arbejdet med digital dannelse handler om rigtig meget andet end at advare eleverne mod farerne i cyber space.

”Noget af det, der er kommet med nettet er, at vi kan se film og billeder hele tiden. Men det er fuldstændig lige meget, hvis du ikke kan analysere det og rammesætte det i forhold til en sammenhæng. Så vi skal finde en måde at gribe den spændende virkelighed, vi lever i, uden at trække alle de gode ting ud med badevandet. Og så skal vi ikke frygte de unges fremtid så meget. De finder også en vej. Vi skal tro på dem, og vi skal møde dem i deres univers. De giver også os noget. De har fx en umiddelbarhed og nysgerrighed i forhold til de nye medier og finder interessante ting på nettet, som jeg aldrig selv ville have fundet”.

 

Johanne Katrine Larsens og Jan Aasbjerg Petersens bog om digital dannelse ventes at udkomme sommeren 2018.

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies